Forhandlinger om et stærkere socialtilsyn er strandet

Socialminister Mai Mercado og Socialdemokraterne kan ikke enes om at ændre tilsynet med blandt andet opholdssteder

Socialministeren lovede flere muskler og flere penge til Socialtilsynet efter DR's afdækning af flere sager om opholdssteds-koncernen Hjorthøjgård (Foto: DR (Arkivfoto))

Efter knap en måneds forhandlinger med de øvrige politiske partier opgiver socialminister Mai Mercado fra de Konservative nu at få en politisk aftale på plads om at styrke Socialtilsynet.

Mai Mercado lovede at give Socialtilsynet flere muskler og flere penge efter DRs afdækning tidligere i år af en række sager om den nordjyske koncern af opholdssteder, Hjorthøjgård. Men det bliver altså ikke til noget.

- Det er ikke lykkedes at komme til politisk enighed om de grundlæggende ændringer, vi gerne havde set gennemført. Det er en stor pakke til 38 millioner kroner, der bliver hældt ned ad brættet, siger Mai Mercado til DR Nyheder.

- Jeg mener, at Hjorthøjgård-sagen viste os, at det er relevant og både sagligt og fagligt rigtigt at forstærke Socialtilsynet, og derfor er jeg rigtig ærgerlig over, at det ikke kan lade sig gøre.

I sagen om Hjorthøjgård afdækkede DR bl.a. hvordan en 12-årig dreng blev udsat for nedværdigende behandling, og at der manglede uddannet personale omkring en psykisk syg ung mand, som endte med at begå et drab på en tilfældig købmand.

DR's afdækning viste også, at når Socialtilsynet fandt kritisable forhold og varslede påbud, så blev varslerne droppet igen, når opholdsstedet havde lavet en plan for at rette op, men inden forbedringerne reelt var gennemført.

Socialdemokraterne: Ikke vidtgående nok

Ifølge Mai Mercado ville hendes plan, udover flere penge, også give Socialtilsynet bedre muligheder for give påbud til de opholdssteder, der ikke følger reglerne, og bedre muligheder for at dykke ned i opholdssteders regnskaber. Hun ville også stille krav til uddannelsen hos institutionernes ledere.

Men Socialdemokraterne mener ikke, at planen tog fat om de grundlæggende problemer, siger partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Vi kunne ikke få overbevist ministeren om, at det ikke kun er selve Socialtilsynet, man skal kigge på, når det gælder anbringelsesområdet. Området sejler så meget, at der er behov for at kigge på selve det lovgrundlag, som anbringelsesområdet står på. Ellers hælder vi bare penge ud af vinduet.

Socialdemokraterne ønskede bl.a. krav til uddannelsen hos det personale, der er omkring børnene. Og så havde de et krav om at private og selvejende institutioner skal indgå driftsoverenskomster med kommunerne.

- Eller det kunne være en anden model, hvor myndighederne får langt mere styr på institutionerne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ifølge Mai Mercado var der tale om et ultimativt krav, som efter hendes vurdering ville være til skade for borgerne.

- Det ville få en kommunerne til kortsigtet at vælge de opholdsteder, som de har driftsoverenskomst med frem for at vælge et tilbud ud fra de udfordringer, som borgeren har.

- Man ønskede at ændre fundamentalt på systemet, og jeg har forståelse for at nogle partier har større ambitioner. Men det var ikke hovedopgaven her. Det var at sikre et styrket Socialtilsyn, og det kommer vi ikke i mål med, siger Mai Mercado.

Børns Vilkår ærgerlige

Direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, ærgrer sig over at forhandlingerne om at styrke Socialtilsynet er brudt sammen.

- Vi havde gerne set justeringer, så tilsynene fik flere muskler og flere muligheder for at stille krav til opholdsstederne. De sociale tilsyn skal først og fremmest være anbragte børns redningskrans, der sikrer dem ordentlige forhold på anbringelsessteder, siger Rasmus Kjeldahl.