Der kan gå måneder og år, før folk, der har slået sig i en grad, hvor de ikke kan arbejde, måske får erstatning.

I de mest alvorlige sager risikerer folk at få et så stort dyk i indtægt, at det kan være eksistensgrundlaget, det handler om, fortæller Anne Kristine Axelsson, der er koncerndirektør i ATP.

- Det er løn, som du har været vant til at få, der ikke længere kommer, og du har ikke andet at sætte i stedet, end det du kan få i offentlige ydelser, siger hun.

Når flere skadelidte må vente på erstatning, skyldes det blandt andet, at forsikrings- og pensionsselskaber i stigende grad er uenige i, hvor slemt folk har det, og derfor anker sagerne.

I 2018 ankede selskaberne 2.681 sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør sager om tabt erhvervsevne og mén.

I 2021 var ankerne steget med 75 procent, og 4.679 sager blev anket.

Når en sag først ankes, kan forsikrings- og pensionsselskabet vente med at udbetale en erstatning, til der falder en endelig afgørelse.

- Det er klart, at for skadelidte er lange sagsbehandlingstider problematiske. De går og afventer på afklaring, og det fylder meget psykisk, siger Anne Kristine Axelsson koncerndirektør i ATP, der som offentlig myndighed også står for arbejdsmarkedssager i Arbejdsmarkedets Erhverssikring (AES).

Codan klagede og ankede igen, igen og igen

Per Laurberg Hansen endte med at vente fire år og syv måneder, før han fik afklaring på, hvad han kunne få i erstatning.

Syv gange nåede Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frem til, at han skulle have erstatning, fordi han som rejsemontør den 16. juli 2018 faldt ned ad en trappe, ramte med lænden og senere blev langtidssygemeldt.

- Det virker som om, de håber på, at de kan køre folk så langt ud, at de giver op. Og så er de ligeglade med, hvad det koster, og om der er familier, som bliver ødelagt, fortæller Per Laurberg Hansen til DR´s forbrugermagasin, Kontant, som sendes i dag på DR1 klokken 20.

Codan valgte at overvåge Per Laurberg Hansen med detektiver efter, at selskabet havde tabt flere ankesager. Derefter klagede de igen til Ankestyrelsen, som dog aldrig nåede at se på sagen.

I februar omkom Per Laurberg Hansen ulykkeligvis i en trafikulykke.

De pårørende har givet DR tilladelse til at bringe hans historie.

Efter dødsfaldet valgte Codan at droppe ankesagen og udbetale erstatning til boet. Codan ønsker ikke at stille op til et interview og skriver i en mail:

- De tusindvis af personskadesager, vi behandler hvert år, er ofte meget ulykkelige, voldsomme og komplekse sager, som vi naturligvis gør vores yderste for at håndtere så ordentligt og professionelt som overhovedet muligt.

Klager for at blive klogere på loven

Når der er kommet flere ankesager, skyldes det ifølge forsikringselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension, at det siden januar 2020 blev lettere at få anerkendt ulykker og arbejdsskader.

En lovændring betød, at skader som for eksempel sår, forstuvning, hjernerystelse eller chok efter trusler kunne anerkendes – også selvom skaden gik over igen.

Siden har selskaberne anket flere sager for at finde ud af præcis, hvornår de skal betale erstatning, og hvornår de ikke skal, fortæller branchen.

- Lovgivning er ikke 100 procent præcis. Man skal finde ud af, hvor store og små skal skader være for at blive anerkendt. Hvis et forsikringsselskab mener, at der er en forkert afgørelse, så anker de, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring & Pension.

Ifølge Forsikring & Pension skyldes stigningen også, at der med lovændringen er kommet flere sager om erstatning, og derfor stiger antallet af klager og anker også.

- Det forsikringsselskaber er opmærksomme på er at udbetale den rigtige erstatning og hverken mere eller mindre, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring & Pension.

Tænk: Forbrugere oplever anker som aggressive

Det er især forsikringsbranchen, som anker flere sager og ikke kunderne, fortæller Anne Christine Axelsen, der er koncerndirektør i ATP.

Advokaterne fra forsikringsselskaberne klager over flere og mere detaljerede ting. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bruger mere tid på ankesager, og dermed har mindre tid til at sagsbehandle alle de andre sager, oplyser Anne Christine Axelsen.

Forbrugerrådet Tænk mener, at forsikringsselskaber kan være relativt aggressive med at anke, og peger på at nogle forbrugere har oplevet, at der ankes næsten per automatik.

- Der skal være gode og vigtige grunde til at anke en sag, for det trækker sagen ud for forbrugeren. Det er ofte mennesker, som er i en svær situation og er mentalt belastet af at skulle igennem en sådan sag. Hvis selskaber har en systematisk tilgang, hvor det drejer sig om at anke, hvad ankes kan, så er det et problem, som vi opfordrer branchen til at tage hånd om, siger Mads Reinholdt, der er direktør for Tænk.

Se mere om sagen i Kontant på DR1 klokken 20 eller på dr.dk/drtv. De pårørende har givet DR tilladelse til at bringe historien om Per Laurberg Hansens kamp for erstatning.