Forening: Konflikter på bosteder ender for ofte i hårdknude

Selv om drab hører til sjældenheder, så sker det ofte, at konflikter eskalerer mellem bosteder og pårørende, siger landsformand for LEV.

Politiet fandt Gert Povlsen og hans handikappede datters lig om formiddagen den 24. februar 2016 på Mariebjerg Kirkegård. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

En dag i februar tog en far til en handicappet datter en frygtelig beslutning. Han dræbte sin datter, og bagefter tog han livet af sig selv.

Det skete efter en årelang konflikt mellem faren og det bosted for handicappede, hvor hans datter boede.

Konflikterne mellem Gert Povlsen, der var far til multihandikappede Lærke Arved Povlsen på 25 år, og bostedet, betød blandt andet, at der var restriktioner på hans besøg og forbud mod, at han opholdt sig på fællesarealerne.

Og desværre er det ikke noget særsyn, at der opstår konflikter på botilbud mellem pårørende og personale og ledelse, fortæller Sytter Kristensen, landsformand for LEV, der repræsenterer udviklingshæmmedes og deres pårørendes interesser.

- Der er rigtig, rigtig mange, der kommer i klemme. Alt for mange gange går det helt galt, siger hun til P1 Dokumentar, der i dag fortæller historien om, hvad der kan have ledt til drabet på Lærke Arved Povlsen.

Dialog bliver en kampplads

Ifølge Sytter Kristensen er de ansatte for dårligt uddannede til at håndtere konflikter, og det er der et behov for at gøre noget ved.

- Et ganske almindeligt spørgsmål fra en pårørende – som måske sender alt for mange spørgsmål, fordi vedkommende er utryg – er med til at få tingene til at eksplodere, og man reagerer fra min stol at se uprofessionelt fra personalets side, fordi man ikke kan løse det, siger Sytter Kristensen.

En ansat på Lærke Arved Povlsens bosted beskrev dialogen med Gert Povlsen som en kampplads, og en af de involverede kommuner gik til sidst så vidt, at den krævede at overtage den juridiske råderet - værgemålet - fra Lærkes forældre.

Sidst i februar hentede Gert Povlsen Lærke på bostedet og tog hende med ud på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte. Her dræbte han datteren og begik selvmord, de to lig blev fundet den 25. februar.

Skal uddannes til at klare konflikter

Det sker ganske sjældent, at forældre dræber deres handikappede børn og begår selvmord. Men ifølge Sytter Kristensen fra LEV er den konflikt, der opstod mellem Lærkes far og kommunen, absolut ikke noget særsyn.

- Vi ser de her forløb, hvor det netop begynder med, at man ikke kan finde ud af at tale ordentligt sammen. Så bliver det på skrift, og efterfølgende kommer der restriktioner af den ene eller den anden art. Dem ser vi desværre for ofte, siger Sytter Kristensen.

Ifølge landsformanden er der behov for, at personalet uddannes, så det bliver bedre til at håndtere konflikter med pårørende.

Desuden skal bostederne hurtigere erkende, at de er blevet part i en konflikt og derfor må bede om hjælp udefra. Dét er de ikke gode nok til, som det ser ud i dag, mener hun.

Trussel fik ham til at ’tilte’

I P1 Dokumentaren ’Hvorfor skulle Lærke dø?’ fortæller Lærkes mor, Lilli Arved, for første gang om tiden op til, at hendes eksmand slog deres datter ihjel og begik selvmord.

Uforsonligheden og problemerne blev kort før drabet så store, at en af de involverede kommuner gik i retten med et krav om at overtage værgemålet over Lærke.

Ifølge Lilli Arved var det det, der i sidste ende fik hendes eksmand til at 'tilte'.

- Han har været desperat. Han har skrevet til Gud og hver mand for at prøve at råbe nogen op og sige: Se her, hvad det er, de gør ved vores handikappede datter. Når man råber op, så tager man værgemålet, og når man prøver på at få nogle gode muligheder for sit barn, så bliver man sat inden for restriktioner. Det er den verden, han har set, og jeg tror derfor, at han til sidst har valgt, at der ingen udvej var her, siger Lærkes mor, Lilli Arved, til P1 Dokumentar.

Få ressourcer

Lilli Arved mener hverken, at skylden for, at det gik, som det gik, ligger hos Lærkes far eller hos bostedet eller kommunerne. Hun mener i sidste ende, at det er for få ressourcer til området, der gjorde, at det endte sådan.

Hverken bostedet Blomsterhusene eller Gentofte Kommune, der driver bostedet, har ønsket at kommentere konfliktforløbet eller sagen om Lærke. Furesø Kommune, der ønskede at flytte værgemålet fra Lilli Arved, vil heller ikke udtale sig om den konkrete sag.

De siger dog, at der skal 'tungtvejende årsager' til, at man forsøger at overtage et værgemål fra forældre mod deres vilje.