Forsker: Snart kan hundeejere bruge dna-beviser i hundelovssager

Det er stadig ejeren, som skal bevise, at en hund ikke tilhører en af de 13 forbudte racer.

Sidste år afgjorde Højesteret, at de to hunde Frigg og Marley skulle aflives, fordi ejerne ikke kunne bevise, at moderen til hundene ikke var en amerikansk staffordshire-terrier (amstaff).

Nu har en gruppe forskere gennemprøvet en dna-test, som kan be- eller afkræfte, om ens hund er en blanding af amerikansk staffordshire terrier, boerboel eller amerikansk bulldog.

- Det er tre af de 13 hunderacer, som er på den forbudte liste, som kan racebestemmes med det her panel, som vi nu kan bruge, fortæller Merete Fredholm, der professor i husdyrgenetik på Københavns Universitet og står i spidsen for forskergruppen.

Kan blive afgørende bevis

Den principielle sag med hundene Marley og Frigg tog tre år, hvor ejerne måtte betale for, at hundene var i internat.

- På det tidspunkt var den eneste mulige vurdering af hundene, at man kiggede på dem og vurderede, om de var amstaff-blandinger, siger Merete Fredholm.

- Nu kan man i løbet af to-tre uger kunne fastslå hundens race med stor sikkerhed, forklarer hun.

I højesteretssagen var det i sidste ende vurderingen fra politiet og en dyrlæge, som lå til grund for domstolens afgørelse.

Men hundes ophav kan være svær at bedømme, og derfor håber Carsten Jensen, der er formand for Den Danske Dyrlægeforening, at domstolene vil godkende testen som bevismateriale.

- Det vil forbedre retssikkerheden, hvis politiet og domstolene retter sig efter en test, som viser, om en hund indeholder gener fra en forbudt race.

Han opfordrer sine medlemmer til at inddrage testen i deres faglige skøn.

Om en uges tid vil forskergruppen i samarbejde med en amerikansk virksomhed tilbyde metoden til de danske hundeejere.

- Man skal indsende en blodprøve til os, og så opretter vi dna på den blodprøve og kører en racebestemmelse på den dna, siger professor Merete Fredholm

Prisen ventes at blive omkring 1.100 kroner.

Facebook
Twitter