Forkølet dronning Margrethe talte om klima, ensomhed og antisemitisme

Årets nytårstale blev indledt med ord om, at vi i fællesskab skal passe på kloden.

Se hele dronningens nytårstale.

- Så er endnu et år gået.

Med de ord indledte en tydeligt forkølet dronning Margrethe sin 48. nytårstale til danskerne, der i år blev holdt fra Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Helt i tidsånden lagde hun til en begyndelse særlig vægt på klodens sårbarhed overfor klimaforandringerne.

- I år var det 50 år siden, at mennesket landede på Månen, og vi fik vores egen planet at se som en lille klode i det store rum. Ganske alene, men så smuk og rund og blå.

- Så storslået og varieret, som vores Jord end kan synes, er den dog sårbar. Det er vi ved at lære at indse, og det kan godt bekymre. Ikke mindst mange unge, der tydeligt ser klimaforandringerne gøre sig gældende i disse år.

- Vi har en fælles forpligtelse for vores smukke klode, så myldrende fuld af liv. Det er en fælles udfordring for os alle i dag, og det gælder om, at vi alle er opmærksomme på, hvordan vi lever, og hvad vi gør, sagde regenten til en indledning.

Dronningen påtalte klodens sårbare tilstand i sin nytårstale.

Ensomhed

Hun berørte også befolkningens psykiske velvære, og hun adresserede en særlig udfordring, som mange kæmper med alene.

- Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen?

Dronningen omtalte også ensomhed blandt børn og unge.

Antisemitisme

Hun mindede også om de fem år fra 1940 til 1945, hvor Danmark var besat af Tyskland, og understregede, at der stadig er noget at kæmpe for og holde fast i.

- Vi skal stadig stå på vagt for de værdier, som vores samfund bygger på.

- Det er beskæmmende, som antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem, sagde hun.

Den 9. april er det 80 år siden besættelsen, og dronningen talte i den anledning om arven fra krigen.

Tv-programmer og en konfirmation

Dronningen glædede sig over de tv-programmer, som prins Joachim var vært for på DR K, hvor han studerede den danske historie i seks afsnit.

- Jeg tænkte nok, at det ville han være god til, sagde hun.

Om sig selv og et af børnebørnene lød det:

- I det nye år skal prins Christian konfirmeres. Han er en ung mand og har livet foran sig.

- Selv har jeg fødselsdag og har et langt liv bag mig.

Dronningen bliver 80 år den 16. april i år.

Der var glæde over den velvilje befolkningen viser den kongelige familie.

Søens folk

Tidligere i år var dronningen i Argentina, og alle med danske aner i det sydamerikanske land fik en hilsen med på vejen.

Ifølge kongehuset er det en vedvarende myte, at dronningen i sin tale bruger vendingen at "sende en hilsen til søens folk", da det ikke er tilfældet. Det var det heller ikke i år.

Det er dog en tradition, at dronningen sender nytårshilsner til alle i rigsfællesskabet og til danskere ude i verden.

Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian IX's såkaldte "skåltale for fædrelandet", der første gang blev holdt af kongen tilbage i 1880'erne.

Facebook
Twitter