Forsker: Nej-stempel til gymnasiet presser 8. klasseelever

20 procent af eleverne bliver dømt ikke-uddannelsesparate, og det kan være hårdt for mange, siger formand for Danske Skoleelever.

- For størstedelen af dem føles det som et stempel fremfor et arbejdsredskab, der handler om, hvordan de kan udvikle sig fremadrettet, siger Jakob Bonde Nielsen, der er formand for Danske Skoleelever om parathedsvurderingen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © © Scanpix)

Det er bestemt ikke befordrende for den almene trivsel i folkeskolen, at eleverne allerede i 8. klasse får et stempel, om de er klar til at videreuddanne sig.

Sådan lyder en af forklaringerne på, at 21 procent af eleverne i 8. klasse ifølge en ny undersøgelse fra Børnerådet mistrives ofte eller hele tiden, og at mere end halvdelen af de adspurgte oplever mistrivsel en gang i mellem.

Kritikken af evalueringen af 8. klasseelever kommer samstemmende fra organisationen Danske Skoleelever og trivsels- og uddannelsesforsker Helle Rabøl Hansen.

De refererer til den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, hvor folkeskoleelever i 8. klasse bliver vurderet på både faglige og sociale kompetencer. Det danner grobund for, om de vurderes parate til for eksempel at komme i gymnasiet.

- Jeg synes, at vi har nogle store problemer med vurderingen. Omkring 20 procent af eleverne i 8. klasse bliver ikke-uddannelsesparate, og for størstedelen af dem føles det som et stempel fremfor et arbejdsredskab, der handler om, hvordan de kan udvikle sig fremadrettet, siger Jakob Bonde Nielsen, der er formand for Danske Skoleelever.

Hvad er dit bud på, hvad man kan gøre i stedet for paratvurderingen, eller hvordan er det muligt at gøre vurderingen mere konstruktiv?

- Det absolut vigtigste, at man udelukkende får stemplet ikke-uddannelsesparat. Hvis man bliver ikke-uddannelsesparat, så skal der ske noget bagefter med ens lærer og vejleder, siger han.

Børnerådets undersøgelse

  • 2.615 elever i 8. klasse har svaret på undersøgelsen om trivsel i folkeskolen.

  • 21 procent af de adspurgte svarer, at de mistrives ofte er hele hele tiden.

  • Mere end halvdelen svarer de mistrives en gang i mellem.

  • 61 procent mener, at presset kommer fra skolen. Eleverne oplever dog også pres for sig selv, for samfundet, sociale medier og fra venner og familie.

Men sker det ikke automatisk allerede nu, at man får vejledning om, hvordan man skal forbedre sig?

- Mange elever ude på skolerne oplever, at der ikke bliver taget godt hånd om de ikke-uddannelsesparate. Man får måske lidt mere brobygning og praktik, men der er mange, som oplever, at der ikke bliver taget hånd om dem, siger formanden for Danske Elever.

Forsker vil have fjernet vurderingen

Uddannelsesparathedsvurderingen får en endnu hårdere medfart fra Helle Rabøl Hansen, der er uddannelses- og trivselsforsker og var med i en ekspertgruppe i Undervisningsministeriet i 2013, som så på elevernes trivsel i folkeskolen.

Hun fortæller, at andre undersøgelser viser, at eleverne i de ældste klasser oplever et stigende pres, og er derfor på ingen måde overrasket over, at en ud af fem af landets 8. klasseelever mistrives ofte eller hele tiden.

Og der får vurderingen af uddannelsesparathed en stor del af skylden. Hun foreslår, at man helt dropper vurderingen, som ellers havde til hensigt´, at eleverne skulle dygtiggøre sig og blive parate til at begynde på en ungdomsuddannelse

- Det har haft den modsatte effekt og får eleverne til at melde sig ud af kampen. Eleverne oplever, at uddannelsesparathed øger presset, men faktisk også virker demotiverende, siger forskeren.

Vurderingen bygger på subjektive kriterier

At blive erklæret uddannelsesparat kræver i folkeskolen, at man har nogle minimumskarakterer. Man vurderes dog også på sine sociale kompetencer og på, om man er psykisk klar til en ungdomsuddannelse, og det ligger ifølge Helle Rabøl Hansen op til helt subjektive vurderinger.

- Og samlet set giver kriterierne slet ikke nogle muligheder for at belønne genialitet, skæv kreativitet og det jeg vil kalde den stille klogskab, siger hun.

Hvis man dropper vurderingen, vil det så i sig selv gøre eleverne mindre pressede?

- Ja, det vil lette noget af presset. Og så skal vi arbejde på, at vores skolekultur sætter fokus på, hvordan man skaber og fastholder skoleglæde hele vejen igennem skoletiden, siger forskeren.

Hvis politikerne ikke vil være med til at skrotte parathedsvurderingen, hvad kan vi så gøre for at skabe bedre trivsel i folkeskolen.

- Uanset hvad så skal der et langt større fokus på, at man udvikler børn og unges tilhørsforhold til skolen. De skal føle sig som en aktiv deltager, for lige nu er der alt for mange udslusningselever, som holder ud og ikke af skolen. Og det går ikke, hvis vi gerne vil have en generation, hvor alle får en ungdomsuddannelse, siger hun.

Facebook
Twitter