Forsker: TV-mediet dør – radiomediet lever

Vores mobiler og tablets har affødt en eksplosion af tilbud inden lytning.

Tv-mediets langsomme død og de mobile teknologiers fremmarch, gør at vi alle sammen er mere eller mindre konstant lyttende. (Foto: © Eugenio Marongiu © Colourbox)

Kig dig omkring. Du skal garanteret ikke kigge ret langt, før du får øje på nogen med ledninger ud af ørerne. På din arbejdsplads, i køen på posthuset, mellem hylderne i supermarkedet, på fortovet i byen, på cykelstien eller i de biler, der venter for rødt lys.

Et kvalificeret bud er, at rigtigt mange af dem lytter til en podcast; en radioudsendelse forskudt fra det tidspunkt, den blev sendt i radioen. Hvis den vel at mærke nogen sinde er blevet det.

Visuel kultur bliver auditiv

Man har i mange år talt om, at vi lever i en visuel kultur. Men det billede er i nogen grad i skred, mener lektor i Auditiv Kultur ved Syddansk Universitet, Erik Granly.

Med fremkomsten af mobile enheder og den deraffølgende eksplosion af tilbud inden for radio og podcastudsendelser, benytter flere og flere af os podcasts og andre auditive, radiofoniske medier, siger han til Eksistens på P1.

Samtidig er tv, som vi kender det, under hård beskydning og bliver i tiltagende grad set On Demand via streamingtjenester. Det betyder, at revolutionen inden for de auditive medier både folder sig mere og mere ud.

- Tv-mediets langsomme død på den ene side og de mobile teknologiers fremmarch, vores alle sammens små lydarkiver, gør, at vi alle sammen er mere eller mindre konstant lyttende. Så der er helt klart momentum for, at de auditive sprog udvikler sig, siger Erik Granly.

Der er i dag mere radio tilgængelig end nogensinde før.

Radio fra hele verden kan hentes ned og høres på mobiler og tablets lige på det tidspunkt, det passer os og det er programmer, vi selv aktivt vælger til, fordi de interesserer os og vi kan lide den måde, de lyder på.

Det gør os også dygtigere som lyttere, mener Erik Granly.

- Jeg er optimistisk på det radiofoniske rum og ørets vegne, og efterhånden vil lytterne også udvikle et vokabular, der er lige så avanceret, som når vi ser og afkoder film. Stille og roligt lærer vi det nye set-up af radiofonisk komposition, mener Erik Granly.

Mediet er budskabet og al lyd er musik

Det er ikke ligegyldigt, om man modtager et budskab gennem tekst, billede eller lyd. Det beskrev den canadiske tænker Marshall McLuhan i sin tese om at "The media is the message".

McLuhans pointe var, at samme historie vil blive opfattet forskelligt, alt efter om den bliver læst, set som film eller hørt i radioen.

Og tonefaldet i talen og måden, lyden bliver brugt i både film og radio, er en stærk medspiller i, hvordan historien og pointerne bliver modtaget og opfattet.

Oprindeligt var historiefortælling mundtlig og auditiv, men med Gutenbergs opfindelse af trykkekunsten blev historier formidlet ved læsning, og altså visuel. Med fremkomsten af radio blev den igen til lyd.

Lyddepoterne i lommen

En af dem, der oplever en stigende interesse for radiomediet, er forsker, foredragsholder og radiovært Torben Sangild.

- Jeg hører mere radio end nogensinde før. Der er sket en decideret radiorevolution, som er foregået over de seneste 10 år, siger han.

Og netop den meget forskelligartede verden af lyd gør, at flere har mulighed for at lave radio og podcasts.

- I dag kan alle med relativt stor lethed lave en radioudsendelse, fortsætter Sangild, og det betyder, at der er programmer, der kæler utroligt meget for lydbilledet - radiofonien - og programmer, der bare er en eller to personer, der taler om noget, der interesserer dem, og hvor lydkvaliteten ikke nødvendigvis er særligt høj.

Facebook
Twitter