De nationale test i folkeskolen fungerer ikke, som de skal, mener to forskere.

Testen skal hjælpe lærerne med at finde ud af, om eleverne i folkeskolen kan det, de skal. Men testen som et værktøj til netop dét, fungerer ikke efter hensigten - hverken for lærere eller elever.

Sådan lyder kritikken nu fra to eksperter i et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA).

En af kritikerne er professor emeritus Svend Kreiner, der har arbejdet med pædagogisk testning i 49 år. Han var også med i startfasen, dengang den nationale test skulle indføres.

- Vi må bare erkende, at som det ser ud i øjeblikket, så er de nationale test ikke blevet det nyttige redskab for lærerne, som det oprindelig var tanken, siger han til DR Nyheder.

- Lærerne laver testene for at finde ud af, hvad eleverne ikke kan finde ud af. Men hvis de bruger tiden i undervisningen på at lære eleverne at løse opgaverne i testen, så finder lærerne ikke ud af, hvad eleverne ikke kan, siger Svend Kreiner.

- Det er blevet vigtigt for lærerne, at eleverne er blevet gode til at løse de opgaver, der er i de nationale tests. Så i undervisningen bruger de tid på at klæde eleverne på til at blive testet. Det gør de i stedet for – eksempelvis – at lære eleverne at læse og regne godt.

Lærer skal selv bestemme

Formålet med brevet er at skubbe på, for at de nationale tests af eleverne igen skal være nyttige for lærerne som tiltænkt.

I brevet anbefaler de to forskere, at 'læreren skal selv bestemme, hvornår der skal testes. Hvis læreren mener, at det er bedre at teste eleverne i oktober og november end sent i skoleåret, fordi tidlig viden giver bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen i forhold til de problemer, som testresultaterne måtte afsløre, skal læreren naturligvis have ret til at træffe den beslutning.’

En anden anbefaling er, at hvis læreren oplever, at testene ikke bidrager med noget, som han eller hun kan bruge i undervisningen - det kan for eksempel være, hvis læreren ikke selv forstår testresultaterne - skal vedkommende ’have mulighed for at fravælge testen og bruge undervisningstiden på noget mere nyttigt’.

Svend Kreiner har skrevet det åbne brev sammen med professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Og det er ikke tilfældigt, at de gør det netop nu.

- Vi ved, at det er et meget lille antal af lærerne, der forstår, hvad nationale test fortæller. Kun syv procent af lærerne kan svare rigtigt på spørgsmål om, hvad testene fortæller. Det er chokerende lavt tal og et stort problem, fordi hvis lærerne ikke forstår testene, hvordan kan de så drage nytte af dem i undervisningen?, siger Svend Kreiner og henviser til en tidligere undersøgelse.

Politisk kursskifte

I november skiftede Socialdemokratiet nemlig kurs og bekendtgjorde, at de ikke længere mener, at eleverne i 2. og 3. klasse skal tage de nationale test.

- Jeg synes, det er for tidligt med nationale test, når børnene kun er 8-9 år. Jeg er ikke sikker på, at de er klar til at gå igennem den proces, som en national test er, sagde partiets formand Mette Frederiksen.

Og lige præcis den åbning udnytter forskerne nu.

- Vi synes, der skal gøres nu, hvor politikerne ytrer interesse for at forbedre tingene, siger Svend Kreiner.

- Vi håber at ministeren vil se på det igen, tænke over det og beslutte sig for at gøre det bedre.

Han understreger, at han stadig gerne vil have nationale test – de skal bare fungere anderledes end nu.

Undervisningsminister Merete Riisager medgiver, at testen kan ændres:

- De nationale test er kommet for at blive, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre fremadrettet.

Hun mener dog, at testen er nyttig.

- Dengang testen blev indført, var der meget fokus på, at testen skulle være et redskab, læreren kunne bruge i undervisningen. I forhold til det formål er vi ikke i mål. Men i forhold til testens andet mål, som er at undersøge, hvordan en skole klarer sig i forhold til elevgrundlaget, så er de nationale test et godt værktøj. Den er en af de eneste muligheder, vi har, for at rejse det røde flag, hvis en skole klarer sig for dårligt over tid, og bunden går ud af fagligheden.

Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard refererer i deres åbne brev til en endnu ikke publiceret undersøgelse, der viser, at 17 procent af eleverne ligefrem synes, at »det er ubehageligt at besvare de nationale test«.

Det var Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der sammen med den daværende Venstre-ledede regering i 2006 besluttede, at man skulle evaluere landets folkeskoleelever via standardiserede, nationale test.