Forskere advarer om ny mutation herhjemme: Skrækscenariet er en pandemi ude af kontrol

Flere restriktioner kan blive nødvendige, hvis ny virustype skal kontrolleres, lyder det.

En beboer på et plejehjem i Svendborg Kommune vaccineres. En ny mutation kan gøre vejen til flokimmunitet længere. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

Ikke én deltager kunne sige sig fri for at være "dybt bekymret".

Det fortæller pandemiforsker Lone Simonsen om et ekspertmøde i går afviklet af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Emnet var den nye mutation af coronavirus.

- Det går virkelig stærkt. Det bliver svært at holde den nye variant nede, siger Lone Simonsen, der er professor ved Roskilde Universitet.

Den nye type virus smitter op til 74 procent mere, end den vi kender, og derfor befinder vi os nu ifølge myndigheder og eksperter i en meget alvorlig og helt ny situation.

De nyeste tal viser, at den nye mutation allerede har spredt sig og hurtigt er gået fra at være meget sjælden til at udgøre syv procent af alle tilfælde i Nordjylland og 2,3 procent på landsplan i den sidste uge af 2020.

Statens Serum Institut udkom i går med en rapport om den nye mutation, der oprindeligt stammer fra Storbritannien, hvor den skaber store problemer i øjeblikket.

I rapporten vurderes det, at nye restriktioner kan blive nødvendige for at holde epidemien under kontrol.

Skrækscenarie: Pandemi ude af kontrol

Hvilke restriktioner, der kan komme i spil, forholder Statens Serum Institut sig ikke til, men ifølge Lone Simonsen er der særligt tre steder, hvor det vil give mening at tage fat.

- I Danmark tillader vi stadig, at man kan mødes op til ti personer. Det er et højt tal i forhold til andre lande hen over Europa. Så det kunne man måske sænke. Man kunne også overveje – og det er ubehageligt – at lukke dagtilbud.

- Det er lidt uklart, hvor meget det vil virke, for små børn driver ikke smitten, men de skal transporteres frem og tilbage mellem institutionen, og forældrene mødes. Så det giver et højere kontakttal samlet set, siger Lone Simonsen.

Hun vurderer også, at lyntestene skal endnu mere i spil, så man ikke kan gå ind på et plejehjem og arbejde med ældre uden at blive testet samme morgen - med mindre man er vaccineret.

På Aalborg Universitet sidder professor Mads Albertsen i spidsen for en forskergruppe, der har fulgt den britiske mutation, siden den blev opdaget i december.

Han gør opmærksom på, at selvom den nye mutation i sig selv ikke er mere dødelig, end den variant vi kender, så vil flere mennesker dø, hvis smitten får lov at sprede sig.

- Hvis den er 74 procent mere smitsom, så får vi en smittekurve, der stiger meget voldsomt igen, og derfor får vi mange flere døde. Det er skrækscenariet, at den er så meget mere smitsom, for så får vi en pandemi, som er meget svær at kontrollere, siger Mads Albertsen.

Når han kigger på kurverne over udviklingen i antallet af tilfælde med den nye mutation herhjemme, ligner det situationen i England, da de opdagede mutationen.

- Det gik stille og roligt i begyndelsen, men fordi den smitter så meget, så stiger tallene meget hurtigt, når det begynder at tage fat. Det er det scenarie, vi er nervøse for herhjemme, siger Mads Albertsen, der er ansat ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Erfaringerne fra blandet andet England og Irland er, at smittespredningen med den nye variant tager særligt fat, når den udgør mere end 10 procent af de samlede tilfælde.

Længere vej til flokimmunitet

En anden stor bekymring ved den nye mutation er, om vi kan nå at få bredt vaccinen ud og skabe flokimmunitet, inden den for alvor udvikler sig og potentielt kan medføre store stigninger i indlæggelsestallene på hospitalerne.

Professor og pandemiforsker Lone Simonsen er bekymret for den nye mutation af coronavirus. (© DR Nyheder)

Lone Simonsen frygter, at kontakttallet kan gå op til 1,5 eller 1,7, hvis den nye virustype kommer til at dominere helt.

- Vi bekymrer os over, at et større kontakttal med den nye variant direkte influerer på, hvor mange der skal vaccineres for at komme til flokimmunitet. I stedet for, at vi måske troede, at 60 procent skulle være vaccineret, så er det måske 80 procent, hvis den nye variant dominerer. Det er en meget kedelig ting at se, siger Lone Simonsen.

Hun er stor tilhænger af at vente med anden dosis af vaccinen mod coronavirus til 12 uger efter, som Storbritannien vil gøre.

- På den måde kan flere få den første dosis hurtigt, mens vi går og venter på flere doser. Men indrømmet, så er nogle eksperter uenige i dette, fordi vi ikke har evidens fra fase 3-studier om, hvor godt en enkelt dosis virker på de ældre, og hvor man gav anden dosis hurtigt.

- Jeg har talt med gode kolleger i British Columbia i Canada, som mener, at det er uetisk ikke at gøre det. Der er ikke et klart svar, men på trods af diverse uvisheder mener jeg, det virkelig er noget, vi i Danmark er nødt til at se på, siger Lone Simonsen.

Smitteopsporing er 'akilleshælen'

Ifølge Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er hårdere restriktioner ikke nødvendigvis den rette vej at gå i en situation, hvor den nye mutation spreder sig.

I stedet så han meget gerne, at smitteopsporingen blev styrket kraftigt.

- Vi har opbygget et testapparat, som er i verdensklasse, men vi har ikke været så gode til at følge op på det. Og det kan ikke nytte noget.

- Får man et positivt testsvar, skal man sikre sige, at folk kommer i karantæne. Det skal nogle altså have en påmindelse om. Samtidig skal der være nogen til at tale med dem om, hvor de har været, og hvem de har været sammen med, så man kan få fat i alle. Det er vigtigere end nogensinde, når vi har en så smitsom variant i omløb, siger Hans Jørgen Kolmos.

Eksperter har i månedsvis efterlyst mere intensiv smitteopsporing i Danmark, efter at det blandt andet er kommet frem, at nære kontakter har oplevet, at de ikke kunne komme foran i køen til test.

- Opsporingen har været kritiseret flere gange. Og det har også været fremme, at der ikke er rettet op. Det har hele tiden været akilleshælen i Danmark.

- Skal vi gøre noget ekstra nu på baggrund af den smitsomme variant, så er det der, man skal sætte ind. Men det er også et spørgsmål, om man kan rekruttere nok folk til det. Det er det egentlige hul i det lige nu, siger Hans Jørgen Kolmos.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) understregede i går, at man følger udviklingen af den britiske virusvariant i Danmark meget nøje, og at nye restriktioner ikke kan afvises.

Han har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde om blandt andet vaccination og smitteopsporing mandag formiddag.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk