Forkert at nægte tildækket passager adgang

Buschauffør på Fyn handlede forkert, da han afviste en kvindelig tildækket passager, da hun viste sit månedskort uden at han kunne se hendes ansigt.

Den kvindelige passager var -som her- iført den muslimske hovedbekædning niqab (© AP Graphics)

Buschauffører på Fyn må ikke længere nægte tildækkede personer at køre med bussen.

Forleden blev en somalisk kvinde afvist af en buschauffør i Odense, fordi hendes ansigt var helt tildækket af en niqab, der skjuler alt på nær øjnene. Hun ville køre på et månedskort med foto. Men da chaufføren ikke kunne se hendes ansigt, ville han ikke acceptere at hun steg op i bussen, skriver Fyens Stiftstidende.

Chauffører skal ikke vurdere om folk er religiøseMen chaufføren handlede altså forkert - buschaufførerne skal godkende kundernes påklædning, lyder det fra fra formanden for Fynbus, SF's Torben Andersen:

- Fynbus skal transportere folk. Det er ikke chauffførernes opgave at vurdere, om kundernes beklædning er religiøs. Når man går på posthuset for at hente en pakke, er personalet dér også nødt til at acceptere at se et sygesikringsbevis uden foto, siger Torben Andersen.

Chaufførformand: Helt ved siden afFormand for 3F Transport, John Noach er lodret uenig: - Bestyrelsen har jo netop selv indført regler om billedlegitimation på månedskort, og derfor er det helt ved siden af, når Torben Andersen nu løber fra dét krav. Nu kan alle jo snyde.

Hvis Torben Andersen mener, at det ikke er vigtigt at se folks ansigt, for at vide om de har betalt, så kan man jo lige så godt helt fjerne kravet om billeder på bus-kortene, siger fagforeningsformanden.

- Situationen er dum for chaufførerne, for selv om der er regler, så er bestyrelsen åbenbart ligeglad med, om de bliver overholdt, lyder det fra John Noach.

Klippekort for dyreFormand for Fynbus, Torben Andersen erkender, at beboere i en hel opgang i princippet kunne bruge samme månedskort til busserne, men det er en risiko man må løbe, siger han.

- Kvinden kunne også have brugt et klippekort, og så ville der ikke være noget problem med identifikationen, men alle skal have mulighed for den billigst mulige transport, hvis de bruger busserne meget, siger han.

Regler i København er anderledes I København siger sekretariatschef Claus Hermansen, at Movias regler er, at hvis man bruger abbonnementeskort skal chaufføren kunne se folks ansigt i virkeligheden.

- Ellers må folk bruge klippekort eller kontantbillet, lyder det fra Claus Hermansen.

Redaktionen: Debatten er fjernet fra artiklen, da der ikke længere er bemanding til at overvåge kommentarerne.

Facebook
Twitter