Forstå sagen om de omdiskuterede fiskekvoter

Statsrevisorerne mødes i dag for at diskutere Rigsrevisionens skarpe kritik af kontrollen med fiskekvoter.

Miljø- og Fødevareministeriet har direkte modarbejdet Folketingets intentioner om at begrænse antallet af de såkaldte kvotekonger, vurderer Rigsrevisionen. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Rigsrevisionen langer kraftigt ud efter den måde, som den danske ordning med fiskekvoter er blevet håndteret på.

Allerede nu bliver fra diverse sider brugt ord som "rystende", "skandale" og "alarmerende læsning".

Men hvad handler sagen om? Få svar på seks spørgsmål om sagen her:

Hvad er problemet med fiskekvoterne?

Kort fortalt handler det om, at Folketinget i forbindelse med en fiskerireform fra 2002 havde et ønske om, at det danske fiskeri ikke skulle koncentreres på for få mennesker.

Derfor har man blandt andet indført loft over, hvor stor en andel af kvoter de enkelte fiskere må have.

Rigsrevisionen har så set nærmere på, hvordan Miljø- og Fødevareministeriet har håndteret kontrollen med kvoterne fra 2002, da Folketinget vedtog den fiskerireform, som indførte omsættelige kvoter, og frem til sidste år. Og det har været ”meget kritisabelt”.

Ministeriet har ifølge Rigsrevisionen direkte modarbejdet Folketingets intentioner om at begrænse antallet af de såkaldte kvotekonger, som er store og pengestærke fiskere.

Kvotekongerne kritiseres for skabe monopoltilstande.

LÆS RIGSREVISIONENS RAPPORT HER

Hvad er en kvotekonge?

Kvotekonger er storfiskere, der sidder tunget på fiskekvoterne herhjemme. Eller med andre ord er der tale om fiskere, der ejer en meget stor andel af retten til at fiske efter bestemte fisk i bestemte områder.

Rigsrevisionens undersøgelse af området viser for eksempel, at når det kommer til makrelkvoten i Nordsøen/Skagerrak og i Kattegat, så sidder de ti største kvoteejere på hele 80 procent af kvoten.

Hvad er det med de kvoter?

Hele balladen om fiskekvoter og kvotekonger begyndte tilbage i 2002 med Folketingets fiskerireform, som indførte omsættelige kvoter. I 2006 blev der så indført kvoter i hele fiskeriet med virkning fra 2007.

Her blev retten til fiskeri i Danmark delt op i andele og givet til de fiskere, som på det tidspunkt var aktive i branchen.

Det vil sige, at de fik retten til at fange en bestemt mængde af en bestemt fisk i et bestemt område i løbet af året.

Målet var at løse de problemer, som dansk fiskeri var præget af med "en for stor og for gammel fiskeflåde med en dårlig indtjening", som Rigsrevisionen beskriver det.

For at hjælpe de mindre erhvervsfiskere, der fiskede tættere på kysten, kom kystfiskerordningen så i 2005. Den gav ekstra promilleandele til deltagerne i ordningen – altså mindre fartøjer – så de kunne fiske flere fisk end ellers.

Hvordan kan fiskekvoterne bruges?

Ifølge Rigsrevisionens rapport stod fiskerne tilbage med fire muligheder efter indførslen af fiskekvoterne.

1. At fortsætte som tidligere - med at fiske den mængde, som den enkelte fisker havde ret til.

2. At forlade erhvervet ved at sælge både kutter og kvoter.

3. At opkøbe kvoter fra andre fiskere og dermed udvide forretningen. Med en større mængde kvoter kunne der optages yderligere lån i banken og investeres i nye og større kuttere.

4. Gå sammen med andre fiskere og købe kvoter i fællesskab.

Dog er der som nævnt et loft for, hvor mange kvoter fiskerne må eje.

Hvem bestemmer, hvor store kvoterne skal være?

Fiskekvoterne varierer i størrelse fra år til år.

Det foregår i EU-regi, hvor medlemslandenes fiskeriministre sammen bliver enige om, hvor mange fisk der må fanges i de enkelte have rundt omkring i EU.

Ministrene baserer deres beslutning på baggrund af rådgivning fra det internationale havforskningsråd ICES, der har fået oplysninger om fiske- og skaldyrsbestandene fra en række nationale forskningsinstitutter. Derudover forsøger en række lobbyorganisationer naturligvis også at påvirke udfaldet.

Ministrene forhandler også om, hvordan fordelingen af kvoterne skal være mellem landene.

Hvad så nu?

I eftermiddag mødes Statsrevisorerne for at diskutere undersøgelsen fra Rigsrevisionen. Det ventes, at Statsrevisorerne vil holde et kort pressemøde efterfølgende.

Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet bedt politiet om at gå ind i sagen. Det skyldes, at Rigsrevisionen fandt flere "mulige overtrædelser af fiskeriloven” i en gennemgang af flere fiskeriselskaber.

Blandt andet har nogle fiskere indberettet, at de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Derudover er der også indikationer på ”stråmandsvirksomhed” i en gennemgang af lejeopgørelser og overførsler mellem fartøjer. Hvis det er sket for at omgå reglerne for kvotekoncentration, er der tale om en strafbar handling, konstaterer Rigsrevisionen.

Facebook
Twitter