Forsker: Ryanair-situation er ikke hverdagskost

Normalt indretter multinationale selskaber sig under den danske model, der ikke er uden fordele for arbejdsgiverne. Men sagen kan i yderste konsekvens tage fire år.

Ryanair mangler, trods balladesagerne, ikke passagerer. Heller ikke i Danmark. (Foto: Barbara Christensen © DR)

Det er en usædvanlig situation, at Ryanair vælger at tørne sammen med den danske fagbevægelse, som det sker fra i dag ved Arbejdsretten.

Normalt er den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab når til enighed om vilkårene, nemlig en stærk model, der er respekt om - også fra selskaber, der ellers ikke er danske.

Det forklarer Steen Naurbjerg, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, til DR Nyheder.

- Den generelle tendens er, at globaliserede og multinationale virksomheder indretter sig under danske model, når de kommer til Danmark. Vi har et stærkt arbejdsmarkedssystem, der giver færre strejker - man kan jo ikke strejke mellem overenkomsterne, kun når der forhandles. Det ved de multinationale selskaber mange gange godt. Og så er enkelte, som denne, der sætter tingene på spidsen og vil slås for det, siger han.

 

Langstrakt retsmøde

Dagens møde i arbejdsretten står til at blive en længere affære, der kan vare langt ud på aftenen - og der er ikke umiddelbart udsigt til, at der kommer dom i dag. Det kan tage nogle dage eller uger - og i værste fald helt op til fire år, hvis Arbejdsretten vælger at sende sagen videre til EU-domstolen.

- Det kan tage mellem to og fire år, før det bliver løst. Og så kan Ryanair flyve videre imens. Det er jo selvfølgelig et problem, for det er lige nu, at sagen er varm, siger han.

Dagens retsmøder kommer også til at kaste mere lys over de reelle ansættelsesforhold hos Ryanair, hvor de kabinepersonalet i mange tilfælde må leve af en løn, der - ifølge de oplysninger, der er kommet frem hidtil, skraber bunden efter danske forhold: Omkring 10.000 kroner før skat, ingen løn under sygdom, ingen pension - og så skal de ansatte selv betale for deres uniformer og ID-kort.

 

Ikke nye vilkår

Arbejdsforholdene hos Ryanair er ingenlunde en ny historie - for selskabet har også tidligere været på kant med reglerne i andre lande. Det nye er, at Ryanair nu har etableret en base i København, og spørgsmålet er så, om man som ansat med base i København, arbejder under danske forhold, eller under irske.

 

Ryanair er et irsk selskab, og det er også her, at flyene er indregistreret.

Kommer der en hurtig dom, kan det ende med en lige så hurtig konflikt, der kan lamme Ryanair midt i højsæsonen for flyrejser.

- Der er tre scenarier: Enten vinder LO, og så kan man gå i konflikt inden for fem dage. Vinder Ryanair sagen, kan de fortsætte med at flyve, og så står vi i virkeligheden med spørgsmålet om, hvorvidt den danske model er stærk nok i den globlisering, vi har nu, siger Steen Naurbjerg.

Den tredje mulighed er så, at sagen går videre til EU-domstolen.

 

Midt i valgkampen

Den stærkt omtalte sag kommer midt i den danske valgkamp, hvor flere partier og fagbevægelsen netop har brugt Ryanair-sagen som dårligt eksempel, ligesom at fagbevægelsen har arrangeret flere happenings for at skabe opmærksomhed om sagen.

Ryanair har selv afvist både at indgå overenskomster og beskyldninger om urimelige vilkår. Tidligere i dag skrev dr.dk, at en tidligere pilot anklager Ryanair for at spekulere i at skabe splid blandt ansatte for at spare penge.