Foreninger fælder dom over forældet lov: Kvinder bør også have værnepligt 

Foreninger vil have indført værnepligt for kvinder og gøre op med forestillingen om, at en soldat kun kan være en mand.

Der bør gælde samme vilkår for mænd og kvinder i forbindelse med værnepligten, mener flere foreninger. Arkivfoto. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Der er ingen undskyldning for, at værnepligten ikke også skal gælde for kvinder.

Det mener både Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, Kvindelige Veteraner og Værnepligtsrådet.

Derfor er det på tide at ændre loven om, at kun mænd skal aftjene værnepligt i Forsvaret.

- Så længe vi kun har en værnepligt, der indbefatter mænd, så vil kvinder være en form for eftertanke. Nogen, som ikke med det samme bliver regnet lige så kompetente som mænd, og det er problematisk, siger Marie Sihm, der er næstforkvinde i foreningen Kvindelige Veteraner.

Hos Værnepligtsrådet, der er de værnepligtiges tillidsorganisation, lyder samme toner og et ønske om lige behandling.

- Og så man i samfundet ikke kun ser en mand som en soldat, men at mænd og kvinder er lige. En soldat er en soldat, og det er uafhængigt af køn, siger rådets talsperson Janus Hillersborg.

Forskellige vilkår

SVM-regeringen varslede i regeringsgrundlaget før jul, at de tre partier vil styrke værnepligten og samtidig arbejde for at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder i det kommende forsvarsforlig.

Som loven fungerer i dag, skal mænd møde op til Forsvarets dag - som tidligere hed session- ellers kan de få en bøde. Kvinder får et tilbud i e-boks om at møde op, men det er frivilligt.

Der gælder også forskellige vilkår, når først værnepligten skal aftjenes. Mænd skal have en fysisk eller psykisk årsag til, at de ikke kan gennemføre deres værnepligt, mens kvinder kan sige op med en måneds varsel uden grund.

  • Marie Sihm, næstforkvinde i foreningen Kvindelige Veteraner (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)
  • Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen af Stampersonel (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)
  • Janus Hillersborg, talsperson fra Værnepligtsrådet (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)
1 / 3

Værnepligtsrådet fortæller, at det har modtaget henvendelser fra kvinder, der har fået at vide af deres overordnede eller mandlige værnepligtige, at de "jo bare kan droppe ud, hvis det er for hårdt".

- Det er selvfølgelig ikke i orden, siger Janus Hillersborg fra Værnepligtsrådet.

Hos Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, giver forskelsbehandlingen i reglerne heller ingen mening.

Kvinderne skal med på lige fod med mændene. Ikke kun for at sikre ligestilling, men også for at kunne rekruttere bedst muligt blandt hele befolkningen, siger foreningens formand Jesper Korsgaard Hansen.

- En af grundene er, at hvis man skal løse den beredskabsmæssige opgave, der er i forhold til trusselsbilledet, skal vi have alle med – gerne en længere værnepligt og også for kvinder, siger han.

Forsvaret: Det er op til politikerne

Der bliver samlet set uddannet lidt over 4.500 værnepligtige i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet om året.

Typisk varer værnepligten fire måneder, men den kan være længere. For eksempel i Livgarden, hvor værnepligten er otte måneder, og i Gardehusarregimentets Hesteskadron, hvor den er på 12 måneder.

Sidste år var 73,2 procent i værnepligten mænd, mens kvinder tegnede sig for 26,8 procent. Fælles for alle værnepligtige var dog, at de meldte sig frivilligt.

Alligevel mener de tre foreninger, at det er nødvendigt at opdatere loven.

Også for at få flere kvinder i Forsvaret.

De seneste tal fra 2021 viser, at kvinder samlet udgør 17 procent af de ansatte i Forsvaret, og kun 8,9 procent er i uniform.

Hos Centralforeningen for Stampersonel tror formanden på, at flere kvinder vil vælge en karrierevej i Forsvaret, hvis optagelseskravet for de værnepligtige bliver ligestillet.

Her ligger serverretten ikke alene hos politikerne, men også Forsvaret selv, mener foreningens formand Jesper Korsgaard Hansen.

- Det er helt klart, at hvis vi gerne vil have flere kvinder, så skal Forsvaret også sende et signal om, at man gerne vil have flere kvinder, siger han.

Forsvarskommandoen skriver i et svar til DR, at det er en politisk beslutning, om kvinder skal begynde som værnepligtige eller i forbindelse med værneretten.

Overordnet ønsker Forsvarskommandoen dog, at flere kvinder vælger en karriere i Forsvaret, står der i svaret.

Hos Kvindelige Veteraner mener næstforkvinde Marie Sihm, at der først og fremmest er behov for at skabe bedre rammer for kvinder i Forsvaret.

- Det handler blandt andet om, at det udstyr, de går med, de rygsække, de bærer på, og at de sko, de har på, ikke passer til en kvindekrop. Det gør både, at der kommer flere skader, men også – hører vi – at man godt kan komme til at føle sig som en gæst på mandens domæne, og det er der ikke nogen, der er interesseret i, siger hun.

Det er dog ikke et billede, Forsvarskommandoen kan genkende. Ifølge Forsvaret dækker de nuværende uniformer og beskyttelsesudstyr både mænd og kvinders behov. Desuden er der en ny kampuniform på vej i 2024 målrettet begge køn, lyder det fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.