Forsker: Kødfrie dage er statussymbol for unge

Der ulmer et oprør mod kødets hovedrolle på de danske middagstallerkener.

(Foto: Anders Debel hansen © dr)

Hvad fik du at spise i går?

Langt de fleste af os vil besvare spørgsmålet med hvilken slags kød, som der blev serveret.

- I det danske køkken spiller kødet hovedrollen. Når vi handler ind, er det tit også med udgangspunkt i, hvad slags kød, vi skal spise, forklarer Jon Fuglsang, som er lektor og fødevaresociolog på Københavns Professionshøjskole.

Men kødets dominerende rolle kan blive udfordret i de kommende år, for der er sket et statusskift omkring kødet - særligt hos den yngre målgruppe, mener forskeren.

Op mod hver tiende dansker mellem 18 og 35 år er 'fleksitar', altså en person som

Vegetar
Lever af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Veganer
Lever plantebaseret og søger så vidt muligt, udover kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v.

Pescetar
Supplerer sin plantebaserede kost med fisk, men ikke spiser andre typer kød.

Fleksitar
Spiser hovedsageligt vegetarisk, men også kød ind imellem.

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening

fravælger kød visse dage. Det viser besvarelserne i en ny repræsentativ spørgeundersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Mere end bare en dille

Jon Fuglsang beskæftiger sig med unges forhold til mad, måltider og fødevareforbrug. Og han vurderer, at fleksitarbølgen vil få lettere ved at bide sig fast end andre tilgange som eksempelvis palæo-bølgen, hvor kødet fik en endnu mere dominerende rolle på bekostning af kulhydrater som pasta og kartofler.

- Ønsket om at spise mere plantebaseret er ikke bundet op på en enkelt person, men på en social bevægelse. Der er mange forskellige aktører i spil, og den er også videnskabeligt underbygget, i og med at de ting, man kommer til at spise, også lader til at være sundere, vurderer Jon Fuglsang.

Desuden sender de unge et signal til omverdenen ved at vælge en ny vej i køkkenet frem for at reproducere de samme retter.

- Man tager højere hensyn til miljøet, men viser også, at man har tid og er omhyggelig omkring at vælge gode råvarer. Der er også en status forbundet med, at man er god til at lave mad og at man kan sammensætte og visuelt præsentere lækre måltider, som bryder med de faste vaner, man ellers har. Så der er en grad af innovationsstatus forbundet med, at man er i stand til at praktisere noget nyt, mener fødevaresociologen.

Kødet vil fortsat vælges til hos flertallet

- Der har været meget snak om, at vi er i gang med en vegetarisk bølge. Kødet betyder meget i dansk madkultur, så det er urealistisk at tænke, at langt størstedelen vil vælge animalske produkter fra, siger Jon Fuglsang og kommer med forudsigelsen:

- Kødet vil bestå, men vil få mindre betydning end tidligere og være et supplement til grøntsager.

(Foto: Anders Debel hansen © dr)

Som eksempel på en ret, man vil se mere til i fremtiden, nævner han den japanske nuddelsuppe ramen, som kan indeholde kød, men i et begrænset omfang.