Forfatter efterlyser daglig 'temperaturmåling' på fake news

Opråb er ikke nok. Facebook-brugere skal tages i hånden for at undgå misinformation, lyder det.

Anne Mette Lauritzen har sammen med forfatter Frederik Stjernfelt skrevet bogen "Dit opslag er blevet fjernet - Techgiganter og ytringsfrihed". (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

I USA udgiver en lille demokrati-organisation hver morgen en slags vejrudsigt på deres hjemmeside.

Den viser, hvilken type falske nyheder der her og nu spredes i forskellige lande af de russiske troldehære.

Sådan en type vejrudsigt bør der være langt flere af, så Facebook-brugerne ved, hvor misinformationen foregår, lyder det fra Anne Mette Lauritzen, der er medforfatter til bogen "Dit opslag er blevet fjernet - Techgiganter og ytringsfrihed".

Hun er enig med Facebook i dagens opråb til danskerne om at være ekstra kildekritiske, men hun forholder sig også kritisk til det sociale medies generelle kamp mod falske nyheder, der i hendes øjne kan betegnes som "censur".

- Man bør slå ned på den systematiske misinformation. Derigennem finder man frem til de russiske robotter og deres kilder. Så vi bør hele tiden lave en vejrudsigt over, hvad der hitter hos de russiske troldehære. Det giver brugerne nogle værktøjer til at være kritiske over for de her nyheder, siger Anne Mette Lauritzen, der også studerer filosofi på Københavns Universitet:

- Vi bør ikke have den her brede kategori, som hedder fake news, hvor man også censurerer erfaringer, udokumenterede påstande og holdninger fra brugerne. Det er en gummi-kategori uden faste grænser, som gør, at Facebook censurerer helt almindelige brugere, siger hun.

Ytringsfrihed risikerer at blive knægtet

De potentielle problemer med falske nyheder er højaktuelle igen, fordi vi nærmer os valgkampen med stormskridt. Det har fået Facebook til at kontakte flere politikere og partier for at hjælpe dem med at skærpe sikkerheden om deres profiler.

Facebook har også indgået et samarbejde med det danske faktatjekker-medie Tjekdet.

Alt sammen for at undgå det, der skete under det amerikanske valg i 2016 mellem Hillary Clinton og Donald Trump, hvor det lykkedes russiske netkrigere at sprede misinformation til millioner af mennesker gennem Facebook - uden Facebook opdagede det.

Den øverste chef hos Facebook, Mark Zuckerberg, har fået hård kritik de seneste år. (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

Men de mange tiltag fra Facebook risikerer at knægte almindelige menneskers lovsikrede ytringsfrihed, fordi begrebet "fake news" mangler en fast definiton, siger Anne Mette Lauritzen.

- Definitionen går jo lige fra at være fabrikerede nyheder fra russiske troldefabrikker til at være et skældsord rettet mod en politisk modstander, som vi har set Donald Trump gøre brug af, siger Anne Mette Laurizen.

- Så lige pludselig skal vi fjerne en masse ytringer på de sociale medier ud fra en kategori, som ikke har en fast grænse, siger hun og kommer med et eksempel:

Der afholdes en klimademonstration foran Christiansborg, og politiet siger, at der er 10.000 demonstranter, mens arrrangørerne siger 100.000.

Selv præsidenter benytter sig af fake news: USA's præsident Donald Trump påstod, at der var flere tilskuere til hans indsættelse i 2017, ned til Barack Obamas i 2013. Men de to billeder - Trumps indsættelsesfest til venstre, Barack Obamas til højre - viser, at det ikke passer. (Foto: REUTERS STAFF © Scanpix)

- Hvem er så skyldig i fake news i det her eksempel? Det er de sikkert begge, fordi det er svært at vide det helt korrekte antal. Hvordan skal Facebook bestemme, hvad det korrekte antal er? Det er jo et kæmpe problem, siger Anne Mette Lauritzen.

Opråb til politikerne

Men er vi ikke tvunget til at tage drastiske skridt i brug og regulere de sociale medier mere for at komme misinformation til livs?

- Der er helt sikkert alvorlige problemer med misinformation, men det nytter ikke noget at censurere, for når Facebook har monopol, bliver det ytringsfrihedens grænse, de definerer, når de siger, hvad der er tilladt eller ej. Man skal oplyse meget mere frem for at censurere, siger Anne Mette Lauritzen.

Hun er modstander af, at politikerne skal i gang med at lovgive om de sociale medier, som det for eksempel allerede er sket i Tyskland, hvor der er indført en lov rettet mod hadefuldt indhold med stor effekt.

'Fodslæbende'

På den anden side står næstformand Ask Hesby Krogh fra foreningen Digitalt Ansvar, der kalder politikerne "fodslæbende", når det kommer til at regulere de sociale medier.

- Ingen havde regnet med, at Facebook ville blive verdens største medie. Det er gået så hurtigt, og vi er måske ti år bagud med at regulere internettet og de sociale medier.

- Det ville klart være at foretrække, hvis vi havde spilleregler, som var demokratisk forankrede af politikere i Danmark, siger Ask Hesby Krogh.

Men hvordan defineres det helt klart, hvad spillerreglerne skal være?

- Det er selvfølgelig enormt svært. Men almindelige danske medier har nogle spilleregler, en medieansvarslov. Det burde man også finde et svar på i forhold til sociale medier. Altså at finde ud af, hvilket ansvar de har i forhold til det indhold, der ligger på deres platform, og det, der spredes, siger han.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremlagde for nylig en plan for, hvordan hun vil regulere tech-giganter som Facebook langt hårdere end i dag.

Martin Ruby, der er politisk chef i Norden og Benelux-landene, erkender, at Facebook dagligt kæmper med at finde balancen i, hvad der må blive liggende på det sociale medie, og hvad der skal fjernes.

- Det er en enormt svær balance på hvert eneste spørgsmål. Om det er digital mobning, terror eller porno. Så snart der er kontekst omkring det, er det enormt svært at finde ud af, hvor vi præcist skal lægge os på den balance, siger han.

Facebook er de seneste år gået fra at have 10.000 medarbejdere, der overvåger indhold, til at have 30.000.

Facebook
Twitter