Forsker: EU ser skeptisk på danske integrationskrav

EU-Domstolens ’politisk korrekte kurs’ kan udhule stram udlændingepolitik herhjemme.

- Det med at stille krav om arbejde og være her et bestemt antal år vil EU givetvis være afvisende overfor, mener Peter Starup, som er lektor ved Juridisk Institut på SDU. (Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix) (Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Omkring 14.000 gange har der lydt et nej, når udenlandske statsborgere har søgt om familiesammenføring i Danmark i de seneste 14 år, fordi de ikke levede op til de danske tilknytningskrav.

Men nu har Østre Landsret spurgt EU-Domstolen om, hvorvidt det er lovligt.

Svarer EU-organet nej, kan de mange sager blive genoptaget. Og noget tyder på, at det er den vej, pilen peger.

- Det, med at stille krav om arbejde og være her et bestemt antal år, vil EU givetvis være afvisende overfor, vurderer Peter Starup, som er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

- De (EU, red.) bygger deres tanke på, at selve det at blive familiesammenført er med til at sikre integrationen. Det er dansk pragmatisk opfattelse mod den måske mere politisk korrekte opfattelse, som EU-Domstolen har, siger han.

Danmark har et retsforbehold i forhold til EU’s udlændingelovgivning.

Men omkring 8.000 af de 14.000 ansøgere stammer fra Tyrkiet, og kan læne sig op ad en aftale mellem EU og Tyrkiet fra 1964.

Den giver tyrkiske borgere samme rettigheder som EU-borgere til at bosætte sig og starte egen virksomhed.

- Associeringsaftalen kom ind i billedet længe inden retsforbeholdet, så vi er stadig bundet af reglerne om fri bevægelighed og associeringsaftalen med Tyrkiet, siger Peter Starup.

Vælger EU-Domstolen at underkende de danske udlændingeregler, kan det bane vej for et opgør med stramninger som 24-års- og fætter-kusine-reglen samt kravet til tilknytning og sikkerhedsstillelse for folk med EU- eller tyrkisk pas.

- Hvis en herboende tyrkisk statsborger har arbejde, så får vedkommende langt nemmere adgang til familiesammenføring end almindelige danske statsborgere, lyder vurderingen fra Peter Starup.

Det ventes at tage EU-Domstolen 10-12 måneder at træffe en afgørelse.