Forskere: Vi bør masseteste alle danskere inden jul

Massetest med hurtige antigen-test inden jul kan halvere antallet af smittede, vurderer ekspert.

Professor fra Aarhus tror dog, at massetestning vil være spild af penge. (Foto: Antonio Bronic © Scanpix)

Hurtige massetest kan være den julegave, du ikke vidste, du gik og ønskede dig. I hvert fald ifølge to danske forskere.

Massetester vi hver eneste dansker, kan vi høvle toppen af smitten, som lige nu kun ser ud til at gå opad. Det mener Viggo Andreasen fra RUC, som er ekspert i modellering af epidemiers udbredelse.

- Lige nu er den største risiko, at vi ikke ved, hvad der sker i julemåneden. Hvis vi massetester befolkningen, kan vi i runde tal halvere antallet af smittede, og det giver os meget længere bremselængde, hvis epidemien stikker af.

Det siger han til Politiken og bekræfter over for DR Nyheder.

- Formålet med testen vil være at nedbringe antallet af smittede, så vi ikke får en voldsom opblomstring i løbet af julen - og der giver det god mening at starte med de steder, hvor der er størst chance for at finde smitte.

Viggo Andreasen vurderer, at en enkelt massetestning af alle danskere vil have samme effekt, som hvis Danmark lukkede helt ned i en uge.

Kim Sneppen, der er professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, er enig i, at en omgang massetest vil kunne bremse smitten. Han vurderer, at én runde af massetest med lidt held vil skrabe 30 procent af smittetallene, siger han til DR Nyheder.

Han mener, at massetest er et bedre alternativ end flere restriktioner i kampen mod smitten.

- Vi kan godt skrue noget op, men jeg tror, folk bliver trætte, hvis vi skruer meget mere op. Jeg tror ikke på endnu en lockdown - vi skal finde en måde og komme igennem vinteren på.

Begge forskere peger på de såkaldte antigentest, der kan give svar på cirka 15 minutter.

Test ikke præcise

Tidligere på ugen advarede myndighederne dog imod, at man bruger de hurtige test, hvis man har symptomer eller har været i nær kontakt med en smittet.

- Antigentests giver kun det korrekte svar i omkring 50 procent af tilfældene (…). Grunden til, at vi fraråder dem, er, man risikerer at være i den tro, at man ikke er smittet, og når man så går i skole, på arbejde eller i supermarkedet, så risikerer man at smitte andre. Det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet og for vores kontrol med epidemien, siger vicedirektør Helene Probst på styrelsens hjemmeside.

Samme melding kommer fra Statens Serum Institut, men afdelingschef Claus Nielsen afviser ikke, at de hurtige antigentests kan bruges til massetestning, på samme måde som lande som Slovakiet og Storbritannien har gjort det.

Han tror dog, ifølge Politiken, at de har gjort det i mangel af bedre test som PCR-testen, som er den, myndighederne bruger.

- Danmark er derimod et af de lande i verden, der har størst testkapacitet. I Nordjylland er man netop i gang med at masseteste 280.000 mennesker på relativt kort tid på grund af fundet af minkmutationer, siger han til avisen.

Hastighed vs. præcision

Men ifølge professor Kim Sneppen kan antigentest fås med op til 70 procents sikkerhed. De er mindre præcise end de danske myndigheders test, men til gengæld er de hurtigere.

Og det er at foretrække, mener Kim Sneppen.

- I øjeblikket er den store fejl i vores system, at det tager så lang tid. Hver dag koster, siger Kim Sneppen.

De fleste får svar fra testen mellem 24 og 48 timer, efter den er taget.

Desuden er myndighedernes testkapacitet langt fra gearet til at masseteste hele befolkningen, og på de dage, hvor vi tester flest, tester vi lige nu over 80.000.

- Man skal acceptere, at de er upræcise, og så lade folk gøre det selv og så acceptere, at der er ret store fejl. Det vigtige er at få svaret hurtigt, og at folk bliver testet, siger han.

Kim Sneppen foreslår, at man sender prøvesæt ud med posten, så man selv kan tage testen derhjemme.

Faktisk mener han, at Danmark bør tage skridtet videre og masseteste befolkningen to gange om ugen.

Universitet som forbillede

Det har et stort amerikansk universitet haft stor succes med.

På University of Illinois, der har cirka 50.000 studerende svarende til en mellemstor dansk provinsby, skal alle studerende tage en test to gange om ugen for at have adgang til undervisningen.

Det har vist sig så effektivt, at universitet kan opretholde næsten normal aktivitet, til trods for at corona igen har meget voldsomt fat i USA.

- Gør vi det kun én gang, vokser den tilbage igen. Vi skulle gøre det en gang om ugen - eller to gange om ugen. Så tror jeg, vi kunne stoppe epidemien, siger Kim Sneppen.

Og jo, man kan godt risikere, at de mange test kan blive en sovepude for folk, erkender han.

- Kommer man op på to test om ugen, tror jeg godt vi kan tillade os at bruge det som en sovepude. Hvis alle gør det, og testen er rimelig god, så tror jeg, vi har den i haserne, og så tror jeg, vi kan være normale igen.

'Ikke pengene værd'

Spørgsmålet er så, om det kan betale sig.

I USA kan antigen-test fås til under 10 dollars - altså under 63 kroner - påpeger Kim Sneppen.

Det er ikke prislejet herhjemme endnu, hvor en test i håndkøb koster godt 370 kroner og 299 kroner hos Falck.

Han understreger, at det selvfølgelig skal kunne gøres herhjemme relativt let og billigt, før en massetestning giver mening.

Det mener professor og virolog ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan dog ikke, at det gør.

- Jeg tror ikke, det er pengene værd i forhold til vindingen. Jeg tror, vi skal holde vores nuværende restriktioner konstante og så smitteopspore mere produktivt, skriver han til DR.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter