Forskere blokerer gaden i protest mod dansk klimapolitik

Forskerne efterlyser en videnskabelig tilgang fra regeringen.

Det var en stolt klimaminister, der i slutningen af 2019 præsenterede den klimalov, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

- Vi har i klimaloven fastsat, hvad der formentligt er verdens mest ambitiøse klimamål i 2030, lød det fra Dan Jørgensen (S).

Men den entusiasme kan han godt moderere, hvis man spørger den gruppe af forskere, der i dag blokerer gaden foran Klimaministeriet.

Her skulle en såkaldt "teach-in", hvor forskerne vil holde oplæg, bringe "videnskaben til politikernes dørtrin". Forskerne mener nemlig ikke, at den nuværende danske klimalov lytter nok til videnskabens indspark.

- Jeg vil faktisk hellere være sammen med mine studerende, men når politikere ikke lytter til forskere, så er vi nødt til at gå på gaden, siger lektor i politisk økonomi ved Roskilde Universitet Laura Horn, der er den første taler til dagens "teach-in".

Flere forskere er del af global klimabevægelse

Blokaden er organiseret af Scientists Rebellion, der er en del af klimabevægelsen Extinction Rebellion. Hvor mange af dagens 11 talere, der er en aktiv del af Scientists Rebellion, ønsker Laura Horn dog ikke at oplyse. Flere af forskerne frygter nemlig, at deres forskning kan komme under beskydning, fordi de har taget et politisk standpunkt, mener hun.

- Det må du selv spørge folk om. For forskere er det meget grænseoverskridende at gøre det her. Det er ikke alle vores talere, der vil identificere sig som en del af Scientist Rebellion, siger hun.

Laura Horn afviser dog, at deltagelsen i dagens blokade af gaden skulle give grund til at tillægge forskernes forskning politiske motiver.

- Det har ikke noget med aktivistisk forskning at gøre. Vi er forskere, der er aktivistiske, og vi er personer, der har ytringsfrihed. Vores forskning-dimension gør bare, at vi læser forskning, forstår forskning og har adgang til ny forskning.

Men er I her som forskere eller privatpersoner?

- Vi står der som privatpersoner, der er forskere, der har tilgang til videnskab, som vi gerne vil dele med folk.

Efterlyser videnskabelig tilgang

I siger, at Danmark ikke har en videnskabsbaseret tilgang til klimapolitikken. Mener I, at man ikke har det?

- Det, FN´s Klimapanel skriver, vil jeg se som videnskabelig konsensus. Og hvis den siger, at reduktionsmålene ikke er tilstrækkelige, så fører man ikke videnskabelig klimapolitik.

Men klimapanelet har vel ikke forholdt sig direkte til dansk klimapolitik?

- Nej, men hvis Danmark vil være foregangsland, så skal vi nok være mere ambitiøse. Når vi ser på landbrugsaftalen, så er der jo også stor kritik. Og Klimarådet har jo også sat spørgsmålstegn ved, om de teknologier, man regner med vil kunne hjælpe os i fremtiden, vil blive opfundet tids nok, siger Laura Horn.

Blandt de 11 talere til dagens blokade er professorer og forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Lund Universitet. De beskæftiger sig med blandt andet samfund, økonomi, global udvikling, biologi og biodiversitet.

Der er dog ikke nogen af talerne, der beskæftiger sig med den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringerne.

- Man behøver jo ikke være klimaforsker i for eksempel fysik for at gå ind i en videnskabelig diskussion af klimaet. Vi er allesammen trænet i at læse videnskabelige publikationer, så vi har alle sammen udgangspunkt i de nyeste videnskabelige resultater. Så vi har vores viden fra folk, der kommer fra de hårde videnskabelige områder, siger Laura Horn.

Havde I også gerne set, at der var talere med en ”hårdere baggrund?"

- Realiteten er, at vi har spurgt rigtig mange, om de ville komme. Der var så selvfølgelig nogle, der ikke havde lyst eller ikke kunne, så der er forskellige faktorer.

I et skriftligt svar til DR Nyheder lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S):

- Jeg er glad for det store engagement, og jeg er enig i, at der globalt desværre slet ikke sker nok i forhold til, hvad klimavidenskaben tilsiger er nødvendigt. I Danmark er vi heller ikke i mål, men vi er kommet langt. Vi har verdens formentlig mest ambitiøse politik på området, og jeg er stolt over, at vi gør meget som andre lande gerne vil lære af.

- Det gælder vores oliestop i Nordsøen, verdens første energiøer med mere. Jeg håber også, at forskerne vil byde ind med konkret forskning i løsninger på klimakrisen. Politiske demonstrationer som dem i dag er velkomne, men vi har virkelig også brug for deres faglighed i udviklingen af nye løsninger.

Opdateret klokken 12.35 med citat fra Dan Jørgensen.

FacebookTwitter