Formand for Politiforbundet om tiltalte kolleger: Jeg håber ikke at de bliver dømt

Formand Claus Oxfeldt håber, at Tibetsagen bliver lukket uden domme til de to betjente, der blev tiltalt i dag.

Det tibetanske flag fik en hovedrolle i den sag, der i dag har ført til tiltale mod to betjente for deres ageren. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

I Tibetsagen er rollerne byttet rundt, og det er politiet, der er under anklage.

Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og politikommissær Henrik Oryé er i dag blevet tiltalt af anklagemyndigheden for at have afgivet falsk forklaring i retten.

Vurderingen fra statsadvokaten er altså, at der er tilstrækkeligt med beviser til at få de to dømt for at have overtrådt straffelovens § 158, der har en strafferamme op til fire års fængsel.

I Politiforbundet står formand Claus Oxfeldt tilbage med en ærgerlig fornemmelse ved udsigten til at se sine to kolleger blive trukket igennem en retssag.

- Jeg kender dem begge to som erfarne og dygtige politiledere, så jeg er frygtelig ked af, at vi nu står i en situation, hvor de er blevet tiltalt for at lyve i retten.

- Jeg håber, at domstolene finder frem til, at de ikke kan dømmes for det her. Det skal jeg ikke tage stilling til eller prøve at påvirke, men det har jeg lov at håbe på, siger han.

En helt usædvanlig sag

Bliver de to betjente dømt for overtrædelse af straffeloven, viser tidligere sager, at det højst sandsynligt vil føre til en disciplinær sag hos Rigspolitiet.

I det sanktionssystem kan betjente blive straffet med alt fra en advarsel over bøder til fyring.

Straffelovsovertrædelser medfører oftest en afskedigelse. I 2016 overgik den skæbne i alt 11 betjente, der havde gjort sig skyldige i så forskellige lovovertrædelser såsom underslæb, tyveri, vold og hæleri.

Det skal dog understreges, at det er sager, der i deres natur er langt mindre komplekse end Tibetsagen, og som derfor dårligt tåler sammenligning, siger DR’s retsanalytiker, Mette Mayli Albæk.

- For det første er det helt usædvanligt, at man ser betjente tiltalt for at lyve i retten, og det er endnu mere usædvanligt, at det ifølge tiltalen handler om noget af det vigtigste vi har; retten til ytringsfrihed, siger hun.

Mette Mayli Albæk ser tiltalerne, og det, at retten nu skal tage stilling til skyldspørgsmålet, som en mulighed for at sætte punktum for en langstrakt sag, der tog sin begyndelse, da betjente konfiskerede tibetanske flag i 2012 i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg.

- Der ikke nogen, der ikke glæder sig til, at man ikke længere skal tale om Tibetsagen, siger hun.

Slipper uden skrammer

Skal der udledes noget positivt af hele miseren, så er det, at den allerede har haft stor indflydelse på arbejdsgangene hos både Københavns Politi og Rigspolitiet.

- Der har begge steder været en erkendelse af, at sagen er ulykkelig, beklagelig og faktisk også pinlig. Det sidste, fordi det tog så lang tid at finde ud af, hvad der skete. Og det betyder blandt andet, at der nu er et større sikkerhedsnet, der skal fange fejl, som kan betyde, at Folketinget får urigtige oplysninger, som det skete i den her sag, forklarer Mette Mayli Albæk.

Også i Politiforbundet er man i stand til at finde enkelte lyspunkter i den langstrakte affære, og ordensmagten slipper uden alvorlige skrammer i omdømmet, mener Claus Oxfeldt.

- Der har været nogle ordrer, der har virket mystiske, hvor man gjorde meget ud af, at kineserne ikke måtte tabe ansigt, og det har også ændret nogle procedurer i PET og politikredsenes samarbejde.

- Så jeg fornemmer ikke, at det har skadet politiets omdømme. Men en sag er selvfølgelig en for meget, siger han.

Facebook
Twitter