Forsinket kræftdiagnose: Enke har ikke ret til erstatning

Kræftsyg mand fik stillet diagnose for sent, men Højesteret mener ikke, at enken har ret til erstatning.

En kræftsyg mand døde i 2010, efter at han fik stillet diagnose fire måneder for sent. Siden da har enken kæmpet for erstatning. (© Brian Bergmann)

En kvindes årelange kamp for erstatning for tabet af sin kræftsyge mand er nu afsluttet.

Højesteret har ikke givet hende medhold i, at hun har ret til erstatning, efter at hendes kræftsyge mand i 2009 fik stillet sin diagnose for sent af læger på Odense Universitets Hospital. Den for sene diagnose betød, at manden fik forkortet sin levetid.

Sagen får konsekvenser fra en lang række sager, for hvis kvinden havde fået medhold, så var praksis på området blevet ændret.

Det havde det betydet, hvis enken havde vundet

* Omkring 30 sager årligt, som ligner enkens sag, ville med en ændret praksis give forsørgertabserstatning.

* 20-25 millioner kroner årligt skulle myndighederne udbetale mere i erstatning, hvis praksis blev ændret.

* Omkring 71 millioner kroner kunne det koste i erstatning i forbindelse med genoptagne sager, hvis enken fik medhold. Det skyldes, at forældelsesfristen er tre år. Det svarer til omtrent 90 genoptagne sager.

* Tallene er overslag med væsentlige usikkerheder. Patienterstatningen foretog overslagene, da Procesbevillingsnævnet skulle vurdere, hvorvidt sagen kunne appelleres til Højesteret.

Kilde: Patienterstatningen.

Hermed går de i mod Østre Landsrets afgørelse fra maj sidste år, hvor kvinden fik medhold i, at hun havde ret til erstatning.

- Højesteret fandt, at A ikke havde godtgjort, at den forsinkede diagnose af B’s cardiacancer med overvejende sandsynlighed havde forvoldt hans død. Højesteret tog herefter Ankenævnet for Pa­tienterstatningens påstand om frifindelse til følge, lyder det i domsresuméet.

Får betydning fra andre sager

Det var kvindens påstand, at den for sene diagnose betød, at hendes mand fik forkortet sin levetid.

Sagen har været ført i både byretten, hvor kvinden ikke fik medhold, og i landsretten, der kom frem til et andet resultat.

Ankenævnet fik tilladelse til at føre den for Højesteret, da Procesbevillingsnævnet vurderede, at sagen har principiel karakter.

Afgørelsen var ventet med spænding, da sagen potentielt kunne have haft konsekvenser for en række andre sager.

Det principielle spørgsmål drejede sig nemlig om efterladtes ret til erstatning i sager ved fremrykket død.

Det var advokat Søren Kroer fra Kroer/Fink, der repræsenterede enken i erstatningssagen mod Ankenævnet.

- Vi er enormt ærgerlige over resultatet - både på min klients og en lang række andre patienters vegne, siger han.

Advokaten fortæller videre, at parterne var enige om, at man skulle have givet en korrekt behandling, og at det skulle være sket tidligere.

- Vi vidste også, at han døde, den dag han gjorde, fordi han ikke havde fået den rette behandling. Så spørgsmålet var, om det skulle give erstatning, når hans levetid var blevet forkortet, men det mente Højesteret ikke, siger Søren Kroer.

Dagens afgørelse afslutter sagen, og derfor er det kun lovgivning, som vil kunne ændre praksis på området, fortæller enkens advokat.

90 sager bliver ikke genoptaget

Ifølge Patienterstatningen er der omkring 30 sager årligt, som ligner enkens sag. Hvis hun havde fået medhold, så havde det betydet, at de ville kunne få forsørgertabserstatning.

Derudover ville det have været muligt at genoptage yderligere 90 sager fra de seneste tre år. Det ville ikke være muligt at genoptage ældre sager, da der er en forældelsesfrist på tre år. Tallene er dog i begge tilfælde overslag med væsentlige usikkerheder.

Enkens afdøde mand døde af sin grundsygdom i 2010, som var kræft. Undervejs i et langvarigt sygdomsforløb gik det galt på Odense Universitetshospital.

Her reagerede man i februar 2009 ikke korrekt på symptomer på en ny kræftform, og diagnosen blev fire måneder forsinket.

Den forsinkede diagnose var ikke årsag til mandens død. Han døde af sin oprindelige kræftform.

Men undervejs i sagen har de sagkyndige i Retslægerådet sagt, at der er størst sandsynlighed for, at manden ville have levet længere, hvis diagnosen på den nye kræftform var stillet i rette tid.