Formand for Etisk Råd begejstret for ide om anonyme donorer

Det er en uegennyttig handling at ville donere sin nyre væk anonymt, mener Gorm Greisen, som støtter et nyt forslag.

(Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Hvis du gerne vil donere din nyre væk til en nyresyg, behøver du ikke længere være i familie med eller kende personen.

Det er resultatet af en ny aftale, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Fremover vil du altså anonymt kunne donere din nyre til en fremmed.

Håbet er, at det vil føre til flere donororganer og reducere antallet af dødsfald, mens patienter står på venteliste til en ny nyre.

Sidste år var der 400 patienter, der stod på venteliste til en ny nyre. Her var der 263 patienter, der fik en ny nyre fra enten en levende eller en afdød, mens 20 patienter døde, mens de stod på venteliste.

Og derfor er det en god idé, at anonyme donorer kommer i spil, mener formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

- Der er en svær mangel på organer, og vi har mennesker, der dør på venteliste. Og her er der en mulighed for at hjælpe et andet menneske. Det er uegennyttigt, og derfor er det en god ide.

- Men når det er sagt, så er det selvfølgelig en stor operation. Risikoen for at dø akut er lille, men man kan ikke sige, at det er nul. Derudover er der en risiko for at få forskellige sygdomme.

Overvej og vær opmærksom på tre ting

Derfor mener Gorm Greisen, at der er tre ting, man skal være klar over og parat til, hvis man gerne vil donere sin nyre anonymt.

Det ene er den akutte risiko, altså risikoen, der er, når man bliver bedøvet og ligger på et operationsbord. Det andet er helbredsrisikoen på lang sigt. Der kan nemlig være risici ved kun at have en nyre, selvom det oftest ikke betyder noget.

Og det sidste er, at man kan komme til at stå i en situation, hvor man gerne ville have givet sin nyre til eksempelvis sit barn, men det kan man ikke, fordi man kun har en nyre tilbage.

- Derfor skal der selvfølgelig være en høj standard med at sikre, at donoren er velinformeret, og at det er et velinformeret samtykke, siger Gorm Greisen.

Da Det Etiske Råd i sommer blev stillet over for dilemmaet af den daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V), var ikke alle enige om, at det var en god idé anonymt at kunne donere sin nyre.

Tre ud af rådets 17 medlemmer var imod. Og det var netop de tre grunde, der gjorde, at nogle var imod, fortæller Gorm Greisen.

- Vi havde en rigtig god diskussion om det. Det er et rigtigt dilemma, hvor der uden tvivl er for og imod.

- Men man kan sige, at der selvfølgelig også er nogle dilemmaer med beslægtet donation, hvor det sommetider kan være svært at finde ud af, hvilke motiv der ligger bag en donation. For eksempel kan man som beslægtet føle sig forpligtet til give sin nyre væk.

Vi bestemmer over vores eget liv.

Men i sidste ende handler det om autonomi, mener Gorm Greisen.

- Vi bestemmer selv over vores eget liv, og hvis vi gerne vil donere vores nyre væk, så skal vi have lov til at gøre det på et velinformeret grundlag. Derudover accepterer vi altruistiske handlinger - altså hvor man ikke sætter sig selv først - i andre sammenhænge. For eksempel politifolk og soldater, der i gennem sit arbejde sætter sit liv på spil.

- Risiciene ved at donere sin nyre er jo ikke større, end hvis man er frivillig soldat i Afghanistan, siger han.

Ifølge Gorm Greisen må det være de læger, der skal tage imod de donerede nyrer, der skal holde fanen højt.

- Der skal laves en ordentlig struktur. For det er jo heller ikke usandsynligt, at der vil være nogle mærkelige mennesker, der vil donere, og der kommer man som læge i klemme, hvor man skal overveje og varetage andres interesser. Hvad er vigtigst? At patienten får en nyre eller at sig nej til donoren?

- Det stiller store krav til dem, der tager imod.

Det er nu op til en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen at finde ud, hvordan den nye mulighed med anonyme nyrerdonerer bliver udmøntet i praksis.

Facebook
Twitter