Det er en kombination af rigtig mange ting, der gør, at så mange elever mistrives i gymnasiet, og at hver tredje gymnasieelev har overvejet at droppe ud.

Det forklarer Søren Østergaard, ungdomsforsker og daglig leder af forskningscenteret Center for Ungdomsstudier.

- Mange unge oplever, at de er meget alene på gymnasiet, da man ligesom mister sine forældre, der ikke er en del af projektet på gymnasiet så meget, som de var i folkeskolen, siger han.

- Men hele karakterræset betyder også rigtig meget - især for de elever, der ikke altid scorer 10 eller 12. De kan komme i et loop, hvor de tænker, at de ikke er gode nok til gymnasiet.

Han forklarer, at man i høj grad skal 'mase' sig ind i fællesskabet på gymnasiet - men det er alle ikke lige gode til.

- Nogle kommer ind og råber: 'Hey! Kongen er i huset'. Men en voksende gruppe unge har ikke så nemt ved at bryde koden til at komme ind i fællesskabet. Det handler meget om den måde, vi i dag er sammen på, hvor mange sidder bag skærme og er dårlige til bare at spørge, om man skal lave noget sammen efter skole, siger Søren Østergaard.

- Det er langt mere individualiseret end tidligere - og folk er derfor lidt mere alene, vurderer han.

En 'selektiv lektiestrategi'

Trivselsundersøgelsen er foretaget på 83.000 elever på gymnasiale uddannelser af Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret 2018.

Undersøgelsen, der er den første af sin art, viser også, at næsten 70 procent af pigerne føler sig 'tit' eller 'meget tit' pressede, mens det gælder knap 50 procent af drengene.

Og selv om det lyder stereotypt, er piger altså i højere grad en del af en perfekthedskultur, forklarer Søren Østergaard:

- Og det handler ikke kun om karakterer. Det handler også om deres performance på sociale medier, deres krop og sådan noget.

- Der er drengene mere vokset op med en 'selektiv lektiestrategi', hvor man er god til noget, men ikke det hele.

Dårlige til at snakke om problemer

Et af de store problemer for at komme perfekthedsproblemet til livs er, at de unge har svært ved at snakke om deres kvaler.

- Vi ved, at det, man primært taler om i vennegruppen, er trygge ting. Man snakker ikke om angsten for ikke at være god nok, forklarer Søren Østergaard, der uddyber:

- Vi har lavet undersøgelser, hvor vi har spurgt i hele klasser, og når vi havde snakket med tre piger, vidste vi, hvad alle de andre ville sige. Men de troede alle, de havde helt individuelle, unikke problemer.

Ifølge forskeren bør man kigge på antallet af karakterer, og måske erstatte dele af dem med mere feedback.

- Så skaber man en udviklingskultur i stedet for den her præstationskultur, siger Søren Østergaard.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at det er meget komplekst, og at der ikke skal tages overilede beslutninger.

Det ligger dog allerede fast, at regeringen vil fjerne uddannelsesloftet, og at der skal kigges på en ny karakterskala samt optaget på gymnasiet.