En glad underdirektør fra Dansk Industri kunne i går fortælle, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Danmark er mere end fordoblet fra ti procent i 2008 til 26 procent i 2016.

Dansk Industris analyse handler blandt andet om antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 28 største børsnoterede virksomheder i Danmark, de såkaldte Large Cap-selskaber. Her er der tale om kvinder, som er valgt på en generalforsamling.

Og selvom resultatet for de største 28 virksomheder er glædeligt, kan Danmark gøre det langt bedre, når det gælder om at få kvinderne ind på direktionsgangene.

Det mener Marie Louise Mors, som er professor i strategisk og international ledelse på Copenhagen Business School.

- Fra Dansk Industris side virker det som om, at glasset er halvt fuldt. Jeg vil mere sige, det er halvt tomt, siger Marie Louise Mors.

Det store billede er knapt så pænt

Marie Louise Mors fremhæver især, at Dansk Industris analyse kun dækker over de 28 største børsnoterede virksomheder i Danmark. Det er altså dem, som har oplevet en markant fremgang i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

- Kigger man på det større tal, som er for alle børsnoterede virksomheder, så er procentdelen for kvinder 15,9 procent. Det er ikke særlig højt, siger hun.

Dansk Industri glæder sig blandt andet over, at Danmark med de nye tal ligger over EU-gennemsnittet for kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 20 største virksomheder. Her henviser de til en EU-rapport fra sommeren 2016, som sammenligner andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede virksomheder.

Men der er ingen grund til at fejre fremgangen alt for meget, mener Marie Louise Mors.

- Når vi kigger på den EU-rapport, ligger vi stadig bag lande som Frankrig, Sverige, Italien, Finland, Holland, Letland, Tyskland, England. Så kan man sige: Okay, vi ligger 3 procent over EU-gennemsnittet. Men mon ikke vi kunne klare os bedre end dét? spørger Marie Louise Mors.

Bange for formelle krav om flere kvinder

Ifølge Marie Louise Mors kan Dansk Industri have en interesse i at fremstille sagen, som om virksomhederne er nået i mål i forhold til at få kvinder ind i bestyrelserne.

- Dansk Industri repræsenterer virksomhederne, og de har jo ikke lyst til at få flere lovgivninger ned over sig eller at skulle rapportere mere, end de gør i forvejen, siger hun med henvisning til en lovgivning fra 2013 om kønssammensætning i ledelsen.

Lovgivningen pålægger de 1200 største virksomheder i Danmark at udarbejde en politik for at øge andelen af "det underrepræsenterede køn" i virksomhedens ledelseslag og opstille måltal for andelen af kvinder i bestyrelsen.

I følge Marie Louise Mors er det naivt at tro, at højere formelle krav til virksomhederne vil betyde, at man kommer til at vælge kvinder, som ikke er kompetente.

- Vi snakker trods alt om professionelle virksomheder, så mon ikke, man vælger bestyrelsesmedlemmer, som har de kompetencer, man leder efter? spørger hun.

Større barrierer for kvinder

Marie Louise Mors har i sin forskning blandt andet undersøgt vilkårene for kvinders mulighed for at blive bestyrelsesmedlemmer. Her har hun talt med både bestyrelsesmedlemmer og professionelle headhuntere.

- Og når vi ser på vores interviews med dem, kan vi se, at der stadig er højere barrierer på kvinders tilgang til bestyrelser, siger hun.

Nogle af de barrierer, som kvinderne støder på, er blandt andet, at de oplever en hårdere bedømmelse i rekrutteringen, viser Marie Louise Mors forskning.

- Man ser ofte nøjere på kvindernes CV. Hvis man har et CV fra en mand og en kvinde og bare bytter navnet på CV’et, så kigger man anderledes på CV’et og bedømmer det lidt hårdere, hvis det er en kvinde, siger hun.

Men det er ikke kun CV''et, som der bliver kigget nøjere på, fortæller Marie Louise Mors.

- Man bedømmer ofte kvinder lidt hårdere på ting som kropssprog eller beklædning, end man gør med mænd.

Rettelse: DR Nyheder har tidligere nævnt i artiklen, at Dansk Industris tal gælder for de 20 største børsnoterede virksomheder. Det er en fejl. Stigningen - på ti procent i 2008 til 26 procent i 2016 - gælder for de 28 største børsnoterede virksomheder, de såkaldte Large Cap-selskaber.