Forfatter til danske soldater: I har sat jeres liv på spil for ingenting

De danske soldater har ofret deres liv og lemmer forgæves, mener forfatter Carsten Jensen, der ikke vil flage på torsdag.

Kan man godt takke soldaterne for deres indsats i Afghanistan, selv om man er modstander af indsatsen? Ja, mener forsvaret. Nej, mener forfatteren Carsten Jensen.

Torsdag d. 5. september er det flagdag for de danske krigsveteraner. Hos forsvaret drømmer man om gader, der fyldes af borgere, som vinker med flag for de hjemvendte soldater.

- Det betyder rigtig meget for soldaterne at mærke anderkendelse for deres indsats. På den her ene dag synes vi godt, at man kan lægge debatten om indsatsen lidt til side, og reservere dagen til at hylde soldaterne, siger Anders V. Fridberg, presseansvarlig for forsvarets flagdag.

Tak til soldat er tak til politikerne

Forsvaret ser ingen modsætning mellem et tak for indsatsen og en politisk modstand mod krigen som politisk beslutning. Men det gør forfatter og krigskritiker Carsten Jensen, der søndag aften på DR2 gik i kødet på krigsveteranerne.

Mens en ung veteran, der havde mistet flere lemmer efter at havde trådt på en bombe i Afghanistan, så på i studiet, langede Carsten Jensen ud efter indsatsen og soldaternes valg om at deltage.

- Jeg tror ikke, at man kan skelne en tak til soldaterne fra en tak for den Afghanistan-politik, der har været ført.

I dør for ingenting

Derfor har Carsten Jensen ikke tænkt sig at takke soldaterne. Tværtimod mener han, at de har sat deres liv på spil for en meningsløs mission.

- Hvis I tager ud og dør, så har I ikke givet jeres liv for noget, der giver mening, siger Carsten Jensen med henvisning til, at dansk tilstedeværelse i Afghanistan de seneste 13 år ikke har ændret forholdene væsentligt i det fattige land.

Se debatten i programmet På den 2. side herunder:

Facebook
Twitter