Ondt i ryggen - især lændesmerter - er tæt på at være en folkesygdom. 880.000 danskere lever med ondt i ryggen, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Men vi behandler det helt forkert og risikerer at sygeliggøre mennesker, der i realiteten kunne blive raske eller lære at leve et godt liv med deres kroniske smerter.

Det siger Jan Hartvigsen, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

- Vi bruger alt for meget medicin i behandlingen af rygsmerter, og den milde smertestillende, som er det hyppigst brugte, hjælper sandsynligvis ikke patienterne særligt meget. Og den stærke smertestillende medicin kan være direkte skadelig, siger han.

Sammen med 28 forskerkolleger fra 12 lande offentliggør han i dag den første af tre artikler i lægetidsskriftet The Lancet, der har set på, hvordan rygproblemer behandles i dag. Og konklusionen er, at vi gør det forkert.

Ryggen er stærk

I stedet for operationer og medicin skal det i stedet handle om træning og måske behandling hos en kiropraktor eller fysioterapeut, siger Jan Hartvigsen.

- Vi har brugt mange år på at fortælle vores rygpatienter, at de skal passe på deres ryg, at den er svag, men ryggen er stærk og kan holde til meget mere, end vi tror. Og hvis den ikke er så stærk, så kan man gøre den stærk. Løsningen er ikke medicin i mange år.

Han opfordrer til, at sundhedsvæsnet gentænker hele den måde, vi behandler ondt i ryggen på.

- Jeg tror, man skal gøre det let at vælge de rigtige løsninger. I dag har vi indrettet sundhedssystemet sådan, at det er let at få medicin eller få en operation, og det koster ingenting eller meget lidt for patienten, hvorimod de ting, som vi ved virker, er gemt bag en betaling, og det er vanskeligt for patienten at komme til.

Og det rammer især dem, der er hårdest ramt af rygsmerter - nemlig de lavtlønnede, tilføjer han.

Han foreslår helt konkret, at vi skærer ned på antallet af scanninger og bruger pengene på at undervise patienterne i at leve et godt liv med deres smerter.

- Man laver for eksempel alt for mange scanninger af folks rygge – vi laver i dag flere end 80.000 om året alene af lænderyggen. Langt de fleste viser ingenting, og det er penge ud af vinduet. Det koster ca. 3000 kroner, og så kan du selv gange op.

Patientundervisning virker

Og netop patientundervisning, der går ud på, at man som rygpatient lærer sine smerter at kende og kommer i gang med at bevæge sig igen, er målet for et hold rygpatienter i sundhedshuset på Nørrebro i København.

En af dem er Stina Resting, der er 32 år gammel, og som fik rygproblemer efter et forkert løft under en flytning.

- Jeg har fået bedre teknikker til, hvilke løft jeg kan lave, og hvordan jeg laver dem ordentligt, forklarer hun.

Så hun kan blive ved med at bevæge sig og kender i dag sin ryg, og hvad den kan og ikke kan.

Og det er præcis meningen, forklarer fysioterapeut Sarah Hartlev Jørgensen, der leder holdet.

- De er ikke nødvendigvis smertefri, når de stopper, men de får nogle ideer og redskaber til at komme videre. At de godt kan bevæge sig selvom de har smerter.

Og det gør, at man for eksempel bedre kan klare sin hverdag eller komme tilbage på job, tilføjer hun.

Vil gerne den vej

Hos Danske Regioner er man meget lydhør overfor forskernes pointer, fortæller formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman (S).

- Det er den vej her, vi helst vil. Vi vil helst lave det mindst indgribende overfor den enkelte patient. Kan man ved hjælp af træning og øvelser, som man selv kan lave, mindske sine smerter og undgå en operation, så er det alt andet lige det bedste – både for patienten og for samfundet.

Hun tror, at scanninger og operationer er blevet en slags rygmarvs-reaktion hos lægerne, og her bør man kigge sig bredere omkring, siger hun.

- Vi har nok tænkt det som et quick-fix og den hurtige løsning. Men man bliver jo desværre ikke nødvendigvis smertefri med en operation. Så det har nok været en rygmarvs-tendens også hos de praktiserende læger, at vi henviser til en scanning og operation i stedet for lige at spørge en fysioterapeut eller en kiropraktor først.