Forsker: Gymnasielærer-nej vil påvirke lærer-konflikten

Hvis gymnasielærerne stemmer nej til deres kommende overenskomst, vil det få betydening for et eventuelt regeringsindgreb mod lærerne, mener en forsker.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener ikke, at regeringen vil bruge en aftale, som lønmodtagerne har sagt nej til på gymnasieområdet, som rettesnor i et eventuelt regeringsindgreb på lærernes område. (© DR)

Det vil smitte af på folkeskolelærernes aftale, hvis gymnasielærerne stemmer nej til ændringerne af deres arbejdstidsregler.

Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Det vil jo se lidt mærkeligt ud, hvis man bruger en aftale, som lønmodtagerne for næsten 100 procents vedkommende har sagt nej til på gymnasieområdet, som rettesnor i et eventuelt regeringsindgreb på lærernes område, siger han til DR Nyheder.

Tegner til nej

Noget tyder på, at et overvældende flertal af gymnasielærerne vil stemme nej til deres nye overenskomst, som deres forhandlere har lavet med finansminister Bjarne Corydon (S).

I en rundspørge Politiken Research har lavet, svarer 96 procent af 158 tillidsmænd, at lærerne på deres gymnasium vil stemme nej.

Rundspørgen støttes af resultatet fra gymnasielærernes repræsentantskabsmøde, hvor 183 stemte nej til aftalen, mens blot 39 støttede et ja.

Slut med fast forberedelsestid

Gymnasielærernes aftale betyder, at lønnen for gymnasielærere i ét hug stiger med seks procent, hvilket er betydeligt mere end andre offentligt ansattes lønninger.

Til gengæld må gymnasielærerne sige farvel til faste mål for, hvor meget tid de har til blandt andet at rette opgaver og forberede timer.

Og netop i diskussionen om, hvor faste regler, der skal være for forberedelsestid, ligner gymnasielærernes aftale lærernes aftale.

Aftale trods nej

Derfor mener, Flemming Ibsen, at resultatet af gymnasielærernes afstemning er afgørende for, om man kan bruge den som rettesnor i et eventuelt regeringsindgreb på lærernes område.

- Regeringen kunne jo tage udgangspunkt i en aftale, der er indgået på undervisningsområdet - fx på gymnasielærerområdet. Men hvis gymnasielærerne stemmer nej i stort tal, så vil det jo se lidt mærkeligt ud i offentligheden, siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet.

Afstemningsresultatet har dog ikke den store betydning for de 17.000 gymnasielærere. De stemmer sammen med 100.000 andre akademikere, som forventes at stemme ja til deres overenskomster - og dermed vedtages gymnasielærernes aftale trods nej-flertallet.

FacebookTwitter