Forsker, jurist og hjælpeorganisation: Stramninger får ikke romaer til at forsvinde

Problemer med romaer i Danmark handler ikke om etnicitet, men om sociale problemer.

Forhøjet straf og øgede beføjelser til politiet er ikke midlet til at løse problemerne med hjemløse romaer. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

'Løkke klar med straksindgreb mod romaer: 14 dages ubetinget fængsel'. 'Borgmester til Løkke: Tag ansvar for roma-problemer'.

Dette er blot to af mange overskrifter de seneste dage, hvor problematikken omkring hjemløselejre i særligt København er kommet øverst på den politiske dagsorden.

Men at fremhæve romaer som syndebuk for problemer med hjemløselejre og tiggeri er ikke den rigtige vej at gå, mener ph.d.-studerende Camilla Ida Ravnbøl fra Københavns Universitet, som har forsket i hjemløse romamigranter i København gennem det seneste år.

- Det burde ikke handle om etnicitet. Det er en snak om sociale problemer, om hjemløshed og om diskrimination i Europa. Det, som der foregår på gaden i dag, har ikke noget at gøre med, at de er romaer. Det har udelukkende noget at gøre med den sociale status, de har i deres nuværende situation, siger hun.

Sat på den politiske dagsorden

Det var overborgmester i København Frank Jensen (S), der for alvor satte debatten i gang, da han onsdag opfordrede Folketinget til at hjælpe med at komme problemerne med europæiske migranter, der sover i de københavnske gader, til livs.

Den kritik adresserede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale under afslutningsdebatten onsdag aften, hvor han sagde, at regeringen vil hæve strafferammen for 'utryghedsskabende' tiggeri fra syv dages betinget til 14 dages ubetinget fængsel. Det forslag skal hastebehandles i Folketinget.

Det forslag kommer oven i, at ordensbekendtgørelsen blev strammet med virkning fra 1. april, hvilket giver politiet øgede beføjelser til rydde hjemløselejre og sigte lejrenes beboere.

Men fra flere sidder lyder det, at forslagene vil have en meget lille - hvis overhovedet nogen - effekt.

Løser ikke sociale problemer

Blandt kritikerne er Gadejuristen København, der er en privat organisation, som yder juridisk hjælp til udsatte og hjemløse på gaden.

- Straf har aldrig løst sociale problemer. Vi kan ikke straffe os ud af fattigdom, der er aldrig nogen, der er blevet mindre fattige af at få en bøde.

- De fleste har et meget bestemt mål for, hvor mange penge de skal tjene, når de kommer herop. Så hvis vi går ud og tager pengene op af lommen på dem, så bliver de her endnu længere, siger jurist Maja Løvbjerg Hansen.

Københavns Politi ryddede sidste år 29 hjemløselejre, hvor de i den forbindelse valgte at sigte 174 personer for blandt andet overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Ligeledes forklarede vicepolitiinspektør Jacob Søndergaard, at langt de fleste sigtelser omhandlede rumænere og bulgarere. Han ønskede dog ikke at svare på, hvor mange af dem, der var romaer.

Flere sigtelser forventes i 2017

Antallet af sigtede forventes at stige i år på grund af ændringen i ordensbekendtgørelsen, oplyser både Københavns Politi og nabokredsen på Københavns Vestegn. Og kombineret med en hårdere straf bliver det en farlig cocktail, som får alarmklokkerne til at ringe hos hjælpeorganisationen Kirkens Korshær.

Her mener man, at stramninger i stedet kan være med til at føre til en heksejagt og hetz mod særligt østeuropæiske hjemløse. Det siger Susannah Sønderlund, der er leder Kompasset, organisationens rådgivningscenter for udenlandske hjemløse.

- Det vil ikke løse et problem, for det kan stadig betale sig at være her. De kommer fra ekstrem fattigdom og skiftes til at sende familiemedlemmer af sted, siger hun til Ritzau og foreslår i stedet, at man tænker langsigtet og forbedrer deres muligheder i hjemlandene.

Forsker: Romaer har svære vilkår i hjemlandene

Camilla Ida Ravnbøl fra Københavns Universitet har i sin ph.d. fulgt 40 rumænske romaer, der er kommet til Danmark for at samle flasker.

Hun forklarer, at de har det til fælles, at de kommer fra stor fattigdom i deres hjemland, hvor de har efterladt deres børn og resten af deres familier. Og ifølge hende er en stramning af 'tiggeri-lovgivningen' ikke det, som vil få romaer til at forlade Danmark.

- De vil nok gemme sig lidt bedre eller foretage sig andre ting som for eksempel flaskesamling, siger hun og forklarer, at de stadig vil være tvunget til at blive i Danmark eller et andet syd- eller nordeuropæisk land.

- For det første er der stor diskrimination på det rumænske arbejdsmarked, som gør, at mange romaer ikke kan få et arbejde. Samtidig er der meget diskrimination i uddannelsessystemet, der gør, at de har meget svært ved overhovedet at få en uddannelse.

Forslaget om et hæve straffen for "utryghedsskabende tiggeri" kan allerede blive stemt endeligt igennem 14. juni. Der tegner sig indtil videre et flertal for stramningen.

Fakta om romaer

  • Roma er fællesbetegnelse for en række omrejsende grupper, der taler romani. Romaer har ikke et hjemland eller en religion. Deres sprog tales med mange forskellige dialekter, fordi de er spredt over hele Europa. I alt er der mellem 10 og 12 millioner romaer.

  • Det antages, at romaerne oprindeligt stammer fra alle egne af Indien, men romaerne er stadig et folk med en meget uafdækket historie.

  • I moderne tid bor de primært i Europa, særligt på Balkan og i Østeuropa med store befolkningsgrupper i Makedonien, Bulgarien, Rumænien og Ungarn. Romaerne er historisk blevet udsat for diskrimination i de lande, hvor de har været bosat. Kilde: Ritzau

Facebook
Twitter