Forstå seks Kierkegaard-citater

I dag - 200 år - efter sin fødsel inspirerer Søren Kierkegaard fortsat læsere. Her er seks små eksempler på, hvad Kierkegaard har skrevet, og hvad det betyder.

I anledning af 200-års dagen for Søren Kierkegaard har Post Danmark udgivet et frimærke (© Post Danmark)

Søren Kierkegaard er verdensberømt for sine tanker om tilværelsen og livet. Og den dag i dag 200 år efter han blev født, læser folk fortsat hans værker og lader sig inspirere af dem.

- Jeg tror, at Kierkegaard dukker op, når mennesker kommer lidt i tvivl om tilværelsen, siger Peter Thielst, filosof og forfatter til "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns".

- Kierkegaard opfordrer os til at tage ansvar for vores liv, så vi ikke lader det blafre i vinden og lader det styre af ydre kræfter, siger Thielst.

Her følger seks citater af Søren Kierkegaard, som fortæller noget om hans holdning til, hvordan livet bør leves. Citatet "forventningens glæde er den største", som ofte fremstilles som et Kierkegaard-citat, er ikke med i denne oversigt, fordi det ikke er noget, Kierkegaard har sagt, men blot er blevet lagt ham i munden.

"Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!"

Citatet fra Enten-Eller fra 1843 er Søren Kierkegaards version af, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, mener Peter Thielst.

- Voksne, som allerede er blevet fanget i deres roller og ærgerrighed, vil ikke tænke ting om igen. Om dem kan man ikke tro, at der sker en udvikling, siger Peter Thielst om Kierkegaards citat.

"Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns."

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til, at man er nødt til at leve livet, mens det sker, og ikke kan planlægge sit liv på forhånd.

- Kierkegaard vil skærpe opmærksomheden om det gamle udtryk "grib dagen". Man skal ikke planlæge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker, siger Peter Thielst.

"Hvad er det Umagen værd at erindre det Forbigangne, der ikke kan blive et Nærværende"

Citatet her er fra Frygt og Bæven fra 1843. Det har samme budskab som det foregående. Det er, mens det sker, at livet skal leves. Det er det nærværende, der er det vigtige.

Det gør sig også gældende i et tredje citat, hvor Kierkegaard skriver, at fuglen og blomsten altid er nærværende i deres livs øjeblikke.

- Han er misundelig på den tilstand, som dyrene og planterne er i, fordi der ikke kommer nogle bekymringer ind over. De er altid nærværende, siger Peter Thielst.

"Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod til Ondt, tværtimod den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig."

Citatet fra Enten-Eller handler ikke om, at man skal slikke sol og flade ud foran fjernsynet. Derimod mener Kierkegaard med citatet, at det vigtige i livet ikke er, at producere og have travlt, men tværtimod - lidt populært sagt - at finde sig selv.

- Det betyder lidt det samme, som når vi i dag taler om stoisk ro. Om at hvile i sig selv, siger Peter Thielst.

For Kierkegaard var travlhed noget af det værste. Han så på folk, der levede i overhalingsbanen med øje for profit og produktion, som forhastede.

- Folk, der har travlt tager ikke livet alvorligt, mener Kierkegaard. De tror, det handler om at præstere noget, om at efterlade store slotte og imperier. For ham handler livet om eftertænksomhed og at fordybe sig i tilværelsens gåder. Og set udefra ligner det jo ledighed, siger Peter Thielst.

"Nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven - efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!"

Søren Kierkegaard gør i denne optegnelse fra 1846 op med naturvidenskaben, som voksede frem i hans samtid. Han mener, at naturvidenskaben overser de vigtige spørgsmål i livet. Det drejer sig om de samme substantielle og moralske overvejelser om livet, som Kierkegaard efterlyser i citatet om ledighed.

- Kierkegaard sagde et andet sted, at når alle mennesker forsøgte at gøre tilværelsen lettere og lettere, så ville han gøre den sværere, ved at stille de vanskelige spørgsmål, siger Peter Thielst.

Samtidig mener Kierkegaard, at videnskaben forsøger at gøre sig klog på livets subjektive spørgsmål som følelse, kærlighed og sorg, mener Peter Thielst.

"Folk forstaae mig saa lidt, at de ikke engang forstaae mine Klager over, at de ikke forstaae mig."

Ifølge Peter Thielst havde Kierkegaard svært ved at finde folk i sin samtid, som ligesom ham mente, at man skulle stille spøtgsmål ved livet og tilværelsen i stedet for at jagte materielle goder.

I stedet peger Søren Kierkegaard i slutningen af sit forfatterskab på Sokrates som den eneste, der vil kunne forstå hans spørgsmål til livet.

- For både Sokrates og Kierkegaard var det at stille spørgsmål meget vigtigere end selve svarene, siger Peter Thielst.

Se citaterne i længere format på Søren Kierkegaard Forskningscenterets hjemmeside eller på religion.dk