Forsker bag blodpladestudie: Kan ikke bruges i debat om vaccine-ordning

Studie, der viste tegn på aktive blodplader, er meget lille, siger professor.

En dosis med AstraZeneca-vaccinen gøres klar i Madrid i Spanien i dag. Danmark har valgt at tage vaccinen ud af vaccineprogrammet, men politikerne vil tilbyde den som frivilligt tilvalg. (Foto: Gabriel bouys © Scanpix)

55 borgere fik tegn på aktive blodplader, efter at de havde fået et stik med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca. 25 personer, der havde fået en Pfizer eller Moderna-vaccinen havde ikke samme reaktion.

Det er rasende interessant videnskabeligt, men det kan ikke isoleret set bruges til at afgøre, om det er en god idé for borgere at melde sig til at få stikket med vaccinerne fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Sådan lyder beskeden fra Anne-Mette Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut For Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

- Man kan ikke konkludere noget om brugen af vaccinerne på baggrund af det studie, som vi har lavet, siger hun.

En lille brik i puslespillet

Anne-Mette Hvas står bag det delstudie, der er kommet i fokus, efter at lægeorganisationen Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i dag fraråder borgerne at lade sig vaccinere med de omstridte vacciner i den frivillige tilvalgsordning, som politikerne har besluttet.

I det brev, som DSAM har sendt ud, henviser formand Anders Beich blandt andet til det danske delstudie, der er en del af den såkaldte Enforce-undersøgelse, som tager blodprøver på et antalt borgere før og efter vaccination. Men studiet bør ikke være en vægtig del af debatten om tilvalgsordningen, siger forskeren bag.

For det er kun en lille brik i det puslespil, der skal afdække, hvad der fører til, at få patienter udvikler syndromet, der har fået navnen VITT og som kan føre til massive blodpropper.

- Det understøtter bare den sammenhæng. Det understøtter den teori om, hvad det er, der sætter i gang mekanismen, siger professor Anne-Mette Hvas.

- Måske har vi fat i noget, og så kan man arbejde videre med det. Vi er i fuld gang med at planlægge mere forskning, men man kan ikke konkludere noget i forhold til brugen af vacciner. Det er studiet simpelthen for småt til, siger hun.

Skal ikke være urolige

Hvis omtalen af studiet skulle have gjort nogle af de 150.000 danskere, der allerede har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen nervøse, kan hun berolige dem.

- De skal overhovedet ikke være urolige. For vi har slet ikke set nogle komplikationer efter dag 28 efter vaccinationen, og der er vi længe forbi. Og de skal heller ikke være urolige over, at nogle har haft nogle blodplader, der har været lidt aktive. Vi har ikke set noget, der ser sundhedsmæssigt risikabelt ud i vores materiale.

Det er en politisk beslutning, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson skal tilbydes i en tilvalgsordning baseret på ordination fra en læge.

Professor: For meget skepsis

Sundhedsstyrelsen har omvendt vurderet, at det ikke giver mening at give de to vacciner til unge, sunde mennesker herhjemme, da smitten i Danmark er lav, og risikoen for komplikationer ikke står mål med risikoen for at udvikle et alvorligt corona-forløb.

Den vurdering er Anne-Mette Hvas og Dansk Selskab for Almen Medicin begge enige i.

Det er professor i virologi Søren Riis Paludan til gengæld ikke.

Han mener, at vi nu befinder os i en situation, hvor der efterhånden er "sået alt for meget skepsis" om vaccinerne. Han mener ikke, at vi burde havde fravalgt især Johnson & Johnson-vaccinen i det vaccineprogrammet.

- Hvis vi tager Johnson & Johnson-vaccinen, hvor vi har så mange doser i Danmark, har virkelig sjældne omend alvorlige bivirkninger, og hvor folk kun skal have en enkelt dosis, så ville det simpelthen katapultere den danske befolkning mod flokimmunitet, siger Søren Riis Paludan.

Han finder det kritisabelt, at Dansk Selskab For Almen Medicin inddrager data fra et forstudie i debatten.

- Jeg synes kun, at det giver ekstra uklarhed, at de går ud og siger det, de gør, uden at de har signifikant ny viden. Og data fra et forstudie har jo ikke informationsniveau, der ligger højere end den viden, vi har fra ca 10 millioner amerikanere, der er blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, med god effekt og meget sjældne bivirkninger.

- For lægmand må den her diskussion efterhånden være ufatteligt forvirrende, siger Søren Riis Paludan.

Lægeformand: Meget mærkelig ordning

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mener ikke, at organisationen bidrager til uklarheden ved at inddrage de danske studier og delresultater i argumentationen for at fraråde tilvalgsordningen. For det er netop usikkerheden, der er hovedargumentet.

- Jeg synes ikke, at vores pressemeddelelse giver udtryk for andet, end at der foregår undersøgelser af vaccinernes sikkerhed, og de er ikke afsluttet, men at de signaler, der er blevet fremlagt indtil videre, ser ikke ud til at tale til AstraZeneca-vaccinens fordel, siger han.

- Vi er ikke engang færdig med at undersøge mekanismen bag den bivirkning, som vi har med at gøre her, der slår unge mennesker ihjel. Så derfor synes vi, at man skal lade tvivlen komme ungdommens sundhed til gode.

- Det synes jeg ikke er at gå over stregen, men jeg medgiver, at vi måske har spekuleret for meget om, hvad er det, man kan forestille sig, og det er klart, at forskerne skal have lov til at være forbeholdne, siger han.

- Vi har ikke påstået, at der findes knaldhård viden på det her område. Vores pointe er netop, at vi er ved at undersøge, hvad er det, der skaber de her blodpropper, mens vi tilbyder vaccinen til unge, raske, mener Anders Beich.

Tidligere i dag fortalte han til DR, at tilvalgsordningen ifølge hans mening vil placere de praktiserende læger i en umulig situation i forhold til at vejlede deres patienter.

Dansk Selskab for Almen Medicin frygter, at det kun er "toppen af isbjerget" med bivirkninger, man har set. (Foto: Dr)

De to spor - med et vaccineprogram og en frivilligt program - er "en meget mærkelig ordning", mener han.

- Med den ene hånd går vi meget forsigtigt til værks og tager vacciner ud af vaccineprogrammet, og med den anden hånd der siger vi så: "Hvis I vil have de her vacciner, så kan I godt få dem alligevel". Det er en meget mærkelig situation at sidde midt i, siger Anders Beich.

S-ordfører: Ordningen bliver gennemført

Sundhedsstyrelsen har netop sendt vejledningen for tilvalgsordningen til høring, og har derfor ingen kommentarer til lægernes skepsis.

Det har sundhedsordfører for regeringspartiet, Rasmus Horn Langhoff (S), heller ikke. Han tvivler dog ikke på, at tilvalgsordningen bliver til noget.

- Jeg er rigtigt optimistisk på, at det kommer til at blive gennemført. Det kommer til at blive gennemført snart, og det kommer til at blive gennemført fint, siger han.

OPDATERING: Artiklen er opdateret med en kommentar fra Anders Beich fra DSAM, der forholder sig til kritikken af foreningens brug af data fra det danske forstudie.

FacebookTwitter