Forskere bryder løfte om anonymitet i undersøgelse blandt børn

Børn i 7.klasse skulle svare på spørgsmål om voldtægt, incest og vold. I mindst ét tilfælde blev en piges svar ikke holdt anonymt.

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra Syddansk Universitet svarede knap 3000 børn i 7. klasse på spørgsmål i klasseværelset om emner som incest, vold og voldtægt.

Forskerne bag undersøgelsen fortalte børnene og deres forældre, at undersøgelsen var anonym. Men en aktindsigt, som Detektor har fået fra Datatilsynet, viser, at det i mindst ét tilfælde har haft store konsekvenser for en pige og hendes familie at deltage i undersøgelsen tilbage i 2014.

- De er på ingen måde anonyme. Og det betyder også, at man jo så faktisk har vildledt børnene i forhold til deltagelse i denne her undersøgelse, vurderer Thomas Ploug, der er professor i forskningsetik ved Aalborg Universitet.

Underretning, politianmeldelse og psykologhjælp

For eksempel er børnene blevet spurgt om, hvorvidt de har haft seksuelt samleje med en voksen, og om den voksne var et familiemedlem eller en lærer. De er også blevet spurgt om, hvor ofte de har oplevet, at en jævnaldrende har haft seksuelt samleje med dem - oralt, vaginalt eller analt - selvom de ikke ønskede det. Det 28 sider lange spørgeskema har børnene skulle besvare i et klasselokale fyldt med klassekammerater og foran deres lærer. Læreren stod for både uddeling og indsamling af spørgeskemaerne:

- Studiet gennemføres i en klasse, hvor der sidder klassekammerater omkring, og hvor man kan se hinandens besvarelser, og der er en klasselærer til stede som ville kunne se de her informationer. Så det er helt oplagt, at sådan nogle informationer ville kunne slippe ud og vil slippe ud, siger Thomas Ploug.

Det var det, der skete i 2014, hvor forældre klager til Datatilsynet, fordi en lærer ser et af deres datters svar, da hun beder læreren om hjælp til at forstå spørgsmålet om at have rørt ved en voksens krop på en seksuel måde.

Læreren føler sig herefter nødsaget til at lave en underretning, og af aktindsigten fremgår det, at det senere fører til en politianmeldelse af familien. Politiet dropper senere sagen på grund af manglende beviser på et seksuelt overgreb.

I mails mellem Datatilsynet og forældrene til pigen, der havde medvirket i undersøgelsen, skriver moren, at familien ender i en ”dyb, dyb krise” som følge af, at spørgeskemaet og den påståede anonymitet blev kompromitteret. Det fremgår samtidig af mailkorrespondancen, at familien har modtaget psykologhjælp.

I den specifikke sag træffer Datatilsynet afgørelse om, at Syddansk Universitet ikke har handlet forkert. Til grund for denne afgørelse lægger Datatilsynet, at Syddansk Universitet oplyser, at det ikke var forskernes hensigt at identificere oplysninger om bestemte børn. De datajuridiske eksperter, Detektor har talt, med fastholder dog, at dette ikke ændrer på, at SDU har brudt løftet om anonymitet og at man derfor har vildledt både børn og forældre.

Eksperter: Undersøgelsen er uetisk

Detektor har vist spørgeskemaet til en række forskere i børnepsykologi, pædagogik og forskningsetik. De mener alle, at det er dybt problematisk, at man beder børn i 7. klasse om at svare på så personfølsomme spørgsmål:

- Det er fuldstændig forkert at stille så intimiderende, krænkende og personlige spørgsmål til 13-årige børn. De har ingen forudsætninger for at forholde sig til et spørgeskema, som i den grad lægger vægt på at udlevere deres inderste sjæl. De er overladt til 28 siders spørgsmål, hvor de stifter bekendtskab med ord, vendinger og terminologier, som for de flestes vedkommende er totalt fremmed, forklarer Ingrid Leth, der er lektor Emeritus i børneklinisk psykologi på Københavns Universitet.

- Det er voldsomt grænseoverskridende at bede 7. klasseselever om at svare på. Jeg vil meget nødig at mine børn i den alder skulle svare på den slags spørgsmål i en skole. Det er svært for mig at se, hvordan det enkelte barn skal blive hjulpet af det her. Tværtimod så tror jeg der er nogle børn, der får det dårligere, siger Ole Henrik Hansen, lektor på Aarhus Universitet.

Samme svar lyder fra Thomas Ploug, der påpeger, at det er uetisk at sætte børn i 7. klasse i så udsat en position:

- Man stiller de her børn i 7. klasse nogle dybt personlige spørgsmål om vold i hjemmet og seksuelle overgreb. Man sætter dem i en meget udsat position. De åbner op for noget som er meget personligt uden at der er et psykologisk beredskab omkring dem, siger han.

Forældre burde give aktivt samtykke

På spørgeskemaet skulle børnene i 7. klasse udfylde forskellige oplysninger og lave en kode. Koden består af de to første bogstaver i elevens biologiske mors fornavn, og de to første bogstaver i elevens biologiske fars fornavn, samt de to første bogstaver i den måned eleven er født.

- Børnene bliver bedt om at angive, hvilken skole de går på, hvor gamle de er, hvilket køn de har og en række andre oplysninger. Og så bliver de også bedt om at lave en kode. Til sammen gør det, at børnene på ingen måde er anonyme. De er meget let identificerbare, siger Thomas Ploug.

Han forklarer, at det er afgørende i forhold til datasikkerhedsloven, at børnene er anonyme, da det har betydning for det samtykke, man bør indhente fra forældrene.

- I forhold til loven er det helt afgørende, om de her børn er anonyme eller ej. Børnene er de facto ikke anonyme i det her studie. Man skulle her have været ude og aktivt informere forældrene og bedt dem aktivt tage stilling til: ”Ønsker vi at vores børn skal deltage i denne her undersøgelse med de mulige negative effekter, det også kan have?” Så det er en meget ringe beskyttelse af børnene, og det er en meget ringe beskyttelse af forældrene i forhold til at varetage barnets tarv, siger Thomas Ploug.

Ekspert: Undersøgelsen bør skrottes

Flere af de eksperter Detektor har talt med problematiserer også, at den slags besvarelser fra børn sker i et klasselokale.

Ifølge Ingrid Leth efterlader spørgeskemaet hende med en fornemmelse af, at det ikke er gyldige resultater, der kommer ud af sådan en undersøgelse:

- Det er meget vigtigt, fordi vi er jo en nation, der bygger på at vi skal have fakta og orden i sagerne, dvs, når der skal laves forskning så skal det være ordentlig forskning, som vi kan bruge til noget, og den her undersøgelse er jo altså med til at undergrave tilliden til, om man vil være med, om skolerne overhovedet fremtidigt tør, at lukke forskere ind i klasserne.

Den viden, man så har indsamlet med den her spørgeskemaundersøgelse og den her metode, hvad kan man bruge den til?

- Ingenting. Undersøgelsen bør skrottes, siger Ingrid Leth.

Forskere bag undersøgelsen: Ikke anonyme i juridisk forstand

Dette er er nu tredje gang i år, at Detektor har faktatjekket forskning fra Syddansk Universitet, hvor professor Ask Elklit har været ansvarlig.

Hverken i de tidligere udsendelser eller nu vil professoren stille op til et interview. I stedet skriver han i en mail på vegne af forskerne bag 7. klassestudiet, at de er uenige i eksperternes kritik om vildledning. Til gengæld anerkender de, at de omtrent 3.000 børn, som var blevet lovet fuld anonymitet - ikke var anonyme:

- Da vi lavede undersøgelsen, var der ikke opmærksomhed på forskellen mellem pseudonyme (som vores data er) og anonyme data. Vi er enige i at betegnelsen anonym ikke er korrekt i juridisk forstand, skriver Ask Elklit.

Til eksperternes kritik af at undersøgelsen er uetisk, at spørgsmålene er dybt krænkende for børnene, og at de er stillet i en upassende situation, kan Ask Elklits svar sammenfattes under følgende:

- Det er selvfølgelig vigtigt at overveje, hvorvidt spørgsmål omkring vold og overgreb kan have en potentielt skadelig effekt, når man undersøger børn og unge. Således har vi også undersøgt denne problemstilling grundigt inden undersøgelsens opstart.

Forskerne understreger samtidig, at undersøgelsen skal være med til at forebygge vold, og det derfor er vigtigt, at man ikke venter med at spørge, til de bliver ældre, og de skriver også, at der blev foretaget en pilotundersøgelse i tre klasser inden den endelige undersøgelse.

Samtidig henvises der til et amerikansk studie fra 2016, som ifølge Ask Elklit peger på, ”at negative psykologiske konsekvenser i forbindelse med børn/unges deltagelse i sådanne undersøgelser er sjældent forekommende.”

Dekan indbringer sag for udvalg

Detektor har også forsøgt at få et interview med Dekan for Syddansk Universitet Ole Skøtt til at stille op til interview. Dekanen afviser at stille op til interview, men skriver følgende i en mail:

- På SDU har god videnskabelig praksis høj prioritet. For at sikre, at vi også her har den høje kvalitet, vil vi indbringe sagen for SDU’s praksisudvalg, der som en af sine opgaver har at afgive indstilling om konkrete sager, der vedrører mulige brud på god videnskabelig praksis. Når praksisudvalgets indstilling foreligger, vil SDU tage stilling til det videre forløb.

Hvis dit barn har deltaget i undersøgelsen ”kærestevold” fra Syddansk Universitet tilbage i 2014, så hører vi meget gerne fra dig på mail: detektor@dr.dk

Du kan se mere i aften klokken 21 på DR2.

Artiklen er opdateret med en forklaring af, hvorfor Datatilsynets afgørelse i den specifikke sag, ikke ændrer eksperternes kritik.