Forskere: Du kan ende med regningen, hvis Wolt-bude ikke selv sparer op til pension og sygdom

Mængden af platformsarbejde ventes at stige, men regningen risikerer at havne hos skatteyderne.

Platformstjenester som Wolt kan i sidste ende udløse en regning til skatteyderne, advarer forskere. (Foto: Christian Lindgren)

I 2017 havde 42.300 danskere tjent penge via en såkaldt arbejdsplatform som Uber eller Upwork. Siden er antallet af platforme vokset.

Blandt andet er madudbringningsfirmaet Wolt kommet til med mere end 1.000 løst tilknyttede bude. Det er primært unge mennesker, der arbejder for platformene, og forskerne forventer, at medarbejderskaren vil vokse.

- Forventningen er, at der vil komme flere til, og vi kan allerede se i statistikken, at antallet af selvstændigt erhvervsdrivende er vokset. Der vil også komme flere til i takt med, at kendskabet til den arbejdsform vil stige, siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

Wolt kører mad ud

I gaderne af flere af de største, danske byer kan man møde bude fra udbringningsfirmaet Wolt, der bringer mad ud til sultne kunder.

Budene er bindeled mellem restauranter og kunder og bringer mad ud i både Aarhus, Odense, København og Lyngby-Gentofte.

Hos Wolt kalder man cykelbudene for kurer-partnere, og de arbejder i gennemsnit 15 timer om ugen. Hver enkelt bud bliver af Wolt anset som selvstændig erhvervsdrivende, og de har derfor hverken overenskomst eller forsikring gennem Wolt.

Metoden giver fleksibilitet for alle, men...

Det er en metode, der giver fleksibilitet for alle, forklarer en arbejdsmarkedsforsker.

- Den enkelte platformsmedarbejder har mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsdag under hensyn til familieliv og sygdom, og virksomheden har også fleksibilitet, siger Trine Pernille Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Indtil videre er der primært tale om unge mennesker, der supplerer indtægten med at arbejde for platformene. Men forskerne advarer mod, at arbejdsplatformene på sigt kan være en trussel mod velfærdsstaten.

Der er ikke tale om ansættelseskontrakter men i stedet ‘samarbejdskontrakter’, forklarer arbejdsmarkedsforskeren, og derfor skal det enkelte bud selv sørge for at sætte penge til side til arbejdsmarkedspensionen, løn under sygdom eller dagpenge.

- Gør man ikke det, kan det få vidtrækkende konsekvenser. Ikke bare for den enkelte, men for samfundet generelt, for så bliver det velfærdsstaten, der må træde til og betale, hvis det går galt, siger Trine Pernille Larsen.

Bent Greve forklarer, at platformsarbejderne ikke har de traditionelle rettigheder, som arbejdstagere i Danmark har.

Det vil blandt andet sige indbetalinger til pensionen via lønnen, løn under sygdom, forsikringer eller efteruddannelse.

- Det kan betyde afledte problemer for samfundets økonomi, hvis folk bliver syge og ikke kan arbejde, eller velfærdsstaten på anden måde må træde til, siger Bent Greve.

Det er desuden en udfordring, der er blevet diskuteret meget, at platformene ikke har pligt til at indberette til skat, påpeger både Trine Pernille Larsen og Bent Greve.

Derfor risikerer man, at platformene medvirker til at øge andelen af ikke-skattebetalt - det vil sige sort - arbejde.

Facebook
Twitter