Forsker om MRSA: Der må gøres noget nu

Det kan ende som en sundhedstrussel mod befolkningen, når landbruget bliver ved med at bruge mere og mere antibiotika, siger overlæge i klinisk mikrobiologi, Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, mener, at der skal gøres noget nu ift. brugen af antibiotika hos grise. Ellers kan det udvikle sig til en sundhedstrussel.

Det kan ende helt galt, hvis ikke landmændene begynder at tage ansvar og stopper med at øge mængden af antibiotika, der bruges til danske smågrise.

Sådan lyder det hårde budskab fra en af landets førende forskere på resistente bakterier, professor og overlæge i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos.

- Kendsgerningen er, at landsbruget med sit forbrug laver resistente bakterier som overføres til mennesker og gør dem syge, siger han til DR Nyheder.

- Vi har et sundhedsproblem, og der er ingen vej tilbage. Der skal gøres noget nu.

Stærkt bekymrende udvikling

Reaktionen kommer efter en ny rapport afslører, at forbruget af antibiotika i svinebestande er steget med 5 procent fra 2012 til 2013. Det er andet år i træk, at mængden af antibiotika i svineproduktion stiger.

I forvejen tegner svineindustrien sig for over 78 procent af forbruget af antibiotika i fødevareindudstrien.

- Sidste år alene brugte de 91 ton antibiotika, og nu er det steget yderligere. Så det er noget, der kan mærkes. Det er stærkt bekymrende, siger Hans Jørn Kolmos.

Samtidig viser det sig, at langt størstedelen af den antibiotika, der benyttes i grisestaldene, benyttes til såkaldt flokmedicinering. Det betyder, at både raske og syge grise får medicin, selv om det måske kun er en håndfuld af grisene, der er syge.

- Det er netop de stoffer man bruger til medicinering af syge og raske dyr i flæng vi gerne vil undgå. Det er det, der skaber den store resistens, siger Hans Jørn Kolmos.

Resistente bakterier kan føre til døden

Helt konkret er problemet, at et overforbrug i antibiotika i grise skaber resistente bakterier, der kan sprede sig til mennesker. Gør de det, er det svært at behandle patienterne, da deres krop ikke længere reagerer på medicin.

Det bedste eksempel på dette er den såkaldte svinebakterie, MRSA, som kan sprede sig fra grise til mennesker. Hos grise er den ufarlig, men hos mennesker kan bakterien udvikle sig til en dødelig sygdom.

- Vi ved, at man får en dårligere behanding, hvis man har resistente bakterier og det kan i sidste ende føre til døden, siger Hans Jørn Kolmos.

Ifølge Danmap-rapporten steg antallet af nye MRSA-tilfælde blandt mennesker med 400 personer sidste år.

Forsker: Landbruget må tage ansvar

Landmændenes erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, forsvarer sig med, at de i forvejen er i gang med at gøre meget for at nedbringe forbruget af antibiotika i landbruget. Men den køber Hans Jørn Kolmos ikke.

- Det er da fint, at de er i gang, men i så fald er det ikke slået igennem på resultaterne endnu, for vi kan konstatere os, at forbruget stadig bliver ved med at stige, siger han.

Derfor efterlyser Hans Jørn Kolmos, at landmændene trækker i arbejdstøjet og får vendt udviklingen og stoppet forbruget af antibiotika i landbruget.

- Det ville klæde landbruget, hvis de begynder at se indad, erkender at man har et problem og tager ansvar for at få antibiotikaforbruget ned, så vi kan reducere på risikoen for at få overført disse resistente bakterier til mennesker, siger han.

Samme budskab sender han videre til politikerne, som indtil videre har udstukket flere planer, der ikke har haft nogen større effekt.

- Politikerne må på banen. Det er godt med hensigter, men nu vil vi se resultater, siger Hans Jørn Kolmos.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter