Forsigtig professor: Genåbning handler om risikovillighed, men det kan lade sig gøre

Store usikkerheder forbundet med beregninger bag genåbning.

Oveni cafeer og restauranter, der åbnede i starten af ugen, får langt flere nu også grønt lys. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

- Jeg er forsigtig af natur, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

Han er professor i virologi på Københavns Universitet, og han har i løbet af coronaepidemien ikke været bleg for at sige, når han mener, at nogen har sat foden lige vel hurtigt på speederen, der sætter fart på genåbningen af samfundet.

Alligevel er han ikke

decideret
utryg ved, at der nu bliver åbnet for flere.

- Strengt taget tror jeg godt på, at det kan lade sig gøre, hvis vi altså vel at mærke husker, at det er vigtigt at holde afstand, siger han.

Det budskab kommer også fra Else Smith, tidligere direktør i

Sundhedsstyrelsen
.

- Jeg mener, at det vigtige er, at vi hele tiden fastholder håndhygiejnen og tænker lidt over afstand og selvfølgelig allervigtigst, at dem, der er syge og bliver testet, holder sig

isoleret
. Så kan vi sagtens åbne op, siger hun til Ritzau.

Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) har gentaget, at hun hellere tager et skridt for kort end et skridt lang for langt under genåbningen, er der alligevel gasset betragteligt op.

I starten af maj blev hun og Folketingets partier enige om en plan bestående af fire faser med en måned mellem hver fase, mens hverdagen vender tilbage for flere og flere mennesker.

Den plan holdt dog ikke længe, og i sidste uge bebudede statsministeren, at hun så mulighed for at åbne endnu mere allerede nu i stedet for at vente til 8. juni som planlagt. Det er på trods af, at Verdenssundhedsorganisationen - og hun selv - har sagt, at den bør gå en måned mellem hver fase.

- Jeg er i princippet også selv tilhænger af, at man venter en måned mellem hver fase, siger Allan Randrup Thomsen.

Den måned er ikke noget, der er grebet ud af den blå luft. Det er den tid, det tager, før man vil kunne se på antallet af indlagte, hvor hårdt coronavirusset har fået fat under en fase.

- På den anden side må man også anerkende, at der er et stort politisk pres først og fremmest forårsaget af de økonomiske forudsætninger i samfundet for at åbne hurtigere op, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

- I sidste ende er beregningerne så usikre, at vi strengt taget først kan få svaret på, om det kan lade sig gøre eller ej, når vi ser, hvad der sker med smitten efter åbningen.

Risikovillighed står over sundhedsfaglighed

Den nye aftale mellem Folketingets partier og regeringer betyder, at blandt andet museer, zoologiske haver og biografer åbner igen. For eleverne på første og andet år af de gymnasiale uddannelser betyder det, at de kan kommer tilbage på skolebænken.

Statens Serum Institut havde forud regnet på, hvad åbningen betyder for smittetrykket. Den overordnede konklusion var klar: Der vil kunne åbnes mere, uden smitten fræser derudaf.

Men der var også taget langt flere forbehold end tidligere. For eksempel undrer eksperterne bag rapporten sig over, hvorfor der stadig ikke er registreret mere smitte i Danmark, selvom det er knap fem uger siden første genåbningsfase.

- Samtidig er der siden sidste genåbning foretaget så mange ændringer af grundlæggende adfærdsparametre, at det er specielt vanskeligt at levere

pålidelige
forudsigelser, lyder det i rapporten.

Derfor handler forhandlingerne om genåbning mere om at være villig til at løbe risici, end det handler om noget andet, mener Allan Randrup Thomsen.

- Hvis man hælder til den lidt mere

risikovillige
del af menneskeheden, kan man godt sige, at vi ligeså godt kan prøve det nu som at vente to måneder.

- Det er mere et spørgsmål om risikovillighed, end at det er sundhedsfaglighed, der er

afgørende
for, hvad vi gør her og nu, siger han.

Politikere har ansvaret for at holde tigeren inde

Når beregningerne er så usikre, og politikerne alligevel vælger at åbne mere, handler det om pres, mener Allan Randrup Thomsen.

- Jeg tror, at regeringen har været under et meget kraftigt pres for at åbne op, og så kan det ikke nytte noget, at man ud fra nogle forsigtighedshensyn vil holde igen. Det tror jeg ikke har nogen gang på jord.

Et alternativt flertal udenom regeringen havde samlet sig forud forhandlingerne. De ville have åbnet grænsen til Tyskland, og have hævet den øvre grænse på forsamlingsforbuddet.

Folketingets partier aftalte onsdag aften at fremrykke en hel del "åbningstider" for dem, der først kunne åbne den 8. juni, til indenfor den næste uge:

Det fik Mette Frederiksen (S) til at melde ud, at hun ikke vil lade sig presse til at åbne mere, end hun kan stå inde for.

Presset har

tilsyneladende
heller ikke været større, end at hun har kunnet nøjes med at kaste en luns kød afsted til det alternative flertal.

Regeringen havde allerede i forbindelse med aftalen om fase 2 den 7. maj lovet at melde ud om grænserne senest 1. juni. Forsamlingsforbuddet ville også blive

evalueret
løbende.

- Det er forkert at sige, at hun er væltet bagover af et politisk flertal. På de store områder – grænseåbningen og forsamlinger – er der ikke sket synderligt, siger DR's politiske analytiker Bjarne Steensbeck.

Sundhedsmyndighederne var til stede ved forhandlingerne over et videolink.

- De fik sagt, at det var som om, at der har været en tiger, der var blevet sluppet løs i Danmark. Nu er tigeren sat i bur, og det er jer som politikere, der har ansvaret for, hvor meget der skal åbnes op.

- Når man får sådan en besked, er det nogle svære forhandlinger. Så er det svært at stå på, at alt bare skal åbne, siger Bjarne Steensbeck.