Forsker om mangelfuld behandling: Drab kunne 'formentlig have været undgået'

Ny rapport kæder mangelfuld behandling sammen med kriminalitet begået af psykisk syge.

I 2017 blev en kvinde dømt for drabet på sin ni-årige datter. En retspsykiatrisk gennemgang af sagen viser, at drabet med stor sandsynlighed kunne være undgået, hvis moren havde fået en tilstrækkelig behandling for sin psykiske sygdom. Og det samme gælder i mange andre sager omkring kriminalitet begået af psykisk syge, konkluderer ny rapport. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

- Jeg har lige slået min datter ihjel, og jeg har skåret håndleddet over, og jeg har brug for hjælp.

Sådan lød ordene fra en 27-årig psykisk syg kvinde fra Nordjylland, der den 15. Juni 2016 ringede 112.

Moren, der få dage tidligere havde været indlagt med en psykose, blev i 2017 dømt for drabet på sin datter.

Men den dengang 9-årige pige kunne måske være i live i dag, hvis moren havde fået tilstrækkelig behandling, konkluderer forskerne bag en ny stor undersøgelse, der er udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet.

Og den tragiske sag er langt fra et enestående tilfælde, fastslår rapporten, der kæder mangelfuld behandling sammen med kriminalitet begået af psykisk syge, skriver Politiken.

Retspsykiatrisk Klinik har undersøgt i alt 218 sager omkring kriminalitet begået af psykisk syge.

- Det, vi finder frem til, er, at i 74 procent af tilfældene kunne man formentlig have undgået, at patienterne begik kriminalitet, hvis de havde fået tilstrækkelig psykiatrisk behandling, siger retspsykiater Gitte Ahle, som står bag undersøgelsen, til DR Nyheder.

Hun vurderer på baggrund af undersøgelsen, at mindst seks drab og fem drabsforsøg med stor sandsynlighed kunne have været undgået, hvis patienterne havde fået den rigtige behandling i det psykiatriske system.

Svigt på flere områder

Rapporten peger på flere områder, hvor behandlingen af psykisk syge er mangelfuld.

Nogle af de svigt, forskerne peger på, er blandt andet, at patienterne ikke har været indlagt længe nok eller er blevet udskrevet for tidligt, at de har fået forkert medicin, eller at der ikke er blevet fulgt op - eksempelvis med behandling i hjemmet.

- Der er hele tiden en afvejning af, hvem man kan udskrive, for at give plads til nogle, der er mere syge. Og når man er udskrevet, er der ikke et ambulant system til at tage sig af de mennesker, efter de er blevet udskrevet. Der er ikke et finmasket net til at opfange dem, der er så syge, at de har brug for yderligere behandling, siger retspsykiater Gitte Ahle fra Retspsykiatrisk Klinik.

Hun slår fast, at der ikke er et "quick fix" på problemet, og at det dels er et økonomisk spørgsmål omkring prioriteringen i sundhedsvæsenet.

Forsker: Brug for en omstrukturering

Men det handler ikke alene om flere penge, understreger forskeren.

- Der er også brug for en omstrukturering. Vi kunne godt tænke os, at der kom en 10-årig plan, som var finansieret på finansloven, og at der blev nedsat en form for fagligt råd, der kan se på, hvad man kan gøre, siger Gitte Ahle.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at der er en gruppe af psykisk syge, som ikke bliver hjulpet godt nok i systemet:

- Dem skal vi hjælpe med en mere intensiv behandling, end de har fået hidtil, og derfor har vi som noget nyt sat midler af til at oprette intensive senge i psykiatrien, udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Politiken.

Hos Danske Regioner er formand Sophie Hæstorp Andersen (S) enig i, at der skal fokus på problemet.

- Tiden er til at se på, om nogen ikke har brug for ikke bare et længere ophold, men også om vi ikke bør øge kvaliteten i det, vi tilbyder hele vejen rundt. Både når de er indlagt, men også på de socialpsykiatriske botilbud, siger Sophie Hæstorp Andersen til Politiken.

Facebook
Twitter