Formodet serie-stenkaster på spil på Fyn: Dna-register kan identificere ham straks

Politiformand Claus Oxfeldt mener, at nationalt dna-register vil gøre efterforskningen nemmere i en række sager.

På motorvejsbroen mellem Blommenslyst og Vissenbjerg blev der i august sidste år kastet en sten ned mod motorvejen. Stenen ramte et køretøj og kostede en 33-årig tysk kvinde livet. (Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

En 40 kilo tung sten er et af politiets vigtigste spor i sagen om gentagne stenkast fra broer mod biler på den fynske motorvej.

I september fandt Fyns Politi nemlig dna på stenen, efter at den var blevet kastet ned på motorvejen. Ligeledes har man fundet identisk dna fra to hærværkssager i den fynske by Tarup, hvor der er kastet med sten mod ruder i hjem hos tilfældige borgere.

Det betyder, at politiet lige nu arbejder med en teori om, at samme gerningsmand står bag flere af sagerne om stenkast mod bilister på motorvejen.

Politiet er dog endnu ikke lykkedes med at identificere den formodede gerningsmand, selv om de har hans dna.

Der findes nemlig ikke noget centralt dansk dna-register over alle borgere. Men det bør vi indføre hurtigst muligt, mener Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet. Et register ville nemlig betyde, at politiet blot skulle lave en enkelt søgning for at få identiteten på den mistænkte i stenkastsagerne, forklarer han.

- Det vil gøre opklaringen nemmere i en række sager. Der er ikke nogen tvivl om, at kriminaliteten er blevet mere kompliceret. De kriminelle er ikke nødvendigvis nogle, der tilhører nærmiljøet eller har direkte kendskab til dem, det går ud over, og det betyder, at der ligger rigtig meget efterforskningsarbejde forude i mange sager, siger Claus Oxfeldt og slår fast:

- Hvis alle danskere var registreret i et nationalt register, så ville vi meget hurtigt kunne frem til de pågældende og også kunne udelukke dem, hvis de ikke er involveret. Jeg synes, at det er et oplagt værktøj for politiet.

Ikke nogen ny debat

Debatten om et landsdækkende dna-register er blevet rejst gentagne gange. I februar 2015 viste en meningsmåling lavet af Epinion for DR Nyheder, at mere end tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at alle skal have en profil i politiets centrale dna-register. Færre end en ud af syv mente dengang, at det er en dårlig idé.

Hos Politiforbundet mener man, at det vil lette byrden på det brede politiskuldre, hvis de havde adgang til danskernes dna-profiler.

Men selv om man får et register, vil politiet stadig lave grundigt efterforskningsarbejde for at løse en sag.

- Det vil aldrig kunne stå alene, lige som fingeraftryk heller ikke står alene. Vi skal kunne bevise, at vedkommende har været på det sted på det tidspunkt, hvor forbrydelsen er blevet begået. Men det ville i den grad kunne udelukke en masse arbejde og gøre det nemmere for politiet helt generelt, siger Claus Oxfeldt.

Politiet har i dag alene et dna-register over mistænkte, der har været indblandet i efterforskning, men dna-sporene skal slettes efter 10 år, hvis ikke de mistænkte er blevet dømt.