Forfatter og feminist: Vi er alle mandschauvinister

Både kvinder og mænd tænker alt for stereotypt om køn, siger forfatter, der i ny bog vil bygge bro mellem kønnene.

Journalist og dokumentarist Mette Korsgaard ligger i den "tunge ende", når det gælder om at tænke kønsstereotypt, siger hun. (© Forlaget Gyldendal)

Vi er alle mandschauvinister. Det er påstanden i bogen ”Min uimodståelige mand", der udkommer i dag.

Bogen, som er skrevet af journalist og dokumentarist Mette Korsgaard, er en gennemgang af, hvordan vi på forskellige måder ubevidst sætter maskuline værdier højere end kvindelige - i forhold til vores børn, på jobbet og andre steder i livet.

Kejser på P1

Hør Kejser på P1, der debatterer feminisme og mandschauvinisme med Mette Korsgaard, museumsinspektør Julie Rokkjær Birch fra Kvindemuseet i Aarhus og kønsforsker Christian Groes fra Roskilde Universitet.

- Jeg har som det mest selvfølgelige i verden kaldt mig selv feminist. Nu kan jeg så supplere min egen udnævnelse med mandschauvinist eller det, der ligner, fortæller Mette Korsgaard i Kejser på P1.

En ingeniør er da en skaldet mand med lange ben

For det er gået op for hende, at hun tænker og reagerer meget stereotypt, når det handler om mænd og kvinder, piger og drenge.

- Fx så reagerede både min mand og jeg med stor overraskelse, da vores yngste datter kom hjem og sagde, at hun ville læse til ingeniør, selv om hun altid har scoret højeste karakterer i matematik og fysik.

- For en ingeniør er i mine øjne en mand med lange ben og skaldet hoved, ligesom min svoger. Derfor stejlede jeg i første omgang, selv om jeg da synes, at det er fantastisk, at hun vil være ingeniør, fortæller hun.

Tænker selv meget stereotypt

Mette Korsgaard har også taget en videnskabelig test fra Harvard University om køn, hvor man skal reagere instinktivt på, hvordan man oplever, det mandlige og det kvindelige i relation til naturvidenskab og humaniora.

Og det viser sig, at selv om hun gør sig virkelig umage, så er hun langsommere til at kombinere kvinder med teknik og mænd med humaniora end omvendt.

Til min datter siger jeg fx Nåh, en fin hat, du har på, Marie. Og så spørger jeg min søn: Og hvad har du gang i, Peter?

Mette Korsgaard

- Faktisk ligger jeg i den tungeste ende i denne test, fortæller Mette Korsgaard om sit testresultat.

Fine piger og seje drenge

Ved at kigge på videooptagelser fra da børnene var små, er det også gået op for Mette Korsgaard, hvor stereotypt hun har tænkt i opdragelsen:

- Til min datter siger jeg fx Nåh, en fin hat, du har på, Marie. Og så spørger jeg min søn: Og hvad har du gang i, Peter? Og det er ikke særlig rart at opdage, for på den måde er jeg jo med til at fastholde billedet af, at piger er sådan nogen, der er fine, mens drenge er sådan nogen, der har gang i noget.

Derfor satte Mette Korsgaard sig for at finde ud af, hvor stereotyperne kommer fra.

I bogen har hun samlet en række videnskabelige forsøg og forskningsresultater, ligesom hun fortæller om studier, der viser, at kvinder skal gøre sig mere umage end mænd for at få det samme job eller få en god karakter inden for fag, som vi traditionelt forbinder med det maskuline.

I et studie fra 1970’erne studerede forskere optagelsesprøverne til en række symfoniorkestre, fordi der ofte kom kvinder til prøverne, men de blev meget sjældent ansat.

Det blev så i flere orkestre besluttet, at ansøgerne skulle spille bag en væg og også tage skoene af, så man ikke kunne høre nogen høje hæle, der afslørede deres køn. Og det betød, at der kom 30 procent kvinder i orkestrene.

Er så træt af ligestillingsdebatter

Mette Korsgaard ved godt, at bare ordet ligestilling kan få mange, både mænd og kvinder, til at blive helt trætte i masken - fordi de bare ikke orker den debat igen – og som hun indleder bogen:

Jeg tror også, det hænger sammen med, at mænd føler, at det er deres skyld, at vi ikke har ligestilling. Og når man føler skyld, så føler man også skam, og så bliver man vred.

Mette Korsgaard

- Jeg er træt helt ind i knoglerne af at høre om ligestilling, skriver en journalist i Politiken en dag i august 2017. Sådan har jeg det også. Ligestillingsdebatter medfører åndedrætsbesvær, hudirritationer, ømhed i nakken og ja, det trætter helt ind i knoglerne.

Og når ligestillingsdebatter fører til den slags ubehageligheder, så handler det formentlig om, at feminisme og ligestilling har fået noget odiøst over sig, måske helt tilbage fra dengang, hvor det primært var en venstreorienteret bevægelse, mener Korsgaard.

- Men jeg tror også, det hænger sammen med, at mænd føler, at det er deres skyld, at vi ikke har ligestilling. Og når man føler skyld, så føler man også skam, og så bliver man vred.

Ikke et kampskrift mod mænd

Derfor er det, mener hun, vigtigt at understrege, at hendes bog på ingen måde er et kampskrift mod mænd:

- Jeg kan godt lide mænd. Jeg har haft en god far, har en god mand, en dejlig søn og et dejligt drengebarnebarn. Og vi kommer ikke videre med ligestilling, hvis ikke mændene er med.

- Så bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn og rette op på de skævheder, der gør, at vi dømmer hinanden ud fra, hvilket køn vi har.