I går aftes landede den 58-årige Said Mansour i Marokko.

Her blev den terrordømte Mansour, kendt som 'boghandleren fra Brønshøj', overdraget til de marokkanske myndigheder.

Men Said Mansours beskikkede danske forsvarer, Eigil Strand, forventer, at han snart er på fri fod i de marokkanske gader igen.

- Mit bud er, at han bliver tilbageholdt af myndighederne i Marokko og bliver afhørt i en eller anden udstrækning, og så vil han formentlig være frihedsberøvet i et stykke tid. Og så har jeg en forventning om, at han sådan set sættes på fri fod dernede, siger Eigil Strand.

Frygter for sin sikkerhed

Said Mansour har tidligere selv givet udtryk for, at han frygter for sin sikkerhed i Marokko. Og den frygt deler hans danske forsvarsadvokat.

- Jeg frygter simpelthen, at der vil ske ham noget, når han lander i Marokko, siger Eigil Strand.

For selv om den terrordømtes tid i myndighedernes varetægt efter advokatens forventning vil være begrænset, så kan den alligevel have grelle konsekvenser for Said Mansour.

- Marokko er tidligere blevet kritiseret for den måde, de håndterer indsatte på, blandt andre af Menneskerettighedsdomstolen.

I 2018 vurderede Menneskerettighedsdomstolen for eksempel, at Sverige ikke kunne udsende en marokkansk mand til Marokko på grund af risikoen for tortur.

Amnesty: Vi ved, der foregår tortur

Gårsdagens udlevering af Said Mansour har også fået menneskerettighedsorganisationen Amnesty International til at råbe vagt i gevær.

Organisationen kender nemlig til flere nylige tilfælde af tortur i det marokkanske retssystem.

- Vi ved, at der foregår tortur i Marokkos fængsler, konstaterer Trine Christensen, som er generalsekretær i Amnesty International Danmark.

Hun frygter, at den udleveringsaftale, som Danmark har indgået med Marokko, ikke er seriøs nok.

- Det er vores bekymring, at diplomatiske forsikringer - hvis man har fået dem fra Marokko - sjældent er det papir værd, de er skrevet på, siger hun.

Vi er blevet mere udleverings-parate

Det er ikke første gang, at Said Mansour og de marokkanske myndigheder støder sammen.

Allerede i 2006 forsøgte de marokkanske myndigheder at få Said Mansour udleveret fra Danmark, da han var mistænkt for terrorrelateret kriminalitet. Dengang afviste Justitsministeriet anmodningen.

Når udsendelsen kan ske nu, 13 år senere, er det fordi, der er sket meget i både Marokko og Danmark, vurderer seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Boserup.

- Vi har i Danmark fået øjnene op for sikkerhedstruslerne, som terrorisme udgør. Derfor er vi blevet mere villige til at udlevere til stater, som ikke helt ligner os i deres opbygning af statsstrukturen, siger han.

Samtidig har Marokko arbejdet på at gøre op med brugen af tortur i landets fængsler, fortæller han.

DR Nyheder har spurgt Udlændinge- og Integrationsministeriet om, hvorvidt Said Mansour er udleveret til retsforfølgelse i Marokko, og derfor skal fængsles i længere tid. Det ønsker ministeriet ikke at svare på.