Forsøg med 90 km/t giver flere ulykker på dårlige veje

Højere hastighed giver flere ulykker på de dårligste landeveje, viser flerårigt forsøg fra Vejdirektoratet.

Højere hastighed giver flere ulykker på de dårligste landeveje, viser forsøg fra Vejdirektoratet. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Jo tungere trykket er på gaspedalen, jo flere ulykker med personskade sker der på den dårligste del af de danske landeveje, hvor især vejtræer og grøfter udgør faremomenter.

Det er blandt konklusionerne i Vejdirektoratets længe ventede evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.

Ifølge Sune Impgaard Schou, der er områdechef i Vejdirektoratet, viser evalueringen, at hastighedsgrænser i højere grad bør sættes efter vejens lokale forhold end efter vejens overordnede type.

- Det er vores læring af det her forsøg, at vi skal være særligt opmærksomme på veje, der ikke er bygget til højere hastighed, som så enten skal forbedres trafiksikkerhedsmæssigt eller have en lavere hastighed, siger han.

Samtidig har forsøget ifølge områdechefen vist, at andelen af ulykker stiger på de tilstødende veje, når hastigheden sættes op på motortrafik- og landevejene.

- Det skyldes, at bilisterne ikke har været så gode til at komme ned i fart efter de 90 kilometer i timen, så her er der også behov for nogle trafiksikkerhedsmæssige tiltag, siger Sune Impgaard Schou.

Mens mere fart således kan give flere ulykker på sideveje og de dårligste landeveje, finder evalueringen til gengæld ikke, at farten betyder det store for sikkerheden på motortrafikveje og de bedre landeveje, hvor de tohjulede er henvist til sideløbende cykelstier.

Og den del er ikke uvæsentlig.

Forsøg med 100 kilometer i timen på vej

Vejdirektoratets evaluering kommer nemlig i et politisk klima, hvor et flertal i Folketinget i starten af maj ventes at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen.

Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint".

- Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, siger han i en pressemeddelelse.

De 18 forsøgsstrækninger omfatter i alt godt 100 kilometer vej.

/ritzau/

Det viser Vejdirektoratets evaluering:

  • I alt har 103 kilometer statsvej siden juni 2011 været udlagt til forsøg, hvor hastigheden blev hævet fra 80 til 90 kilometer i timen.

  • 60 kilometer var landeveje med blandet trafik, hvor evalueringen viser, at der i forsøgsperioden har været 71 procent flere ulykker med personskade, end man kunne forvente.

  • Den negative udvikling skyldes formentlig, at grøfter og faste genstande typisk er forholdsvis tæt på kørebanen på disse veje.

  • 21 kilometer af forsøgsstrækningerne var motortrafikvej, og her er konklusionen, at det "stort set har været trafiksikkerhedsmæssigt neutralt" at hæve fartgrænsen til 90 kilometer i timen.

  • Det samme gælder for forsøgets 22 kilometer landevej uden cykeltrafik, hvor "udviklingen i antal ulykker og personskader ligeledes er neutral".

  • Kilde: /ritzau/"Evaluering af forsøg med differentierede hastigheder på statsvejnettet". Vejdirektoratet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk