Forsker: Unge mænd, der savner hverdagen, vil nok være blandt de få, der vil tage de skrottede vacciner

Man skal formentlig tale med en læge og tænke sig om i 24 timer, før man kan få en af de to vacciner.

Hvem er villig til at lade sig stikke med de vacciner, som sundhedsmyndighederne ellers ikke vil anbefale? (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Der er ikke grund til at frygte lang ventetid, når det bliver muligt at få en af de to vacciner, der er taget ud af det nationale vaccinationsprogram.

- Jeg tror ikke, der kommer lange køer, siger Michael Bang Petersen.

Han er professor ved Aarhus Universitet, og så står han i spidsen for projektet HOPE, der undersøger vores adfærd under coronapandemien.

I mandags åbnede politikerne for at lave en tilvalgsordning, der skal gøre det muligt at gå uden om myndighedernes vaccinationskalender og i stedet få sprøjtet enten Vaxzevria (AstraZenecas vaccine) eller en dosis fra Johnson & Johnson i skulderen.

Begge er på grund af risikoen for bivirkninger taget ud af det nationale vaccinationsprogram.

Men horder af vaccinetrængende frivillige skal myndighederne ikke forvente at tage imod, forudser altså Michael Bang Petersen.

Den heftige debat om blodpropper og andre bivirkninger har formentlig prentet sig ind i os, og når sundhedsmyndighederne ligefrem ikke vil anbefale dem, påvirker det os.

- Skal man se på adfærden indtil videre, så er den i høj grad drevet af, hvad det er for nogle anbefalinger, som sundhedsmyndighederne kommer med. Vi har en meget høj grad af tillid til sundhedsmyndighederne og har så at sige fulgt de anbefalinger, de er kommet med, siger han og fortsætter:

- Derudover ved vi, at det, der bekymrer folk ved vacciner, er bivirkninger, og information om at en vaccine har det, sænker lysten til at tage den. Så det trækker klart i retning af, at de fleste vil takke nej, siger han.

Selvom mange formentlig vil takke pænt nej og vente på en af de anbefalede vacciner, er vi også nået et punkt i epidemien, hvor det ikke længere kun er de sundhedsfaglige overvejelser, der spiller ind.

Derfor vil Michael Bang Petersen gerne give et bud på, hvem der rent faktisk kunne være interesserede.

- Så vil unge mænd være en særlig gruppe, for vi ved, at unge mænd er mere risikovillige. Samtidig er det unge, der bliver ramt trivselsmæssigt og derfor tænker, at nu tager jeg nogle sundhedsmæssige risici for at få noget normalitet tilbage, siger han.

Den risiko, dem, der melder sig til det 'alternative' vaccinationsprogram, løber, er efterhånden velbeskrevet.

Men skulle det værste ske og bivirkningerne ramme, er man ikke stillet dårligere, bare fordi man har taget chancen.

I forhold til erstatning vil intet være ændret.

- Lovgivningen er helt klar. Så vil man få erstatning, hvis der er sammenhæng mellem vaccinen og blodproppen, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

Staten har ansvaret for alle erstatningssager, der vedrører lægemidler, og det er en vaccine. At man har gjort det frivilligt, selvom myndighederne ikke anbefaler brugen, ændrer altså intet.

- Der er ingen forskel på at få erstatning efter de to vacciner og så for eksempel efter PfizerBiontech. Det er også frivilligt, om man vil vaccineres med den, siger hun.

Indtil videre har 100 søgt erstatning efter coronavacciner, og der er blevet indberettet alt fra hovedpine og muskelsmerter til alvorlige blodpropper. Endnu er ingen af sagerne afgjort.

Konsultation og betænkningstid

Tilbage står spørgsmålet om, hvem der skal sprøjte vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson i skuldrene på de unge mænd og andre interesserede, når tilvalgsordningen rulles ud.

Indtil videre peger det i retning af private aktører, og en af dem er virksomheden Practio, der allerede er i kontakt med Sundhedsstyrelsen.

I det setup skal man ringe ind til en af Practios læger, der oplyser om fordele og ulemper ved vaccinerne. Der skal også foretages en individuel lægefaglig vurdering.

- Det er op til den enkelte læge, om de har lyst til at ordinere den her vaccine. Det sættes ikke op til, at de eller vi skal tjene penge på den enkelte vaccine, siger Jonas Nilsen, der selv er læge og medstifter af Practio.

Ligeledes skal der være 24 timers betænkningstid fra telefonsamtalen med lægen til selve vaccinationen.

- Og jeg vil da forvente, at der er læger, der siger nej, og at der er borgere, der efter at have talt med lægen, siger, at den vaccine har jeg ikke lyst til at få, fortæller Jonas Nilsen om det system, der overvejes.

Selvom opbakningen til tilvalgsordningen formentlig ikke bliver overvældende, så kan en overvældende coronatræthed komme til at spille en rolle, forudser Michael Bang Petersen.

- Vi er langt henne i epidemien nu, og folk tænker ikke længere kun på det her som et sundhedsfagligt anliggende, men også på at den har konsekvenser for trivslen, deres frihed og deres økonomi. Så man kan godt tænke sig, at nogle vil sige, at nu gør jeg det alligevel, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk