Forskere har knækket koden: Sådan kommer kontanthjælpsmodtagere i job

Hvis kontanthjælpsmodtagere udvikler sig på 11 specifikke områder, kommer de nemmere i arbejde, viser ny dansk forskning.

Steen Frederik Nielsen har været på kontanthjælp hele sit liv, men har efter at have udfyldt de nye spørgeskemaer fået job.

Nu bliver det nemmere at få de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Sådan lyder det fra forskerne bag det hidtil største forskningsprojekt på området.

Kontanthjælpsmodtagerne skal ganske enkelt udfylde et spørgeskema hver tredje måned, hvor de vurderer deres egne evner inden for 11 specifikke områder.

Det er blandt andet, hvor meget de selv tror på, at de kan komme i arbejde, hvor gode de er til at stå op om morgenen, og hvor gode de er til at tale med andre mennesker.

Målet er, at borgerne fra gang til gang rykker sig på de områder, hvor han eller hun har problemer, lyder det fra forskerne.

- Før havde vi en masse hypoteser om, hvad det var for faktorer, der betød noget for, at borgeren fandt beskæftigelse. Nu har man faktisk identificeret de allervigtigste af dem, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm.

Det er ham, der har analyseret de målinger, som er lavet på 2.400 kontanthjælpsmodtagere i de 10 kommuner, der har deltaget i projektet.

Af de oprindelige deltagere er 20 procent ikke længere på kontanthjælp.

- De borgere, der har skabt fremskridt på bestemte faktorer i spørgeskemaet, har større chance for at finde beskæftigelse, end de borgere der ikke har skabt fremskridt, forklarer han, at analyserne viser.

Det er de såkaldte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i projektet. Det er de kontanthjælpsmodtagere, som typisk også har andre problemer end ledighed som for eksempel fysisk eller psykisk sygdom eller misbrug.

- Jeg har været lidt genert

En af de kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i projektet, er 37-årige Steen Frederik Nielsen fra Sønderborg.

Han har gennem hele sit liv modtaget kontanthjælp og har derfor igennem en periode udfyldt spørgeskemaet hver tredje måned på jobcentret i Sønderborg Kommune.

- Jeg har kunnet se min egen udvikling, siger han.

Og efter han begyndte at udfylde skemaet og arbejde med sig selv, har han fået job.

- Jeg kunne se med det samme, at det ikke var så godt, siger han om første gang, da han udfyldte skemaet.

Steen Frederik Nielsen havde blandt andet svært ved at komme ud af sengen om morgenen og holde humøret højt, fortæller han.

- Jeg havde også svært ved at møde nye mennesker. Sådan lidt genert, siger han.

- Men jeg kan også se, at der er sket noget, siden jeg udfyldte skemaet.

Han arbejder nu på deltid som rengøringsassistent, og jobbet har rykket ham yderligere, fortæller han. Især fordi han har fået kolleger.

- Nu er jeg altid smilende og glad. Der er nogen at smile til - og ikke kun sig selv i spejlet.

Sagsbehandler: Det giver struktur

Spørgeskemaet udfyldes som udgangspunkt i forbindelse med samtalen på jobcentret. Og her er sagsbehandlerne også glade for det nye redskab, fortæller Bente Lindtner Heikamp, der er sagsbehandler i Sønderborg Kommune.

- Det har været med til at give en struktur i vores samtaler med borgerne, siger hun.

Via skemaet er det nemlig muligt at aflæse, hvor kontanthjælpsmodtagerens væsentligste ressourcer og barrierer ligger.

Det betyder, at sagsbehandleren kan sætte målrettet ind på faktorerne – som alle er valgt ud fra kendt forskning om, hvad der kan hjælpe dem i job.

- Skemaet kan også være med til at motivere borgerne, fordi der er en rød tråd i samtalerne på jobcentret. Det bliver mere konkret for dem, hvad de skal arbejde med, siger Bente Lindtner Heikamp.

I Sønderborg Kommune har borgerskemaet været en så stor succes, at sagsbehandlerne bliver ved med at bruge det her efter forsøgsperioden.

- Det har været med til at rykke vores borgere og til, at vores arbejde er blevet mere målrettet, siger Bente Lindtner Heikamp.

Håber at flere kommuner tager skemaet i brug

På Aarhus Universitet vil man opfordre til, at redskabet fremover bliver brugt i alle landets kommuner.

- Jeg mener, at den her viden kan bruges til at hjælpe borgerne langt bedre, end vi kan i dag. Beskæftigelsespolitikken for udsatte borgere er ikke særlig effektiv, fordi vi netop ikke har haft et redskab at styre efter, forklarer Michael Rosholm.

- Hvis det lykkes at skabe fremskidt på de områder, hvor borgeren har nogle begrænsninger, så er vejen til arbejde kortere, siger han.

Der er omkring 60.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark.

Om projektet

  • Projektet "Beskæftigelses Indikator Projektet" (BIP) er det største, der er lavet på området – både nationalt og internationalt.

  • Det har varet i fire år, 10 kommuner har deltaget, og der er lavet analyser på 2400 kontanthjælpsmodtagere.

  • Hver tredje måned har borgeren udfyldt et spørgeskema med spørgsmål inden for følgende 11 indikatorer:

Facebook
Twitter