Forstå Robin Hood-systemet: Mister eller får din kommune penge?

Kort viser, om folk i din kommune modtager eller afleverer millioner af kroner.

(Foto: DR: Grafik Signe Heiredal)

Forestil dig et Danmark uden det Robin Hood-system, der hedder udligning og bloktilskud. Gentofte Kommune ville have et årligt overskud på over to milliarder* kroner, så der ville være råd til designermøbler på folkeskoler, fester for pensionister og måske nye svømmehaller og gratis busbilletter.

Forklaringen er, at hver indbygger i Gentofte i gennemsnit lægger omtrent 37.000 kroner mere i kommunekassen i skatter, end de koster i kommunal service, viser beregninger for Økonomi og Indenrigsministeriet, hvor de blandt andet forudsætter, at kommuneskatten var ens.

Til gengæld ville Lolland være i store problemer og måtte måske lukke skoler, indføre brugerbetaling og skære på ældreplejen. Her har mange borgere brug for hjælp, så i gennemsnit giver hver indbygger et årligt underskud i størrelsesordenen 40.000 kroner. Fik Lolland ikke støtte, manglede der 1,6 milliarder i kommunekassen*, hvis servicen koster, hvad Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer.

Når Danmark ikke er opdelt i superrige områder med business-klasse-service og kommuner med service på femte-klasse, skyldes det udligningssystemet. Det er et Robin-Hood-system, der tager penge fra de rige kommuner og giver dem til det fattige. Målet er at jævne uligheder ud, så servicen i kommunerne bliver mere ens.

Det betyder, at hver borger i Gentofte i gennemsnit afleverer næsten 43.000 kroner i år. Til gengæld modtager Lolland Kommune 23.000 kroner for hver indbygger i generelle tilskud og blottilskud. Herudover kommer en række mindre tilskud, som ikke er med i dette regnestykke.

De seneste år har der været debat om udligningssystemet. Får nogle kommuner for mange penge og andre for lidt? Er systemet retfærdigt, så borgere i Danmark får samme kommunale service?

I dag bliver udligningen fordelt efter en lang række kriterier. Det kan være antallet af ældre, børn, handicappede, og ikke mindst, hvad borgerne betaler i skat. Der er også målrettede

tilskud blandt andet til de kommuner, hvor befolkningen skrumper.

I dag sætter DR fokus på den ordning, for nogle kommuner får kæmpebonus, når borgere flytter væk og taber på tilflyttere.

Små ændringer flytter millioner mellem kommuner

Men det er svært at ændre blot et lille tandhjul i det store system. Det lød måske som en god idé mere præcist regne ud, hvad kommunernes udgifter til ældre og handicappede er og så fordele penge efter det. Regnemetoden blev ændret, og så flyttede millionerne rundt. 85 kommuner mistede 700 millioner hvert år, mens resten af kommunerne fik pengene.

Efter højlydte protester fra de kommuner, som mistede penge, bestemte regeringen i sidste uge sig for at give kommunerne 1,4 milliarder kroner, så de kan vende sig til den nye måde at fordele pengene på.

Svært at finde en løsning, som alle mener er fair

I foråret faldt det i vasken at ændre selve udligningssystemet. Kommunerne var rygende uenige om, hvordan et fair system skulle bygges op. Hver gang ordningen ændres blot en smule, vil nogle kommuner miste millioner og andre få. Efter lange forhandlinger måtte regeringen opgive at finde en løsning.

Sådan gjorde vi

  • Denne artikel byger på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport ”Kommunal udligning og generelle tilskud fra 2019”.

  • Før udligning opgør ministeriet, om kommunerne indtægter og udgifter går i plus eller minus. Det hedder strukturelt over- eller underskud. Tallene findes i Tabel 8.1 i rapporten og er dem, som bruges i den første graf i denne artikel. Ministeriet beregner teoretisk, hvad de mener, at kommunen har behov for af udgifter, og hvad indtægterne ville være, hvis kommuneskatten var ens.

  • DR har efterfølgende beregnet, hvordan situationen ser ud efter den generelle udligning og bloktilskuddet, som er den største udligning. Her stammer tallene fra Tabel 8.1 og samletabel 1.

  • Regnestykket tager ikke højde for øvrige penge, der fordeles rundt. Det vil sige, at for eksempel pulje til vanskeligt stillede kommuner, beskæftigelsestilskud, indvandreudligning og ø-tilskud ikke indgår i beregningen. Tallene vil derfor ændre sig en anelse, men ikke afgørende.

Facebook
Twitter