Forskere kan i mange situationer føle sig så pressede økonomisk, at det frister dem til at snyde med resultaterne.

Det siger professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ulla Birgitte Vogel samt formanden for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), Henrik Gunst Andersen, til Kristeligt Dagblad.

Artikler giver penge

De fastslår begge, at presset opstår, fordi forskerne skal have offentliggjort så mange artikler som muligt, hvis de vil have gang i karrieren og samle penge ind til arbejdet.

Og resultaterne skal helst publiceres i fine tidsskrifter som det britiske The Lancet.

Debatten om forskernes hæderlighed er blusset op, fordi Weekendavisen fredag kunne fortælle, at en anerkendt hjerneforsker ved Københavns Universitet mistænkes for at have fusket med sine forskningsresultater.

Forskeren, Milena Penkowa, modtog sidste år Videnskabsministeriets EliteForsk-pris, men risikerer nu at blive indklaget for UVVU.

Snyd er udbredt

UVVU modtog i 2009 12 klager over videnskabelig uredelighed, og antallet bliver nogenlunde det samme i år, oplyser formanden, Henrik Gunst Andersen.

Flere internationale undersøgelser, hvor forskerne svarer anonymt, tyder dog på, at snyd er endnu mere udbredt.

Henrik Gunst Andersen tror også, at de sager, som udvalgene får kendskab til, kun udgør toppen af isbjerget.

- Nogle klager afviser vi hurtigt, men ellers går vores undersøgelser typisk på, om forskerens data er ægte eller bevidst konstruerede, fordi man med vold og magt vil bevise noget bestemt, siger han.