En formodet pirat på Esbern Snare har fået amputeret benet efter skudskader. Fire andre ligger døde i skibets kølerum. En sjette er formentlig druknet og tre andre sidder fængslet i trådbure ombord.

Det er nu gået 10 døgn siden Frømandskorpsets ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten.

Imens stiger presset på Danmark for at finde en løsning.

- Det er en super kompleks situation, der skal løses virkelig hurtigt, siger seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen fra Center for Militære Studier, der netop har udgivet en FN-rapport om pirateri i Guineabugten.

- Vi har mindst fire døde og fire tilbageholdte. De kan ikke blive ved at være der og alle står og kigger på Danmark og forventer, at der bliver fundet en løsning på problemet, siger hun.

Frømandskorpset i kamp

Problemet opstod onsdag i forrige uge, hvor den danske fregat Esbern Snare forsøgte at stoppe et mistænkeligt fartøj, der havde kurs mod flere handelsskibe.

Fregatten er sendt til Guineabugten, hvor missionen er at sikre fri passage for handelsskibe samt forebygge og bekæmpe pirateri.

Trods flere varselsskud, så stoppede det mistænkelige fartøj ikke. I stedet åbnede de ombordværende ild mod Frømandskorpsets soldater samt fregattens Seahawk-helikopter.

Frømandskorpset skød tilbage og fire formodede pirater mistede livet i skudvekslingen, mens en femte blev såret.

Tidligere i denne uge kom det frem, at en femte person formentlig mistede livet, da vedkommende faldt overbord og ikke blev fundet igen.

- På baggrund af informationer fra de tilbageholdte pirater har vi gennemgået videomaterialet. Vi er kommet til den konklusion, at det ikke kan afvises, at der var ni personer ombord på pirat-fartøjet. Det er overvejende sandsynligt, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen fra Søværnet.

Fanget i ingenmandsland

I alt blev fire personer - antageligvis sørøvere - taget med ombord på Esbern Snare, hvor de stadig er tilbageholdt.

Sagen har vakt opsigt, fordi det på forhånd stod klart, at det ikke var lykkedes Danmark at indgå overdragelsesaftaler om retsforfølgelse med nogle af kyststaterne, da fregatten sejlede afsted.

Opgaven var at afskrække pirater, slog forsvarsministeren fast før afrejsen. Ikke at fange dem eller jage dem.

Hvis vi ikke får en overleveringsaftale på plads, så risikerer vi, at vi kan blive nødt til at sætte pirater på fri fod, er det rigtigt forstået?

- Formålet med at være i Guineabugten er ikke at fange pirater. Vi er ikke til stede for at jagte pirater og for at fange dem og sætte dem bag tremmer. Men hvis det alligevel sker, så er der også retningslinjer for det. Og ikke mindst arbejdes der intenst med at få de sidste aftaler på plads med landene i lokalområdet, sagde Trine Bramsen (S) i oktober.

Ikke desto mindre er det nu situationen. Overleveringsaftalerne kom ikke på plads og fire formodede pirater ombord på Esbern Snare er fanget i et ingenmandsland.

Derfor arbejder jurister og embedsmænd fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet på at finde en løsning.

Arbejdsgruppen ønsker ikke at kommentere sagen, før Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er færdig med at efterforske og eventuelt har rejst tiltale.

- Man må antage, at arbejdsgruppen har flere løsninger i spil og at de har utrolig travlt lige nu, siger seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen.

- Havde aftalen været på plads, så havde vi også vidst, hvor vi kunne sejle ind og overdrage piraterne. Det har vi ikke, konstaterer hun.

Hvis arbejdsgruppen ikke lander en aftale kan det ende med, at de formodede pirater - der vel at mærke har skudt mod danske styrker og beskadiget dansk materiel - skal slippes fri.

- Ingen havde ønsket sig, at der skulle være dødsfald på denne måde. Men det er situationen, fordi piraterne skød efter først vores helikopter og senere vores frømænd, siger Trine Bramsen nu.

- Derfor står vi nu i en situation, som vi håndterer efter alle juridiske forskrifter. Men uanset hvor mange aftaler vi havde haft på forhånd, så er det stadigvæk en situation, hvor man skulle vurdere den konkrete sag og hændelse og det er der, vi står nu, siger Trine Bramsen.

'Henrettelser uden rettergang'

Samtidig opfordrer en sammenslutning af nigerianske havretsadvokater nu til, at Danmark kaster lys over episoden - for at undgå bekymring og mane rygter til jorden.

- Ud fra hvad vi ved om episoden, så kunne der lige så godt være tale om henrettelser uden rettergang, siger Emeka Akabogu, advokat med en doktorgrad i maritim lovgivning, til DR Nyheder.

Han udtaler sig på vegne af brancheforeningen for nigerianske havretsadvokater, NMLA.

- Når det antydes, at nigerianske statsborgere er blevet henrettet uden rettergang så er det klart, at der er grund til at være bekymret. Vi repræsenterer ikke nigerianske myndigheder, men vi har bedt dem om at 'uppe deres game' i sagen, siger han.

Samtidig opfordrer han nu SØIK og Forsvaret til at åbne efterforskningen af sagen for de lokale myndigheder.

- Vi har endnu ikke set fakta der beviser, at der var tale om pirateri og vi har ikke set beviser på, at der var et forestående angreb på et skib. Så under visse omstændigheder kan det tolkes som en summarisk henrettelse. Derfor er det vigtigt at få afhørt de involverede, siger han.

Bør stilles for nigeriansk ret

Emeka Akabogu opfordrer til, at Danmark og Nigeria enes om, at de tilbageholdte skal retsforfølges i Nigeria.

- Sagen skal for en nigeriansk ret, fordi det skete lige uden for den nigerianske søgrænse. Desuden har vi lovgivningen og de juridiske rammer på plads, konstaterer Emeka Akabogu, der understreger, at han støtter kampen mod pirateri.

- Vi er lige så bekymrede som alle andre over pirateriet og støtter alle indsatser for at fjerne problemet fra vandet. Men det skal ske under ordnede forhold, der tager højde for lokale rettigheder og forhold.

Katja Lindskov Jacobsen forklarer, at Nigeria sammen med Togo er de første lande langs kysten, der har afsagt domme efter nye anti-pirateri-love.

Det skete i sommerens løb.

- Meget peger på Nigeria som en interessant spiller at have dialog med. Det ved jeg, at vi allerede har. Nigeria er en meget stolt nation og hvis det er deres statsborgere, vi har på fregatten, vil det give bedst mening, at det er Nigeria vi laver en overleveringsaftale med, siger hun.

Fregat tilbage i aktion

Flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen fortæller, at skudhullerne i Frømandskorpsets båd nu er blevet lappet.

- Jeg håber piraterne indser, at vi tager vores opgave alvorligt og vi tager handelsskibenes sikkerhed meget alvorligt. Hvis man skyder på os, så håber jeg virkelig det rygtes, at det er bedst at overgive sig, siger han.

De tre tilbageholdte i skibets celler er blevet tilbudt telefonopkald hjem. Den fjerde tilbageholdte er på skibets hospital, men kræver fortsat pleje lidt endnu.

- Så vidt jeg er orienteret, så har vedkommende fået benet amputeret, fordi der var kraftige skader i underbenet, siger Carsten Fjord-Larsen.

Det er Militærpolitiet, der døgnet rundt bevogter de tilbageholdte ombord.

- Det kan besætningen blive ved med, så lang tid situationen kræver det. Selvfølgelig kræver det en indsats 24-7, men det er vi forberedt på, siger han.

Senest onsdag skal Københavns Byret igen tage stilling til varetægtsfængslingen.