Forskere: Sådan bryder vi 20 års nobel-tørke

Det er 20 år siden, at en dansker sidst fik en nobelpris. Ny strategi lover dog godt for fremtiden.

Johannes V. Jensen er en af tre danskere, som har vundet Nobelprisen i litteratur. Han skrev særligt om, hvordan fremskridt og det moderne liv påvirkede mennesket og er bedst kendt for romanen 'Kongens Fald'. (Foto: ukendt © Scanpix)

13 gange har en dansker modtaget en nobelpris.

I dag er det dog 20 år siden, at en dansker stod med den prestigefyldte statuette i hånden, da fysiologen Jens Christian Skou fik tildelt Nobelprisen i kemi sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker.

Men den tørkeperiode skal være slut nu, hvis det står til regeringen, som i dag har fremsat en ny strategi - heriblandt en såkaldt nobelpagt - der skal frigive flere midler til forskningsmiljøet i Danmark.

Sådan øger vi de danske nobel-chancer

Forsker Jane Hvolbæk Nielsen giver herunder sit bud på, hvordan vi kan øge de danske chancer for nobelpris-succes.

- Ambitionerne og forskningsinvesteringerne skal gå hånd i hånd. Jo flere midler, desto større chance for succes.

- Der skal investeres risikovilligt i originale ideer. Hvis vi kun tør investere i forskning, vi allerede kender svaret på, får vi ikke nobelpriser. Nobelpriserne gives til nybrud – til resultater, som er fremkommet af at tænke ud-af-boksen.

- Forskningen skal have frie rammer. Forskeren skal både kunne forfølge en ide i mange år eller skifte retning, hvis en bedre ide opstår.

- Der skal investeres i både etablerede topforskere og i vækstlaget. Vi skal huske at udvikle de yngre forskere, så de kan konkurrere om nobelpriserne om 10, 20 og 30 år

- Flere forskere skal have erfaringer fra at arbejde i udlandet og opbygge netværk med de absolut bedste på verdensplan.

Jane Hvolbæk Nielsen, der er institutdirektør på DTU Fysik (Danmarks Tekniske Universitet) og en del af Danmarks Frie Forskningsfond, har læst regeringens plan til at fremme dansk forskning.

Hun er overordnet set meget positiv over, at regeringen har sat et ambitiøst mål om, at Danmark skal være en del af den absolutte forskerelite i verden.

- Vi skal dog ikke have den forventning, at nu øger vi midlerne med få procent, og så vælter det ud med nobelpriser. Det er ikke helt så enkelt at bestille, men det er klart, at desto mere man investerer, desto større er chancen. Det er et fint skridt på vejen.

Regeringen vil etablere nobelpriscentre

I Politiken i dag fortæller uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at man vil etablere 'få særlige nobelpris-centre', der skal skabe forskning i international særklasse.

Netop et skarpt fokus på, at Danmark skal kunne konkurrere om en af de prestigefyldte nobelpriser, er meget vigtigt for ministeren.

- Det er vigtigt at have bestræbelsen på excellence. Vi skal etablere så stærke videnskabelige miljøer, at de kan være med i konkurrencen om nobelpriserne. Man kan aldrig udstikke en garanti, for der er virkelig, virkelig mange om buddet. Men det handler om miljøerne, siger Søren Pind til Politiken.

Den målsætning bakker institutdirektør ved DTU Fysik, Jane Hvolbæk Nielsen, klart op om. Hun fortæller, at der i forvejen er et meget stærkt forskermiljø i Danmark med forskning, som skaber stor opmærksomhed ude i verdenen. Det er dog positivt, at regeringen har et mål om at gå efter nobelpris-guldet.

Uddeles seks nobelpriser om året

Nobelprisen i fysik.

Nobelprisen i kemi.

Nobelprisen i fysiologi eller medicin.

Nobelprisen i litteratur.

Nobels fredspris.

Nobelprisen i økonomi.

- Det giver en stærk signalværdi om, at vi ikke bare finansierer forskning for at få middelmådige resultater. Ved at nævne nobelprisen så udtalt, siger regeringen, at vi sigter højt og har store ambitioner. Det er meget positivt, at de taler niveauet op, men også er villige til at afsatte midler til et endnu stærkere forskningsmiljø, siger hun.

Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at Danmark vinder nobelpriser. Som du selv siger, får dansk forskning allerede positiv opmærksomhed ude i verden?

Vi skal kke have den forventning, at nu øger vi midlerne med få procent, og så vælter det ud med nobelpriser

Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik

- Mange bruger den fodboldanalogi om, at det er vigtigt, at vi vinder EM eller VM en gang i mellem. Vi spiller jo rigtig fin fodbold ude i klubberne og har sågar også nogle, der spiller på de største hold. Der vil man selvfølgelig sige, at vi ikke skal vinde hvert år. Men hvis der er gået 10, 20 eller 30 år, så synes vi klart, at nu må vi tage os sammen.

- Netop den stræben, at man vil konkurrere med de bedste og har de store mål og ambitioner, gør, at vi bliver bedre. Derfor er det sundt og godt, at vi har den ambition, at vi skal konkurrere om nobelpriser. Og selvfølgelig er det vigtigt, at vi en gang i mellem vinder en nobelpris, siger Jane Hvolbæk Nielsen.

Fysiologen Jens Christian Skou er den seneste dansker, som har vundet en nobelpris. Han fik nobelprisen i kemi i 1997. (Foto: Peter Elmholt © Scanpix)

Prisvinder: Der mangler finansiering

En af de danske forskere, som allerede har fået anerkendelse for sin forskning er Simon Glerup, der er lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han har nemlig vundet Jens Christian Skou-prisen, der er opkaldt efter den seneste danske nobelpris-vinder. Det er en pris, som gives til en særligt lovende og talentfuld ung forsker på Aarhus Universitet.

Simon Glerup mener, at der er et helt klart potentiale i det danske forskermiljø til, at Danmark i fremtiden kan få flere nobelpriser tildelt.

- Mulighederne er gode. Vi hviler på en stærk videnskabelig tradition, der blandt andet blev bygget op af Jens Christian Skou. Så vi har ok muligheder og finansiering. Men mulighederne kunne godt være endnu bedre, hvis vi satte os ned og tænkte over, hvordan vi vil organisere det her miljø og være strategiske omkring det, siger han og fortsætter:

- For vi kan ikke være de bedste til alt, og så mangler vi i høj grad mere finansiering. Især til yngre gruppeledere, så vi kan få en stærk talentmasse.

Jane Hvolbæk Nielsen fra DTU medgiver, at der lige nu småt med midler i de danske forskningsmiljøer.

I sit arbejde i Danmarks Frie Forskningsfond har hun hvert år mulighed for at være med til at bevillige én milliard kroner til forskningsprojekter. Og her har hun erfaret, at der mange gode idéer, som må lægges i graven.

- Man ser flere steder, at det er under én ud af ti forskere, som får bevilliget midler til deres forskningsprojekt. Og det er selvfølgelig ikke fordi, at alle idéer er gode, men vores erfaring er, at mindst 20 procent af alle ansøgninger er gode. Det vil sige, at der bliver spildt nogle ressourcer. Derfor er det også meget positivt, at man siger, at man vil øge midlerne til forskning de næste par år, siger hun.

De 13 danske nobelprisvindere

  • 1903: Niels Ryberg Finsen fik prisen i fysiologi og medicin for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling.
  • 1908: Fredrik Bajer fik Nobels Fredspris sammen med svenske Klas Pontus Arnoldson for deres arbejde for fred - blandt andet i forbindelse med Det Internationale Fredskontor.
  • 1917: Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup fik Nobels Litteraturpris.
  • 1920: August Krogh fik prisen i fysiologi og medicin for undersøgelserne af de små blodkars, kapillærernes, fysiologi.
  • 1922: Niels Bohr fik Nobelprisen i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater.
  • 1926: Johannes Fibiger fik prisen i fysiologi og medicin for kræftstudier af rotter.
  • 1943: Henrik Dam fik prisen i fysiologi og medicin sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy for opdagelsen af K-vitaminet.
  • 1944: Johannes V. Jensen fik i 1944 Nobelprisen i litteratur.
  • 1975: Aage Bohr og amerikaneren Ben Roy Mottelson fik prisen i fysik for deres atomforskning.
  • 1984: Niels K. Jerne fik sammen med den argentinske Cesar Millstein og den tyske J. S. Köhler Nobelprisen for fysiologi og medicin for deres arbejde med immunsystemet.
  • 1997: Jens Christian Skou fik sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen i celler.