Forskere om hidsig debat: Solomødre rammer et ømt punkt

Når kvinder vælger at få børn alene, rammer det direkte ned i en følelsesladet kønsdebat. Og nogle mænd vil ikke høre på mere

478 enlige kvinder fik sidste år barn efter fertilitetsbehandling. Det har ført til ophedet debat på DR.dk. (Foto: Iris © Scanpix)

Der er få ting, der kan få bølgerne til at gå højt, som når danskerne diskuterer mænd, kvinder, køn og ligestilling.

Debatten tog også fart, da dr.dk spurgte danskerne, hvad de synes om, at kvinder på under 46 år kan få tilskud til fertilitetsbehandling af staten.

Flere af læserne giver udtryk for, at krævementaliteten har taget overhånd, når kvinder uden en partner vælger at få børn. Og ord som "egomor" og "bekvemmelighedsbørn" optræder i debatsporet.

Mænd der ikke gider høre på kvinder

Når det især er de negative røster, der præger debatten på dr.dk om de såkaldte solomødre, så kan det ifølge lektor og kønsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet skyldes, at det er en særlig gruppe af mænd, der deltager i ligestillings- og kønsdebatter, mens størstedelen forbliver tavse.

- Hvis nu vi tegner et bredt kort, så er 90 procent af mænd måske tavse, når der debatteres ligestilling, siger han.

De sidste ti procent fordeler sig ifølge kønsforskeren mellem en mindre andel af mænd, der støtter feminismen, og en gruppe af mænd, der er direkte antifeministiske i deres holdninger.

- Så dem, man ofte hører, er dem, der ikke gider høre mere på kvinderne. Samtidig har vi også mange antifeministiske kvinderøster, der også høres meget tydeligt herhjemme, siger han.

Ifølge Kenneth Reinicke findes de ikke mindst i den borgerlige del af Danmark og tilhører typisk den blå fløj rent politisk.

478 børn født af enlige mødre

Nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at hvert tiende barn fra kunstig befrugtning i dag bliver født af en kvinde uden partner. Sidste år blev der født 478 børn af enlige kvinder gennem kunstig befrugtning.

En del af dr.dk's læsere argumenterer i den sammenhæng for, at det ikke er en menneskerettighed at få børn, og at kvinderne derfor selv må til lommerne, hvis de vil have et barn alene.

Lektor og kønsforsker Karen Valeur Sjørup fra Roskilde Universitet vurderer også, at der kan ligge en særlig livsindstilling til grund for, at nogle danskere kaster sig ud i et helhjertet forsvar for den klassiske kernefamilie bestående af to forældre med barn eller børn.

- Det ligger meget i de mere borgerlige lag i Danmark, hvor man værner om familieværdierne og kernefamilien, siger hun.

Karen Valeur Sjørup påpeger samtidig, at der i dag bliver født for få børn i Danmark, og at de selvvalgte, enlige mødre derfor løfter en vigtig opgave.

- Det er et absurd synspunkt, at der er tale om en krævementalitet. Først og fremmest er det kvinderne selv, der står med en stor forpligtelse. De ved godt, de ikke bare køber en ny kjole. De påtager sig en forpligtelse for livet, siger hun.

En debat uden solide argumenter

Begge kønsforskere gør dog opmærksom på, at det fortsat er en meget lille andel af de børn, der fødes i Danmark, der kommer til verden efter kunstig befrugtning af en enlig kvinde.

Kenneth Reinicke vurderer, at kønsdebatten i Danmark til tider kan blive så følelsesladet og polariseret, at den bliver decideret argumentresistent.

- I modsætning til de andre nordiske lande er kønsdebatten herhjemme meget antifeministisk. Der hersker en meget overordnet attitude, der består i, at vi har opnået det, der skal opnås, og debatten bygger ofte på idealisme frem for solide argumenter, siger han.

Facebook
Twitter