Forskere: Sprogprøver i 0. klasse kan få børn til at miste gejsten

Prøver med indbygget dumperisiko viser, at danskkundskaber tages seriøst, siger minister.

Prøverne indføres på alle skoler med stor andel elever fra særligt udsatte boligområder og er i år afprøvet på blandt andet Tingbjerg Skole. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Efter sommerferien skal børnehaveklasseelever gennem massiv sprogundervisning og prøver med indbygget dumperisiko.

Tiltaget er politisk omstridt og træder kun i kraft på skoler, hvor en stor andel af eleverne bor i særligt udsatte boligområder.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) er målet at give børnene en god start på skolelivet.

Men sprogprøverne kan få stik modsat effekt, vurderer to forskere.

- Når man skal lære et nyt sprog, er det vigtigste, at man tør kaste sig ud i det og eksperimentere med det, siger lektor Helle Pia Laursen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

- Hvis børn får et indtryk af, at sprog er noget, de bliver dømt på – og noget, de måske bliver dømt ude af et fællesskab på – vil de typisk holde sig tilbage, og så kan det være ganske kontraproduktivt.

Folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen er enig i, at prøverne kan lægge et voldsomt pres på børnene.

- De, som dumper, vil ydermere føle, at de lider nogle nederlag, som måske ikke motiverer dem, siger han.

25 prøver på et år

Sprogprøverne består af 24 obligatoriske og en enkelt frivillig prøve, som eleverne skal igennem i løbet af 0. klasse.

Prøverne er bygget op som sproglege, hvor børnene blandt andet bliver vurderet på deres evne til at opbygge sætninger og fortælle sammenhængende historier.

Undervejs i en række opfølgninger bliver børnene bedømt som enten sprogparate, mindre sprogparate eller ikke sprogparate. Derefter følger en målrettet proces for at løfte niveauet for de sprogligt svage børn.

Det er undervisningsminister Merete Riisager (LA), der står bag tiltaget, som hun ser som en klar hjælp for børnene.

- Nu hedder det her en sprogprøve, men i virkeligheden kunne det også hedde en sprogproces. For det er et læringsforløb, hvor man systematisk arbejder med sproget i børnehaveklassen og inddrager forældrene for at få eleverne op på et alderssvarende niveau, siger ministeren.

De to forskere understreger, at det er vigtigt for børnenes skolegang, at de kan dansk, og de ser gode i takter i det systematiske fokus på sproglig udvikling, som følger med prøverne.

Men metoden er ikke nødvendigvis den rigtige, vurderer Helle Pia Laursen:

- For mig virker det, som om man er ved at opbygge et parallelsystem, til det man har i forvejen. For der er allerede taget højde for, at der er børn, som ikke har de sproglige forudsætninger for at følge med i klassen. De skal ifølge bekendtgørelsen tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog i op til to år.

Andreas Rasch-Christensen supplerer, at børnehaveklasseelever risikerer at få et ekstra år i 0. klasse som følge af prøverne, uden at der er taget højde for deres øvrige kompetencer.

Undervisningsminister Merete Riisager understreger, at læring og pædagogiske prøver i kombination med risikoen for at gå om er et udtryk for, at børnenes sprogkundskaber fremadrettet skal tages langt mere alvorligt.

- For der er alt for mange elever, som har gået hele vejen op gennem grundskolen uden at have deres basale sprogfærdigheder på plads, siger hun.

I aften kan du her på dr.dk blive klogere på, hvorfor politikerne er uenige om sprogprøver i dansk i 0. klasse, hvor du kan følge debatten mellem Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

Facebook
Twitter