Forsker om øget frafald: Fremdriftsreformen er med til at gøre studerende usikre

Uddannelsesministeren mener dog ikke, at det er reformen, der har ført til større frafald.

Andelen, der dropper ud af universitetet, er steget fra 29 procent i 2014, hvor fremdriftsreformen blev indført, til 35 procent i 2017.Arkivfoto fra Aarhus Universitet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Den omstridte fremdriftsreform fra 2014 kan være med til, at flere studerende hopper fra deres studie på universitetet.

Det vurderer Jan Thorhauge Frederiksen, der er lektor i pædagogik på Københavns Universitet, efter at Information i dag kan fortælle, at andelen, der dropper ud af universitetet, er steget fra 29 procent i 2014, hvor fremdriftsreformen blev indført, til 35 procent i 2017.

Det svarer til en stigning på godt 20 procent.

- Fremdriftsreformen spiller ind på den måde, at det er med til at accelerere de studerendes frafald. Den er ikke årsag til selve frafaldet, men når først de studerende er kommet i tvivl, så bliver det potentielt mere risikabelt at være usikker, og så handler de studerende på det, siger lektoren til DR Nyheder.

Lektoren har fra 2012 til 2016 været med til at følge cirka 1.400 studerende fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Her har han blandt talt med studerende, der er faldet fra studiet.

Han fortæller, at det er en kombination af mange ting, der gør, at de studerende falder fra.

- En af de vigtigste årsager er, at de bliver fortalt politisk hvor vigtigt, at de vælger rigtigt. Det tager de meget alvorligt, og hvis de er i tvivl eller usikre, så gør de noget for at blive mere sikre. Og det kan for eksempel være at skifte studie, siger lektoren, der slår fast, at undersøgelsen er lavet på humaniora, og at der kan gøre sig andre ting gældende på andre uddannelser.

Frafaldsnotat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

  • Et notat fra ministeriet fra august viser hvor mange studerende, som dropper ud af deres uddannelse inden for fire år.

  • Fra 2014, hvor fremdriftsreformen blev indført, til 2017 er andelen af folk, der falder fra, steget fra 29 til 35 procent.

  • Til gengæld starter otte ud af 10 på en ny uddannelse. Det taler er omtrent det samme som før reformen.

  • Ifølge ministeriets notat har fremdriftsreformen ingen skyld i, at flere falder fra.

Frafaldet på naturvidenskab er steget massivt

Information har også talt med en anden forsker, som deler Jan Thorhauge Frederiksens vurdering.

Lars Ulriksen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet (KU), har lavet flere frafaldsundersøgelser. Her han blandt bidt mærke i, at frafaldet på naturvidenskab på Københavns Universitet er steget fra 23 til 36 procent fra 2012 til 2017.

Og det sker på trods af, at fakultetet faktisk har gjort en hel del, fortæller han.

- Flere gennemfører på normeret tid, men det lader til, at de studerende stopper hurtigere, og det kan være en indikation på, at SU-stramninger, fremdriftsreform og uddannelsesloft har gjort det mere risikabelt at give studiet en chance, hvis den studerende er usikker, siger han til avisen.

Minister afviser at give fremdriftsreformen skylden

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) medgiver, at frafaldet på de danske universiteter er for højt. Han mener dog ikke, at frafaldstallet giver det fulde billede af, hvordan det står til på universiteterne.

For otte ud af 10, som falder fra deres studie, vælger nemlig at lade sig indskrive på et nyt. Og den andel er cirka den samme både før og efter fremdriftsreformens indførelse.

- Så det jeg kan sige ud fra tallene er, at der er flere, der vælger et nyt studie. Der er ikke flere, som falder fra universitetet, siger ministeren til DR Nyheder.

Hvad tænker du om, at de ikke har valgt rigtigt første gang?

- Det frustrerer mig, og jeg vil gerne se på, om vi kan gøre informationen bedre, så de studerende vælger noget, som passer til dem, lige fra begyndelsen, siger Tommy Ahlers og fortsætter:

- Når vi laver undersøgelser af frafald, så er fremdriftsreformen langt nede på listen over, hvad årsagerne til, at studerende vælger om. Øverst på listen ligger årsager som ensomhed, og at de kan se, at jobbet, der venter dem, er det rigtige.

Ifølge Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter, bør man både afskaffe fremdriftsreformen og uddannelsesloftet.

Over for Information siger han, at reformerne er en medvirkende årsag til det høje frafald.

Fremdriftsreformen og uddannelsesloftet

  • Fremdriftsreformen blev indført i 2013 med det mål at få studerende hurtigere igennem deres studier.

  • Oprindeligt foregik det ved, at studerende obligatorisk blev tilmeldt det antal fag og prøver, de skulle bruge for at gennemføre studiet på normeret tid. Derudover gav regeringen en økonomisk gulerod til universiteter, der nedbragte studietiden. I 2015 blev reformen dog lempet.

  • Kravet i reformen var, at universiteterne skulle nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder inden 2020. Allerede i 2016 var studietiden nedbragt med 3,9 måneder.

  • Uddannelsesloftet trådte i kraft 1. januar 2017. Loftet har betydning for dig, som har færdiggjort en videregående uddannelse.

  • Det betyder, at du som udgangspunkt ikke kan tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år. Du kan til gengæld altid uddanne dig på et højere niveau.