Formodet bombemand kørt på Rigshospitalet

Den formodede bombemand er nu ført ud af Ørstedsparken i Købenahvn og kørt på Rigshospitalet. Politiet oplyser, at manden er fra udlandet.

Den mistænkte bombemand køres væk fra Ørstedsparken og til Rigshospitalet. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Den formode bombemand, der har ligget i Ørstedsparken siden klokken 13.30, bliver nu båret ud af Ørstedparken. Det oplyser Københavns Politi.Manden, der har ligget i parken i flere timer bliver nu kørt på Rigshospitalet for at blive tilset, og vil blive afhørt senere.Udenlandsk statsborgerDen mistænkte har ifølge politiets talsmand Henrik Møller Jakobsen været indlogeret på Hotel Jørgensen, hvor bomben gik af tidligere.- Han er fra udlandet, siger han til DR Nyheder, men nægter at uddybe yderligere.Den anholdte har benyttet sig af to forskellige identiteter. Derfor trækker det ud med at finde ud af, hvad manden hedder, hvor han er fra og hvor gammel han er.Skød mod taskeTidligere skød politiet har mod den taske, som den mistænkte bombemand havde på sig, da han blev anholdt i Ørstedsparken i København.Ifølge politiet forårsagede skuddet fra Rullemarie ikke nogen form for eksplosion.Overbevist om forbindelseDen anholdte er mistænkt for tidligere at stå bag en eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i det indre København.Kort efter eksplosionen på hotellet blev en mand set løbe derfra med blodigt ansigt. Store politistyrker blev sat ind i området ved Israels Plads, og i Ørstedsparken blev en skadet mand lokaliseret.Politiet er overbevist om, at den omringede mand har forbindelse med eksplosionen på hotellet.I parken lå han med en taske spændt fast om livet, og i en langvarig aktion lykkedes det med hjælp fra hærens ammunitionsryddere at få fjernet tasken fra den tilbageholdte.

Her ligger den anholdte mand efter en eksplosion på hotel Jørgensen i Rømersgade i København. (© DR)
Facebook
Twitter