Forsker: Forældre får historisk meget at at vide om børns skole - måske for meget

De mange informationer på Forældreintra kan fratage børnene et ansvar, mener forening.

Når børnene i disse dage starter i skole efter ferien, betyder det også at forældrene igen skal forholde sig til beskeder fra skolen. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Maria Ørskov Akselvoll har fundet sin grønne kontaktbog fra først i 80’erne frem i sine gemmer.

Den lille, grønne bog er på størrelse med et pas, men alligevel rummer den størstedelen af det, der blev skrevet mellem forældre og skole over fem år. Og der er endda ikke skrevet på alle siderne.

- Der er sket lidt siden dengang, siger Maria Ørskov Akselvoll, der er ekstern lektor på Roskilde Universitet og har skrevet ph.d afhandling om samarbejdet mellem skole og forældre.

Den fjerlette, grønne kontaktbog står i skærende kontrast til de store ringbind, der står over Maria Ørskovs computer. Ringbindene rummer hundredvis af sider, printet ud fra det kommunikationsredskab, som alle forældre til skolebørn kender: ForældreIntra.

Forældrene får langt mere at vide om deres børns skolegang, end dengang man brugte kontaktbøger og sedler i tasken. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Information følges af krav

Maria Ørskov Akselvoll er ikke i tvivl om, at nutidens forældre får utroligt meget mere at vide om deres børns skolegang, end hvad hendes forældre gjorde dengang først i 80’erne.

- Historisk set har forældre aldrig været så involverede i skolen, som de er i dag, siger hun.

- Der er ugeplanen et godt eksempel: man ved jo som forælder, hvad der sker hver enkelt dag og nogle gange i hver enkelt time. Helt ned på hvilke sider i bogen, børnene arbejder med.

Samtidig med at informationsmængden til forældrene er vokset, er kravene til, hvad forældrene skal gøre med den information, blevet tilsvarende større.

- Der er nogle helt klare krav om, at forældrene følger med. Og ikke bare at de følger med, men at de handler efter det, de får at vide. De skal hjælpe barnet, og de skal administrere al den information, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Og når forældrene i dag spiller en langt større rolle end tidligere, så er det ifølge Maria Ørskov i høj grad, fordi teknologien har gjort det muligt. Og i mindre grad fordi forældrene har besluttet, at det skal være sådan.

Maria Ørskov, sociolog og ekstern lektor på Roskilde Universitet. Har skrevet ph.d. afhandling om samarbejdet mellem skole og hjem. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Vi har glemt at spørge forældrene

Den første version af ForældreIntra kom i 2004, og siden da er næsten alle skoler i Danmark blevet brugere af systemet. Udviklingen er gået stærkt, og Maria Ørskov Akselvoll mener ikke, at vi har fået snakket nok om, hvilken rolle forældrene skal have.

- Det kan godt være, at man ikke har været så reflekterede over brugen af intra, der er taget til, siger hun.

- Jeg synes ikke, vi har spurgt forældrene nok om, hvad de egentlig har brug for at vide.

Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre, er enig i, at informationsmængden til forældrene hurtigt bliver for stor. Og faren er, at det skræmmer nogle forældre helt væk fra at følge med i deres børns skolegang.

Hun efterlyser retningslinjer fra skolerne om, hvordan både skolen og forældrene skal bruge ForældreIntra.

- Vi skal have fortalt forældrene om, hvad det skal bruges til og ikke skal bruges til. Så vi får den vigtige information på intra og den ikke så vigtige information andre steder, siger hun.

Frygter curlingbørn

Overordnet set er Mette With Hagensen glad for, at forældre i dag ved mere om børnenes skolegang end i kontaktbogens tid. Men de skal passe på, at de ikke kommer til at gøre alting for børnene.

For eksempel bør børnene stadig selv holde styr på, hvilke lektier der skal laves - også selvom forældrene også ved det.

- Vi fratager børnene et ansvar og gør dem ansvarsfri – gennem hele skoleforløbet. Så vi får 16-årige, der ikke mener, at de behøver at bekymre sig, når beskederne kommer til far og mor. Og dermed udvikler vi det, der måske kan kaldes curlingbørn, siger Mette With Hagensen.

Forældrene vil vide forskellige ting

Jannik Larsen sidder på den anden side af skærmen og er en af dem, der sender information afsted til forældrene.

Som leder på Distriktsskole Stenløse, der har 2.000 elever på fire afdelinger, hører han fra en del forældre, der føler, at de får for meget at vide om deres børns skolegang. Men det vanskelige er, at det modsatte også tilfældet.

- Der er også en gruppe, der efterspørger endnu mere information, fortæller han.

Jannik Larsen er ofte i tvivl om, hvad der er relevant for alle forældrene at modtage.

- Hver uge er der beskeder, hvor vi overvejer, om det skal lægges ud eller ikke lægges ud. Men jeg har en overordnet ide om, at jeg hellere vil lægge lidt for meget end for lidt ud, og så må forældrene sortere i det, siger Jannik Larsen.

I det hele taget mener han, at forældrene skal bruge de informationer, de får på den måde, der fungerer bedst i deres familie. Så når forældrene får besked om, at børnene skal huske at have gummistøvler med til en tur om onsdagen, behøver det ikke at betyde, at det er mor eller far, der skal pakke dem.

- Vi giver jo mulighed for, at forældrene får det at vide, som deres børn også får at vide. Og så skal forældrene jo selv tage et ansvar for, hvordan børnene bliver selvhjulpne, siger Jannik Larsen.

Nyt system på vej

Kommunerne har sat gang i udviklingen af et system, der skal erstatte SkoleIntra og dermed også ForældreInta. Systemet skal hedde Aula og skal efter planen fungere, når skoleåret starter i 2019.

Men ifølge Maria Ørskov Akselvoll skal forældrene ikke regne med, at et nyt system alene vil skabe en anderledes kommunikation mellem dem selv og skolen.

- Et nyt system kan selvfølgelig skabe større enkelthed. Men det er altså brugen af det, det vil komme an på. Og at man skal tænke over omfanget af det, man forsøger at involvere forældrene i siger Maria Ørskov Akselvoll.

Og når skolerne skal beslutte, hvad der skal sendes afsted, så bør de tænke meget over mængden.

- Hellere lidt, men godt. Der tror jeg, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Facebook
Twitter