Forsker: EU-lande har overhørt advarsler om overgreb på migranter i Libyen

EU-landene har et ansvar for, at migranter strander under umenneskelige forhold i Libyen, siger forsker.

DR viser i en ny dokumentar, hvordan to kvindelige migranter bliver solgt af deres menneskesmugler til prostitution i Libyen. (© DR Nyheder)

Igen og igen er der dukket beretninger op fra Libyen om umenneskelig behandling af flygtninge og migranter.

Nu viser en dokumentar, som DR og den tyske tv-station ZDF har lavet, hvordan to menneskesmuglere handler med to kvinder, der er løbet tør for penge og ikke kan betale for at komme over Middelhavet til Europa.

EU har et stort ansvar for, at forholdene for migranter og flygtninge i Libyen er blevet så forråede, siger adjunkt Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtninge- og grænsepolitik ved Global Refugees Studies på Aalborg Universitet.

Han påpeger, at EU-landene dels har intensiveret grænsekontrollen og dels solgt udstyr til Libyen, trænet landets flåde og kystvagt, ydet økonomisk støtte og samarbejdet med først Muammar Gaddafis styre og nu også en række militser.

- Det er slet ikke muligt at forklare den tragiske udvikling af det libyske migrationssystem uden at medregne EU's snart 20-årige støtte til et regime, der bygger på brutal, racebetonet vold mod migranter. Det er en kurs, som europæiske politikere har udbygget, alt imens de har hørt en række aktører fortælle om de overgreb og den misbrug, der foregår i det libyske grænsesystem, siger han.

Advarsel: Videoen herunder indeholder voldsomme scener.

Trafik over Middelhavet

Efter et boom på ruten mellem Tyrkiet og Grækenland går strømmene af migranter og flygtninge til Europa nu primært via de nordafrikanske lande og den centrale middelhavsrute.

Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) skyldes det blandt andet en aftale mellem EU og Tyrkiet fra marts sidste år, som har besværliggjort menneskesmuglernes arbejde på den ellers travle rute i den østlige del af Middelhavet.

Som følge af aftalen skal Tyrkiet tage illegale migranter retur, som når frem til Grækenland fra Tyrkiet, og forhindre nye ruter fra Tyrkiet til EU i at opstå.

Omvendt har EU forpligtet sig til blandt andet at betale op til cirka 40 milliarder kroner til faciliteter for flygtninge i Tyrkiet.

UNHCR fremhæver Ungarns skærpede grænsekontrol som en anden faktor, der har gjort ruten gennem Balkan-landene sværere at passere.

Der er dog så langt mellem ruterne, at det ikke forklarer, hvorfor den centrale middelhavsrute er blevet den mest brugte, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Hans klare indtryk er, at dem, som passerer havet på den centrale middelhavsrute, først og fremmest er dem, som plejer at begive sig ud på netop dén rute.

Den vurdering understøttes af tal fra UNHCR, der viser nationaliteterne på de flygtninge og migranter, som primært tager ruten til Italien.

Langt de fleste kommer fra afrikanske lande, mens vi skal helt ned på en 16. plads for at finde gruppen af syrere.

- Der er rigtig mange, som flygter fra Vestafrika og fra lande syd for Sahara. De flygter typisk fra samfund, der er udsat for en hel del forskellige former for pres, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han opremser en lang række faktorer, herunder tørke, sult, overfiskeri, ressourcekonflikter om for eksempel mineraler, skæv handelspolitik og 'grabbing' af land og vand, hvor befolkninger og lokalsamfund formenes adgang til naturressourcer.

- Noget af det skyldes europæisk politik, men et stort, generelt problem er også folks opfattelse af, at korrupte regimer blokerer for, at de har en fremtid i de lande, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Italien presser på for at stoppe migranter

Libyen, hvor DR- og ZDF-dokumentaren viser kvinderne blive solgt af deres menneskesmugler, er blevet et knudepunkt for flygtninge på flugt fra konfliktområder og for migranter, som flytter efter bedre muligheder.

Det er ikke passeret ubemærket i EU, hvor især Italien i årevis har presset på for at få sat en prop i strømmen af migranter.

På grund af landets geografiske beliggenhed har Italien nemlig en særlig interesse i bådene fra Libyen, og den italienske chefanklager Calogero Ferrara spiller en stor rolle i kampen mod menneskesmuglerne.

Han er sat i spidsen for en eliteenhed, som arbejder på at få smuglerne bag tremmer.

- Det er nådesløse organisationer, som søger økonomisk profit, og de er meget velorganiserede. Menneskesmugling er en af de mest kriminelle aktiviteter i verden. Det er attraktivt for kriminelle, fordi efterspørgslen er ubegrænset, siger Calogero Ferrara.

Standser migranter før internationalt farvand

Sideløbende med forsøget på at få menneskesmuglere anholdt og retsforfulgt har italienerne med opbakning fra EU indgået en aftale med Libyen om at poste millioner af euro i landets flåde.

Som led i en mission ved navn 'Sophia' har EU desuden trænet den libyske kystvagt og flåde for at standse bådene med migranter og flygtninge, før de når ud på internationalt farvand.

Operation Sophia

  • Operationen skal stoppe menneskesmuglere, redde migranter fra at drukne i Middelhavet og være med til at håndhæve FN's våbenembargo.
  • Medlemmer af den libyske flåde og kystvagt trænes i Italien.
  • Danmark har som det eneste EU-medlemsland ikke bidraget med styrker eller økonomiske bidrag til operation Sophia på grund af det danske EU-forbehold på forsvarsområdet.
  • Operationen har mandat til at fortsætte frem til 31. december næste år.

EU-missionens skibe har yderligere fået grønt lys til at operere i libyske farvande, ligesom EU har øremærket 670 millioner kroner til en indsats målrettet migrantstrømmen gennem Libyen.

Dertil kommer, at EU siden 2013 har haft en mission, der er dedikeret til at hjælpe Libyen med at styrke grænsekontrollen.

Sideløbende har menneskerettighedsorganisationer i tiltagende tempo rapporteret om systematiske krænkelser af migranter og flygtninges menneskerettigheder i Libyen.

FN-kommissær: Vi kan ikke være stille vidner

FN's højkommissær for menneskerettigheder rettede for få uger siden også kritik mod EU's støtte til den libyske kystvagt, som ifølge kommissæren har resulteret i, at migranter strander i Libyen.

- Vi kan ikke i stilhed bevidne slaveri, voldtægt og andre former for seksuel vold samt drab med henvisning til kontrol af migration og for at forhindre desperate og traumatiserede mennesker i at nå frem til Europas kyster, udtalte Zeid Ra’ad al Hussein.

Libyen går gennem en svær tid, som også påvirker landets egne borgere. Det er derfor ikke retfærdigt at skulle tage ansvar for konsekvenserne af denne migration.

Libyens FN-støttede regering

Martin Lemberg-Pedersen er enig i, at grænsekontroloperationer er en afgørende årsag til, at forholdene i Libyen er blevet så farlige for migranter og flygtninge med slavemarkeder, tvangsarbejde, voldtægt som kontrolmiddel og tortur.

- De europæiske politikere var vel at mærke blevet advaret klart imod, at denne forråelse var en forudsigelig konsekvens af, at de skruede op for kontrolknappen og legitimerede disse libyske aktører. Og alligevel har de fortsat politikken med åbne øjne, siger han.

FN-generalsekretær kræver undersøgelse

Der findes ikke tal på, hvor mange migranter der ender som handlede i Libyen.

Men både Washington Post og Time har dokumenteret, hvordan flygtninge og migranter cirkulerer som profit i libyske smuglernetværk.

I en FN-rapport fra sidste år indgår desuden vidnesbyrd fra migranter, der er blevet tvunget til at arbejde i landbrug, som hushjælp og med vej- og byggearbejde i Libyen.

De fortæller, at de er blevet truet på livet, tæsket og beskudt, og flere af dem har set andre tvangsarbejdere blive dræbt efter mislykkede flugtforsøg, eller når de ikke længere har kunnet arbejde.

Libyen: Ikke kun vores ansvar

Senest har CNN bragt optagelser af migranter, der bliver solgt som slaver på en auktion i Libyen, og det har fået FN-generaldirektør António Guterres til at kræve en øjeblikkelig undersøgelse.

Optagelserne har også affødt en reaktion fra Libyen, der efter afsættelsen af Muammar Gaddafi mildt sagt har været et kaotisk sted, og hvor der i dag er flere regeringer.

Den regering, som FN støtter, udtaler ifølge CNN i en erklæring, at det internationale samfund har et medansvar for at få løst de problemer, der driver folk fra deres hjemlande.

- Libyen går gennem en svær tid, som også påvirker landets egne borgere. Det er derfor ikke retfærdigt at skulle tage ansvar for konsekvenserne af denne migration, står der i erklæringen.

Fakta: 'Menneskesmuglerne'

  • DR har sammen med den tyske tv-station ZDF gennem et år fulgt menneskesmuglerne Ali og Yahya og den syriske mand Aras, der forsøger at komme til Europa.
  • I dokumentarprogrammet 'Menneskesmuglerne' åbner de og andre i den ulovlige branche døren til en lukket verden.
  • Der indgår også optagelser af libyske smuglere, som handler med migranter, i dokumentaren.
  • 'Menneskesmuglerne' kan ses her på DR TV og sendes på DR1 den 27. november klokken 21.55.